Ny struktur og ny chef-udskiftning hos Ewii
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forretningsdirektør fratræder efter ny struktur i energiselskab.
For få dage siden afskedigede Ewiis nye direktør Lars Bonderup Bjørn otte medarbejdere og sagde farvel til direktøren for udviklingsselskaberne Ewii Mobility A/S og Ewii Telecare.
Til gengæld overtog han selv styringen af virksomhederne.
Nu ryger endnu en chef i forbindelse med den nye forandringsproces, som energikoncernen har sat i gang.
Ewii, der betjener forbrugerne i Trekantområdet, opdeler nu virksomheden i to søjler: Trefor Infrastruktur og Ewii Business.
Efter chefballade: Ny boss for energiselskabet Ewii
Nordjyden Lars Bonderup Bjørn tiltræder 1. januar.
Fem måneder efter fyringen af Knud Steen Larsen som direktør for energiselskabet Ewii, har bestyrelsen ansat en afløser.
Det bliver Lars Bonderup Bjørn, der tager over som administrerende direktør.
Den 48-årige nordjyde sætter sig i stolen i Kolding den 1. januar 2018.
Lars Bonderup Bjørn er uddannet cand.oecon. og har en ph.d. i ledelse og strategi fra Aarhus Universitet, og han kommer til Ewii med et CV, hvor en lang række tunge bestyrelsesposter – herunder flere formandsposter fra større virksomheder og halvoffentlige institutioner – står side om side med erfaring som virksomhedsleder og virksomhedsudvikler.
- Lars er blandt meget andet valgt, fordi han både har en stærk forretningsmæssig profil og gode menneskelige egenskaber. Derudover har Lars erfaring fra og flotte resultater med virksomhedsdrift både i Danmark og internationalt. Endvidere er Lars velbevandret i det politiske system, begrunder Jørn Limann, bestyrelsesformand i Ewii, valget af koncernens nye administrerende direktør.
For Lars Bonderup Bjørn er den nye udfordring som frontfigur i Ewii en opgave, han ser frem til med store forventninger.
- Jeg glæder mig til at komme i gang og sammen med de mange dygtige medarbejdere at videreudvikle Ewii. Jeg ser i Ewii en koncern med et meget stort potentiale, men også en virksomhed, der trænger til at få lidt struktur på strategien, siger Lars Bonderup Bjørn, der via sit ejerskab af og arbejde for virksomheden Thaleia ApS er erfaren i virksomhedsudvikling og forandringsledelse.
Nordjyden har blandt andet været bestyrelsesformand for Aalborg Universitet, formand for eller medlem af en lang række selskabsbestyrelser og været adm. direktør i forskellige virksomheder samt stået i spidsen for omfattende forandringer i MAN koncernen.
Gyldent håndtryk
Siden Ewii afbrød samarbejdet med Knud Steen Larsen i juni har Jens Christian Sørensen været konstitueret adm. direktør for Ewii. Med udnævnelsen af Lars Bonderup Bjørn som ny direktør, fortsætter Jens Christian Sørensen som økonomidirektør og medlem af direktionen.
Ewiis tidligere administrerende direktør blev i juni 2017 fyret efter længere tids uro om bl.a. hans ledelsesstil og med et gyldent håndtryk på ikke under 10 millioner kroner.
En måned efter stoppede bestyrelsesformand og daværende Middelfart-borgmester Steen Dahlstrøm, der nu er afløst af Jørn Limann.
På det efterfølgende repræsentantskabsmøde i august slog selskabets næstformand Carl Poulsen fast, at Knud Steen Larsen desuden havde udvist dårlig dømmekraft, da han tog til Kina på en OB-sponsorrejse med sin hustru og lod sig opgradere til 1. klasse på flyrejsen i stedet for at tage til Dansk Energis årsmøde.
Tilsvarende har han haft sine sønner med på sponsorrejser uden, at det dog har kostet Ewii penge, fortalte Carl Poulsen.
Dropper sponsorater
Bestyrelsen har efterfølgende besluttet at droppe sponsorkontrakterne med OB om Ewii Park og Royal Arena i København, der kom til i Knud Steen Larsens tid.
I stedet vil man tilgodese foreninger og klubber i nærområdet samt donere beløb til større events i de tre ejerkommuner i Trekantområdet.
På de efterfølgende repræsentantskaber har der været fokus på at sikre bedre gennemsigtighed mellem energidelen af Ewii og de kommercielle udviklingsskaber.
Desuden er der lagt op til en grundigere orientering af repræsentantskaber, der både skal orienteres tidligere og grundigere om større tiltag i energiselskabet.
TV 2/Fyns businessredaktør fortæller om den nye direktør for Ewii:
Opdelingen sker for at skabe forretningsmæssigt logisk sammenhængende enheder, og med virkning fra årsskiftet 2017/18 bliver holdingselskabet EWII A/S derfor delt op i tre selskaber:
Trefor Infrastruktur A/S, som et holdingselskab for infrastrukturselskaberne
Ewii Business A/S, som holdingselskab for de kommercielle aktiviteter
Ewii A/S, som et fælles administrationsselskab
Samtidig opdeles det nuværende Ewii Teknik A/S, så aktiviteterne indpasses under hver søjle i de to selskaber Trefor Teknik A/S og Ewii Teknik A/S.
Ewii: Åbenhed og ny organisation skal genskabe tilliden
Efter fem stive timers debat overlevede bestyrelsen i Ewii, og man fik også valgt sin egen formandskandidat.
Repræsentantskabet skal inddrages i flere beslutninger, de 17 bestyrelsesmedlemmer skal fordeles i Ewiis mange underliggende selskaber og suppleres med kompetente fagpersoner, og så skal bestyrelsen langt hurtigere orientere de cirka 120 repræsentantskabsmedlemmer om bestyrelsens arbejde.
Det var en af mange konklusioner fra tirsdagens repræsentantskabsmøde i Kolding, hvor bestyrelsen kom under heftig beskydning og mødt med et mistillidsvotum af 19 repræsentantskabsmedlemmer.
Bestyrelsen havde dog forberedt sig godt og samlet svar på mange af de spørgsmål som tre forskellige repræsentantskabsgrupper havde indsendt som forslag til mødet.
Mange af spørgsmålene blev således besvaret i løbet af repræsentantskabsmødet, og mange spørgsmål var også blevet overhalet af den efterfølgende udvikling.
Forslagene var nemlig indleveret for cirka fem uger siden.
En ny struktur, som Ewiis fungerende direktør Jens Chr. Sørensen har udarbejdet til behandling i bestyrelsen, indebærer også en mere gennemskuelig og gennemsigtig inddeling af koncernen i en kommerciel del og forsyningsdel.
Mange af de kommerceille selskaber, som der er blevet investeret i under Knud Steen Larsen, stod for skud af de kritiske repræsentantskabsmedlemmer, men Jens Chr. Sørensen kunne oplyse, at man samlet set har tjent 150 millioner kroner på salg af selskaberne.
Andre er ved at blive gjort salgs- eller børsklare, så de kan styrke koncernens finansielle kræfter yderligere.
Indtjeningen har bl.a. betydet, at man kan lette forbrugerne for 75 millioner i Ewiis dækningsområde.
Ved en efterfølgende mistillidsafstemning var der kun 23 stemmer for et mistillidsvotum. 82 stemte for at redde bestyrelsen.
Og bestyrelsens nye formandskandidat Jørn Limann blev efterfølgende valgt uden modkandidater.
Han er 65 år, bosiddende i Erritsø, har blandt andet en fortid hos Elsam og den danske energibranche.
Han har også drevet sit eget solcellefirma.
Under den lange debat var Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøms parløb med Knud Steen Larsen flere gange et tema, men da Dahlstrøm som bekendt har trukket sig fra formandsposten, blev den del ikke yderligere belyst.
Flere bestyrelsesmedlemmer manede dog i jorden, at formand og direktør havde kørt et lukket parløb.
Den fungerende formand Carl Poulsen fortalte tværtimod, at forholdet mellem Dahlstrøm og Knud Steen Larsen var blevet forværret i efteråret 2006.
Steen Dahlstrøm fik i sit sidste år som formand 393.000 kroner i diæter og honorar for sit Ewii-arbejde, kom det frem under repræsentantskabsmødet.
- Samlet set betyder strukturændringerne, at de lovmæssige krav om, at elnet-, vand- og varmeselskaberne skal have deres egen særskilte identitet, opfyldes. Udover at vi går foran med at følge de politiske intentioner, så ønsker vi samtidig at styrke alle koncernens forretningsområder, siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii.
En konsekvens af opsplitningen af Ewii Teknik A/S er, at grundlaget for en forretningsdirektør forsvinder. Derfor fratræder Jette Post sin stilling pr. 9. februar.
- Jette kender om nogen vores koncern og har taget en virkelig stor tørn i de forskellige turnarounds Ewii har haft gennem de senere år. Jeg vil gerne sige Jette en meget stor tak for indsatsen, siger Lars Bonderup Bjørn.