Mandagens coronatal: Over 10.000 fynboer smittet på en uge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På en uge har mere end 10.000 fynboer fået et positivt svar på deres PCR-test. Næsten halvdelen af de smittede er odenseanere.
Efter coronatallene tog et knæk lørdag er de igen opadgående på Fyn.
Den seneste uge har 10.074 fynboer fået en positiv coronatest med hjem. I Odense er der registreret flest smittede den seneste uge, hvor 4.931 er testet positiv.
Hans trænede slidgigtsmerterne væk:
- Jeg har fået et bedre liv
På otte uger har 72-årige Hans Nielsen trænet slidtgigtsmerter i både hofte og knæ væk gennem projektet GLA:D. Nu håber han, at flere vil kunne få samme tilbud i fremtiden.
- Før kunne jeg ikke gå ture med min hustru, fordi jeg gik så langsomt og slæbte lidt på det ene ben. Nu går jeg fire til fem kilometer hver morgen.
I dag ser hverdagen noget anderledes for 72-årige Hans Nielsen, end den gjorde for bare et halvt år siden. Gennem flere år har han været plaget af slidgigt i både knæ og hofter.
Smerterne gjorde blandt andet, at Hans Nielsen hverken kunne binde sine snørebånd eller sidde med krydsede ben, og selv bilkørsel var ubehagelig. Det ændrede sig dog, da han kom med i projektet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) på Syddansk Universitet.
I dag er han nemlig smertefri og træner selv hver dag.
Trænede sig GLA:D
I oktober 2020 går 72-årige Hans Nielsen til sin læge, da smerterne i hofte og knæ bliver helt uudholdelige. Han er overbevist om, at de skal se på mulighederne for at få opereret et nyt knæ og en ny hofte ind.
Derfor rynker han også noget på næsen, da lægen i stedet henviser ham til et træningsprogram på Syddansk Universitet.
- Det havde hun hørt meget godt om. I hvert fald mente hun, at det ville kunne udsætte eventuelle andre tiltag, operationer og andet, i ti år, fortæller Hans Nielsen.
Hurtigt blev han dog overbevist om, at lægen havde ret.
- Jeg var skeptisk i starten, fordi jeg syntes, det lød som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, men jeg må sige, at min skepsis blev gjort til skamme. Efter tre gange kunne jeg allerede se, at jeg kunne begynde at bevæge tingene noget mere, fortæller han.
“Jeg var skeptisk i starten, men min skepsis blev gjort til skamme.”
Projektet GLA:D blev startet i 2013 af Ewa Maria Roos, professor på Syddansk Universitet, og Søren Thorgaard Skou, professor på Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus. Et træningsforløb i GLA:D består som udgangspunkt af patientuddannelse, hvor patienterne får viden om diagnosen artrose, samt et træningsforløb tilpasset den enkelte patients behov.
I december afsluttede Hans Nielsen sit forløb, og nu går han i stedet fire til fem kilometer hver morgen og træner selv efter en tilrettelagt plan en gang om ugen.
- Jeg tror, det er vigtigt, at man selv bliver ved. Man skal ville det her og lytte til de råd, man får. Uden den her platform, tror jeg ikke, jeg selv var kommet til at træne videre. Jeg har fået et bedre liv, fortæller han.
Efterspørger større fokus på træning
Hans Nielsen er blot én af de 61.500 slidgigtpatienter, som er påbegyndt et GLA:D-forløb. Initiativet bruges løbende til at måle på effekten af træning af patienter med slidgigt.
Et nyt studie fra Syddansk Universitet har netop fastslået, at det for samfundet også kan betale sig at investere i træningsforløb som GLA:D.
- Med GLA:D ser vi, at ud fra grænseværdierne for, hvad det kan betale sig for samfundet at investere i, så kan det betale sig, fordi borgerne får det tilstrækkeligt meget bedre sammenlignet med det, det koster, forklarer han.
Træning skal nemlig ikke kun ses som en erstatning for en operation, fortæller Morten Haugaard Pape, som er GLA:D-certificeret fysioterapeut ved Johnson Instituttet i Odense.
- Retninglinjerne anbefaler, at man først starter med træning og uddannelse om sygdommen. Hvis det så kommer dertil, hvor man har brug for en operation, så kan det komme senere i forløbet, hvor man har fået en bedre funktion af leddet, er blevet stærkere og kommet i bedre form. Det vil gøre, at man måske kommer sig hurtigere efter operationen, får færre komplikationer og i hvert fald kender til genoptræningen bagefter, så den del også bliver nemmere, forklarer han.
Alligevel er der alt for få kommuner, der tilbyder patientuddannelse og træningsforløb som GLA:D, mener Søren Thorgaard Skou.
- Forskning gennem 25 år viser, at træning virker, hvis man har slidgigt i knæ og hofter, men hverken kommunerne eller regionerne har i tilstrækkelig grad taget det til sig. Derfor startede vi GLA:D for at imødekomme det ved at uddanne fysioterapeuter til at levere den her uddannelse og træning, som retningslinjerne foreskriver, siger Søren Thorgaard Skou.
Det er valgfrit for kommunerne at have træningstilbud målrettet slidgigtpatienter. I oktober viste en undersøgelse fra Gigtforeningen, at det kun var 34 kommuner i Danmark, som havde denne type samlet tilbud med både uddannelse og træning. På Fyn er det kun Assens og Nordfyns Kommune, som har et samlet kommunalt tilbud med uddannelse og træning.
Slidgigt i Danmark
Der findes over 200 forskellige gigtsygdomme. Den mest udbredte af disse er artrose, også bedre kendt som slidgigt, hvor brusken i det ramte led langsomt nedbrydes. I Danmark er ca. 300.000 borgere, som i dag har fået diagnosen artrose.
Slidgigt er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Man kan dog gøre meget for at mindske symptomerne og modarbejde en forværring af sygdommen. Ofte vil træning, information og eventuelt vægttab kunne bidrage til at lindre eller helt fjerne ledsmerterne. I sværere tilfælde kan medicinering og til sidst en operation dog være behandlingsløsningen.
Kilde: gigtforeningen.dk
I Odense havde Hans Nielsen heldigvis ressourcerne til selv at betale for et træningsforløb. Nu håber han, at politikerne vil arbejde på at gøre det gratis, så flere patienter med artrose får de samme muligheder, som han selv har haft stor glæde af.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, det er noget, regionen skulle tilbyde, for jeg kommer ikke på hospitalet, og jeg skal ikke have tilskud til medicin. Hvis der er nogle politikere, der ser det her, så vil jeg anbefale, at man virkelig styrker det her projekt med økonomi, så det måske kan blive et gratis tilbud.
Det er en stigning på 260 den seneste uge.
| Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 4931 | 4786 | 145 |
| Nordfyns | 451 | 454 | -3 |
| Svendborg | 1162 | 1176 | -14 |
| Kerteminde | 418 | 396 | 22 |
| Langeland | 175 | 179 | -4 |
| Nyborg | 625 | 604 | 21 |
| Assens | 758 | 714 | 44 |
| Middelfart | 590 | 564 | 26 |
| Faaborg-Midtfyn | 859 | 841 | 18 |
| Ærø | 105 | 100 | 5 |
| Total | 10074 | 9814 | 260 |
Det viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI).
Stigende smitte
I syv ud af ti kommuner er incidenstallet steget, hvor alle har en incidens på over 1.000.
I alle kommuner er der tale om små stigninger.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Nordfyns, Langeland og Svendborg Kommune oplever et lille fald i incidensen. Langeland har den laveste incidens, der ligger på 1.422 mod 1.454 søndag.
Vaccinefremgang
På landsplan er der givet 32.297 doser af coronavaccinen siden søndag, hvilket i alt giver 4.662.008 vaccinerede borgere.
Fyn følger fint med, hvor i alt 408.780 fynboer har lagt arm til de stik, det kræves at være færdigvaccineret.
Det er 544 nye vaccinationer siden søndag, hvilket svarer til 81,4 procent. Fyn har dermed en højere vaccinationsprocent i forhold til hele landet, hvor 79,4 procent er færdigvaccineret.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06