Overblik over energikrisen: Sådan gik det så galt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mens hele verden havde fokus rettet mod coronaviruspandemien, lurede en ny krise i baggrunden. Se, hvordan det kunne gå til, at hele Europa endte i historisk energikrise.
Lad os spole tiden tilbage.
Vi er i efteråret 2021. Alle coronarestriktioner er blevet ophævet, og omikronvarianten er der ingen, der kender til endnu.
Så efter et par stille år med coronaviruspandemi, nedlukninger og mundbind er genåbningen af Danmark og resten af verden i gang for fuld blæs.
Hele verden har travlt med igen at få gang i produktionen, bestille flyrejser og vende tilbage til hverdagen.
Krisen lurer i baggrunden
Mens alles øjne er rettede mod pandemien, lurer en ny krise i baggrunden.
Der er nemlig flere ting, der går galt uden for Danmarks grænser, men som kommer til at få stor indflydelse på alle danskeres pengepung.
Fynboerne har som resten af Nordeuropa oplevet en iskold vinter med ned til -18 grader i februar, og der har derfor været skruet ekstra op for varmen i de små hjem. Efterfulgt af en solrig, men vindstille sommer har det en række uheldige konsekvenser for samfundet.
Vejret og politiske spændinger er med til at skabe en ny energikrise, der langsomt opstår, fordi hele verden igen skal op i gear, og i efteråret 2021 begynder det for alvor at kunne mærkes i samfundet.
Sådan opstod energikrisen
Hvad er en energikrise?
En energikrise opstår, når der er mangel på energi i samfundet. Hvis energien bliver vanskeligere at få fat i, bliver den dyrere.
Har vi prøvet det før?
Ja, der har været flere energikriser i Danmarks historie, heriblandt oliekriserne i 1973 og 1979. Oliekrisen i 1973 begyndte, efter at der udbrød krig i Mellemøsten. Det fik seks arabiske olielande til at forhøje olieprisen. Priserne på olie steg markant i Danmark. For at spare på energien blev der i Danmark blandt andet indført bilfrie søndag i november 1973. Restriktionerne blev ophævet fire måneder senere.
Hvorfor er energikrisen opstået?
Årsagen skal primært findes uden for Danmarks grænser og i naturen. Den primære årsag er en forsyningskrise på gasmarkedet. Der er mangel på gas i Europa, og det får prisen på gas til at stige. En del af vores el bliver produceret på gas, og derfor stiger prisen på el også. Priserne på solcelle- og vindmøllestrøm stiger også, fordi efterspørgslen på strøm er så stor, så produktionen ikke kan følge med. Derudover har der været manglende regn og vind i Danmark, så der heller ikke herhjemme er blevet produceret så meget strøm, som man kunne have håbet.
Hvorfor er der mangel på gas?
For det første har der været manglende gasleverancer fra Rusland og mangel på vandkraftenergi fra Norge og Sverige. Europa får kun en fjerdedel af den gas fra Rusland, som vi fik i efteråret 2021. Ruslands invasion af Ukraine har desuden forværret krisen, fordi krigen blandt andet betyder, at gasmarkedet frygter, at Rusland lukker helt for gassen. Usikkerheden får priserne til at stige.
Kilde: Dansk Institut for Internationale Studier, Norlys, TV 2
TV 2 Fyn har herunder udarbejdet en tidslinje, der beskriver, hvordan energikrisen har udviklet sig set med fynske briller siden efteråret 2021.
2021
8. oktober 2021: Priserne på både naturgas, strøm og olie er steget så meget i løbet af nogle uger, at eksperter advarer om en mulig energikrise. Prisen på naturgas er nidoblet siden efteråret 2020. Strøm koster tre gange så meget, og olien skal man betale dobbelt så meget for, sammenlignet med hvad man gjorde sidste september, viser tal fra Dansk Energi.
20. oktober 2021: I Spanien taler man nu om en decideret energikrise, som koster voldsomt mange job, og som går hårdt ud over spaniernes pengepung. Spaniens premierminister håber på en fælles EU-løsning på krisen.
21. oktober 2021: På et møde i EU er der stor uenighed blandt medlemslandene om, hvordan energikrisen skal løses. I Danmark er der nu også meldinger om gaskunder, der får fordoblet deres gasregninger.
2022
13. januar 2022: Kristoffer Filskov fra Ryslinge fortæller til TV 2 Fyn, at han har slukket for varmen i sit hjem på grund af tårnhøje gasregninger.
27. januar 2022: Regeringen foreslår at give en varmecheck til familier med høje varmeregninger. Den skal hjælpe særligt gas- og fjernvarmekunder, der er hårdt ramt af stigende el- og varmepriser.
27. januar 2022: En bager i Odense hæver priserne på brød for at betale dyre elregninger.
24. februar 2022: Rusland invaderer nabolandet Ukraine, og det vil få gaspriserne til at stige endnu mere, siger markedsdirektør Claus Holm fra SEF Energi i Svendborg. Han får ret.
8. marts 2022: Dagplejer Gitte Andreasen fra Harndrup fortæller til TV 2 Fyn, at hendes gasregning er næsten fordoblet, så hun ikke længere har råd til ferie og tandlægebesøg.
10. marts 2022: Inflationen tager sit største hop siden 1989. Det skyldes blandt andet dyrere el, der er mere end ti gange højere end året før. En del af danskernes el bliver produceret på gas, og derfor stiger prisen på el også.
16. marts 2022: Telefonerne gløder hos Energi Fyn, hvor en del af de 60.000 gaskunder vil vide, hvordan de slipper uden om de tårnhøje gasregninger.
30. marts 2022: Et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at forhøje den såkaldte varmecheck til danskere, der er hårdt ramt af stigende varmeregninger.
10. maj 2022: Forbrugerpriserne tager det største prishop i 40 år. Årsagen er de høje energipriser. En almindelig børnefamilie skal betale 30.000 kroner mere om året for det samme forbrug, viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.
Se udviklingen i priserne på el, gas og træpiller herunder:
20. maj 2022: På grund af stigende dieselpriser gøres flere sydfynske færger dyrere fra 1. september.
18. august 2022: De danske elpriser rammer rekordhøjt niveau. Prisen på en kilowatttime ligger på over 5,50 kroner, og det er det højeste nogensinde. Dertil skal man lægge afgifter, gebyrer og moms, så prisen for forbrugeren i virkeligheden ender mellem cirka 8 og 9 kroner. I 2020 var prisen på en kilowatttime i gennemsnit 2 kroner.
30. august 2022: Anne og Kent Gregersen, der ejer Min Købmand i Haastrup, får en elregning på 150.000 kroner og frygter en lukning af købmandsbutikken.
6. september 2022: Flere eksperter spår, at vinteren 2022/2023 kan blive “den alvorligste energikrise nogensinde” og “den dyreste vinter nogensinde for danskerne”.
7. september 2022: Danmarks største tomatproducent, Nordic Greens - tidligere Alfred Pedersen & Søn - indstiller en stor del af produktionen af tomater og agurker i vintermånederne på grund af høje energipriser.
7. september 2022: Flere fynske kommuner overvejer, om der skal slukkes for gadelygterne.
8. september 2022: Regeringen lancerer en række tiltag for at spare på energien. Der skal blandt andet skrues ned for varmen i offentlige bygninger til 19 grader - normalt ligger temperaturen på 21-22 grader. Hospitaler, plejehjem og vuggestuer er undtaget.
8. september 2022: Folketinget vedtager en hastelov, der sænker elafgiften.
14. september 2022: Gudskov Svømmehal meddeler, at den er lukningstruet på grund af høje priser på træpiller. Ejeren risikerer en ekstraregning på 500.000 kroner.
17. september 2022: Beboere i Svendborg Andels-Boligforening fortæller til TV 2 Fyn, at de har fået varslet stigninger i aconto-varmen på 50 procent. Nogle lejere, blandt andre Pernille Frisch Andreasen, skal betale 1.530 kroner mere for varme om måneden.
20. september 2022: Et stort overskud hos Assens Fjernvarme gør, at kunderne slet ikke får nogen varmeregning før næste år. Årsagen til den gode nyhed for fjernvarmekunderne er, at de igennem mange år har investeret i grønne løsninger som for eksempel solceller, vindmøller og et biomassefyret kraftvarmeværk.
20. september 2022: Flere fynske busruter beskæres på grund af underskud og stigende energipriser.
13. oktober 2022: Mette Nielsen fra Dyreborg fortæller til TV 2 Fyn, at hun ikke længere laver mad og har pillet alle pærer ud af lamperne.
Der er ingen eksperter, der kan forudsige, hvornår energikrisen slutter.
TV 2 Fyn har samlet 17 gode råd til, hvordan du undgår rekordhøje elregninger.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.