Stine Gjelstrup Hansen

Journalist

26. maj. 2023 kl. 6:52

Fyn går agurk: De har Ærøs svar på Nomas nyttehave: - Der skal ikke gå fabrik i det

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Kæresteparret Sune Berthelsen og Marianne Bliesmann vidste intet om at dyrke grøntsager, men nu har de en køkkenhave på mere end 6000 kvadratmeter og leverer råvarer til en række restauranter på Ærø. Køkkenhaven må dog ikke blive en fabrik, og der skal være tid til kvalitet, siger de.

Blandt snorlige rækker af strittende toppe fra hvidløg, sirligt sat salat og bunkevis af bønner går kæresteparret Sune Berthelsen og Marianne Bliesmann rundt og plejer grøntsagerne.

Deres viden om at plante og pleje alt det, de kan skue ud over fra deres landejendom i udkanten af Marstal, er noget, de har samlet op undervejs. For ingen af dem er født med muldjord under neglene. Alligevel er haven efterhånden blevet et eftertragtet spisekammer for flere af de ærøske restaurationer.

- Vi er autodidakte og har efterhånden taget adskillige masters på YouTube, siger Marianne Bliesmann med et lille grin og understreger, at parret også har piftet internet-lærdommen op med forskellige kurser hos fødevareproducenter.

- Og så handler det om at lære undervejs. For når Mario (indehaver af Kraut og Koala i Ærøskøbing, red.) og Ariel (vært og kok på Arnfeldt i Ærøskøbing, red.) kommer og spørger, om vi eksempelvis ikke kan lave noget vinterportulak, så må vi finde frem til, hvordan vi gør det, fortæller Sune Berthelsen.

Fra få jordbær til kæmpe køkkenhave

Nyttehaven i Marstal er Marianne og Sunes udbryderprojekt fra en mangeårig hamsterhjulstilværelse i Helsingør, hvor de arbejdede og boede, før Ærø blev deres hjem.

Projektet med nyttehaven begyndte i 2020 med høst af lidt jordbær i en miniature- udgave af en køkkenhave, og nu har haven udviklet sig til en robust størrelse med polytunnel-drivhus og 6000 kvadratmeter jord, hvor blandt andet jordskokker og majs dyrkes.

Og ligesom den verdensberømte restaurant Noma i København har etableret nyttehaver lige uden for restaurantens vinduer, så maden kommer mere direkte fra jord til bord, så er Sune og Mariannes nyttehave også blevet et sted, som kokkene på Ærø entrerer for at finde råvarer til deres retter.

- Vi samarbejder lige nu med Arnfeldt, Kraut og Koala, Den Gamle Købmandsgaard, Marstang og Sønderrendens Perle. Og så skal vi også begynde at levere spirer til Restaurant Mumm, lister Sune Berthelsen op.

Stine Gjelstrup Hansen

De fleste af samarbejdspartnerne er restauranter og caféer med dug og bestik på bordene, hvorimod Sønderrendens Perle er et burgersted, hvor man gerne skal gå derfra med lidt fedtede fingre. Den variation er noget, Sune og Marianne sætter pris på.

- Vi leverer blandt andet fast en salatmix til deres burgere, og det er bare så dejligt nemt. For Familien Stenberg (indehaver af Sønderrendens Perle, red.) ved præcis, hvad de skal bruge: tre kilo salat om dagen i sommermånederne og et kilo om dagen i vintermånederne, fortæller Marianne Bliesmann.

Det forholder sig anderledes for restauranten Arnfeldt, hvor menukortet skifter i omegnen af hver uge og kokkene hver måned.

- Vi kører ofte bare ud og ser, hvad der er, og så sammensætter vi en menu ud fra, hvad vi kan få. Det giver retter, der følger sæsonen, og så minimerer det også vores madspild. For vi henter bare det, vi skal bruge, og mangler vi noget i løbet af ugen,

tager vi ud og henter det. Vi smider nærmest kun skræller og skaller ud, siger Manja Mikkelsen, der er den ene halvdel af værtsparret på Arnfeldt og understreger:

- Det er jo en del af vores DNA på Arnfeldt, at vi gerne vil støtte de lokale producenter, men det kan faktisk også svare sig økonomisk for os, at vi ikke skal have sejlet en masse ind hele tiden eller må smide en masse ud.

Ubeskriveligt god salat

Det er dog ikke alle på Ærø, der kan få glæde af det, Sune og Marianne passer og plejer i haven.

- Vi har fået forespørgsler fra andre rundt på øen, men vi er nødt til at takke nej. Der skal ikke gå fabrik eller masseproduktion i det. Det var ikke meningen med at flytte til Ærø eller at anlægge køkkenhave. Der skal være tid til at lave noget med kvalitet, fortæller Marianne Bliesmann.

Og det sætter man pris på i køkkenet hos Arnfeldt.

- Særligt deres salat er ubeskrivelig god. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er. Det er bare godt, og så er det jo selvfølgelig altid friskt, når vi får det, for det har ikke været længe undervejs for at lande i vores køkken, fortæller Mathias Degn Ovesen, der er fløjet og sejlet ind fra Paris som kok i restauranten i hele maj måned.

Stine Gjelstrup Hansen

Marianne Bliesmann og Sune Berthelsen vil dog også gerne følge med udviklingen og udvide produktionen med specielle grøntsager. Og det kræver, at de på sigt omorganiserer deres hverdag.

- Lige nu har vi begge arbejde ved siden af, men drømmen er, at Sune skal være mere fuldtid i haven. Og det vil jo også betyde, at vi skal finde på noget, vi kan dyrke om vinteren, siger Marianne Bliesmann.

Det er Sune i fuld gang med at udvikle på. Bogstaveligt talt. For ud af små huller i en plastikpose fyldt med hø vokser noget gråt.

- Østershattene bliver første forsøg i de lidt mere specielle grøntsager, og det ville også kunne holde os beskæftiget om vinteren, forklarer Sune Berthelsen.

Stine Gjelstrup Hansen
21. maj. 2023 kl. 10:30

Sofie deler ud af sine bedste køkkenhavetips

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

I sin have har Sofie Monberg prioriteret at tilklistre græsplæne med pallerammer, hvori indholdet servicerer hende med vitaminer året rundt. Og det er en beslutning, der er god for både klimaet og Sofie Monbergs pengepung. For med sin køkkenhave minimerer hun både sit madspild og punger mindre ud, når hun handler. Med få tips kan du her få hjælp til at komme i gang med din egen køkkenhave. Uanset om du har meget eller lidt plads at gøre godt med.

Et stykke bar jord, et sneglebed, fem pallerammer fyldt til randen med jord, en mistbænk og en kabeltromle stablet med krydderurter. Det er, hvad 24-årige Sofie Monberg har at boltre sig med i sin have.

Og det kan lyde af både meget og også en smule kompliceret, men budskabet står i stærk kontrast til det: For det at have en køkkenhave kan både være småt og gøres ganske ukompliceret.

Det fortæller hun hver dag sine mere end 30.000 følgere på sin instagram-konto min_aeroe_koekkenhave, hvor hun deler ud af tips og tricks til folk med grønne og mindre grønne fingre.

- Jeg elsker for det første at få jord under neglene, men jeg vil også gerne vise, hvor nemt det egentlig kan være at lave sig sit eget lille spisekammer, der kan give glæde hele året, fortæller Sofie Monberg og begynder på en overlevering af sine bedste køkkenhavetips.

Gravefri køkkenhave

For selvom hun har en have, der i størrelsen godt kunne danne rammen for en fodboldkamp - måske en lille 3-mands udgave - har Sofie Monberg ikke fået pløjet store stykker jord op for at kunne have køkkenhave.

- Jeg praktiserer en no-dig dyrkning, hvor jeg lægger pap, sætter pallerammer ovenpå og fyldt dem med først kompost og så jord. Og her kan selv parcelhusejerne med lidt mindre haver være med, fortæller hun.

Og i pallerammerne sørger hun så for, at indholdet er noget, hun kan drage nytte af hele året.

- Jeg sørger altid for at plante det, jeg vil kalde basisvarer såsom løg, kartofler, gulerødder, salat og rødbeder. Det er måske ikke så spraglet at se på, men gevinsten er det hele værd, siger Sofie Monberg.

- Salaten gensår jeg hver 14. dag, og det betyder, at jeg hele sommeren har grundelementet til at kunne lave flere forskellige salater. Rodfrugterne kan man vinteropbevare i et sandkar, og så sylter jeg rødbederne. Hvis man har mange tomater, kan man også lave tomatsovs og fryse ned, og man kan blanchere sine bønner og fryse dem ned også, forklarer Sofie Monberg.

Gode naboer i køkkenhaven

Kål, ærter eller bønner, salat og koriander.

Porre, pastinak, salat og fennikel.

Kartofler og hestebønner.

Majs, squash og bønner.

Løg, gulerødder, rødbede, salat og dild.

Ærter, fennikel, agurk og radiser.

Hvidløg og jordbær.

Derudover skal man - ligesom i matematik i folkeskolen - have styr på "de gode venner".

- Løg og gulerødder er eksempelvis gode naboplanter, da løg kan være med til at holde gulerodsfluen væk. Så jeg planter tre-fire rækker løg for hver gulerodsrække, forklarer hun.

Vær ikke bange for kålen!

Bagerst i Sofie Monbergs have troner en lidt større konstruktion, end i de andre pallerammer. For Sofie er glad for kål, og hun har med ganske få midler taget kampen op mod det ellers berømte og berygtede par: Kålsommerfuglen og sneglen.

- Jeg har tidligere haft succes med at lægge tang rundt om bedet, men i år har jeg fået bukket en aluminiumsplade i 45 grader, så de ikke kan kravle ind, fortæller Sofie Monberg.

Derudover har hun bøjet nogle gulvvarmerør, og ud over dem trækker hun et insektnet.

- Kål kan man virkelig bruge til alt, og der findes så mange forskellige slags, og med hegn og net kan det også blive en succes at så de mange kåltyper, forklarer hun.

De nordiske grøntsager

I følge Hanne Lakkenborg Kristensen, sektionsleder og lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, er Sofies tid i køkkenhaven godt givet ud, når det kommer til det store klimaregnskab. Og det ville det stadig være, selvom Sofie havde et mindre område at plante og så på.

- At dyrke noget, man kan spise der, hvor man som alternativ ville dyrke noget andet - uspiseligt - er altid en god ide. For det erstatter varer, du ville købe i brugsen, som kan være fragtet fra mange steder i verden, siger hun.

Sofies tre køkkenhavtips

1. Begynd med få planter på lidt plads og gå i dybden med det. Lav eventuelt små bede i pallerammer, så området er centreret og med mindre chance for at blive ædt op af ukrudt. Og hav styr på, hvem de gode naboplanter er, så blandingskulturen kan hjælpe dig på vej til en god oplevelse.

2. Start med de nemme grøntsager, der ikke kræver det vilde: løg, gulerødder, radiser og rødbede. Det er gode basisvarer at kunne høste, og de kan endvidere overvintre i sandkar, så du kan få glæde af køkkenhaven hele året.

3. Genså løbende, når du høster eksempelvis salat, så du hele tiden har nyt salat på vej. Hver 14. dag kan du genså salat.

Og lad os så lige gøre hold ved det med transporten af grøntsager og frugter

- Der er en del analyser, der siger, at transporten ikke tæller så meget så længe, det bliver sejlet. Så når der om vinteren er blåbær i butikkerne fra Chile, så bør man ikke købe det, for de er nok enten fløjet eller sejlet et meget langt stykke for at kunne lande her, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.

At man skal dyrke noget i sin køkkenhave, man selv vil spise, er et råd, der nærmest siger sig selv, mener hun, for ellers er det spild af ressourcer. Der er dog fødevarer, der er mindre klimabelastende end andre at dyrke.

- Man skal gå efter at dyrke de nordiske grøntsager, der gror godt under danske himmelstrøg, såsom kål, rodfrugter, løg og kartofler, fortæller hun.

Drivhusets indhold

Og har man et drivhus, er det også en god ide at overveje, hvad man gror i dette.

- Herinde ville det være en god ide netop at dyrke de arter, som egentlig hører til i de sydlige himmelstrøg, såsom tomater, agurker og peberfrugter. Igen for ikke at købe noget, der er blevet transporteret langt, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Det skal gøres i køkkenhaven i maj

Læg kartofler i jorden og udplant de varmekrævende grøntsager, såsom kål, bønner, ærter, artiskok og squash. Gerne på varme og overskyede dage. Salater og radiser kan også sås og kan med stor fordel sås i et minidrivhus eller i mistbænk.

Hvis du vil øge bønner og ærternes spiringsevne, kan du lægge dem i blød i en skål vand en times tid før såning.

Udtynd i rækkerne med gulerødder, rødbeder og salater, når de første blade er synlige. Du kan i maj begynde at høste radiser, rabarber, spinat og asparges.

Når du så er inde i drivhuset og skal have gang i dine kapilærkasser og plantesække, fordi du gerne vil kunne høste tomater til sommer, har Hanne Lakkenborg Kristensen en klimavenlig bøn til fynboerne - og danskerne generelt.

- Køb spagnumfri plantesække. For i produktionen af mange dyrkningsmedier bruges spagnummosser fra moser, der frigiver en masse kulstof, og det er klimabelastende, lyder det fra sektionslederen.

Godt for klimaet og pengepungen

Selvom det mest er interessen for at se ting gro og eksperimentere med jord under neglene, der har trukket Sofie Monberg i køkkenhaven, er hun også bevidst om, at hun gør gode ting for klimaet, når hun planter, sår og høster.

- Jeg er jo stort set selvforsynende med grøntsager, så det er begrænset hvor meget, jeg køber ind og også smider ud. Jeg kan jo bare gå ned og plukke det, jeg skal bruge, og det er en god følelse, siger hun.

Og det gavner da også Sofie Monbergs økonomi en smule, at hun har en grøntsagsafdeling i haven.

- Jeg kunne aldrig drømme om at købe mine tomater i et supermarked. For det er simpelthen alt for dyrt, så der sparer jeg nok nogle penge, men det her er også min

store hobby og interesse, så jeg bruger måske også nogle flere penge på det, end den almene dansker ville, siger hun.

Det vigtigste budskab for Sofie Monberg er dog:

- Alle kan være med. Om det så bare er at have tomater på friland i en potte på altanen, smække nogle pallerammer op i parcelhushaven eller få gravet et stort stykke land op, så skal man bare gå i krig med det. For det er slet ikke så svært.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her