Parkeringsselskab kommer med vigtig detalje inden weekenden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På søndag overgår vi til vintertid, og i den forbindelse har parkeringsselskabet Q-Park en påmindelse til danskerne.
- Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt, siger Alex Pedersen, der er direktør hos Q-Park.
- Vores parkeringsvagter har kun p-skiverne at forholde sig til, når de vurderer, om en bil har lov til at parkere på pladsen. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser korrekt tid, fastslår han.
12 vilde historier om parkeringsbøvl på Fyn
En alt for lille bås. En pizzeria-ejer med tusindvis af ubetalte sedler i vinduet. De seneste ugers opsigtsvækkende parkeringshistorier er langt fra første gang årsag til bøvl på Fyn.
Så er den gal igen.
Debatten om parkeringsafgifter raser endnu en gang, efter at en kvinde skulle betale 875 kroner, fordi hendes bil var for stor til en alt for lille parkeringsbås i kælderen under Thomas B. Thriges Gade i Odense.
Selv om afgiften blev annulleret, er det blot det seneste eksempel på parkeringsbøvl på Fyn. Det kommer, få dage efter at Mike Nielsen ikke medhold i sin klage over en parkeringsafgift, selv om han fortalte, at han havde været hjerteløber, mens han holdt ulovligt.
Herunder får du 12 vilde historier om parkeringsbøvl på Fyn.
12 vilde historier om parkeringsbøvl på Fyn
Pizzeria med ubetalte parkeringafgifter for kvart million kroner
I 2022 kunne TV 2 Fyn fortælle historien om, at Pizza Pizza i Nørregade i Odense havde ubetalte parkeringsafgifter for 285.000 kroner.
Det er tre af pizzeriets biler, der står for afgifterne.
Pizzeriet har efterfølgende fået nye ejere. Det er Gældsstyrelsen, der står for at opkræve ubetalte parkeringsafgifter, men det kan altså tage lidt tid, inden pengene bliver inddrevet.
Søren kunne ikke finde ledig parkeringsplads - men fik alligevel en opkrævning
I en time ledte Søren Wiilsbøll efter en parkeringsplads ved Odense Universitetshospital, men til sidst gav han op, og det lykkedes ikke.
Alligevel fik en han opkrævning på 101 kroner. Ifølge parkeringsselskabet har bilisterne 45 minutter til at parkere, når bilerne bliver automatisk scannet ved ind- og udkørsel til sygehuset. Reglerne er efterfølgende blevet lavet om, og afgiften blev annulleret.
Fik parkeringsafgift for at holde foran sit hus
Maria Frandsen fik en parkeringsafgift for at holde foran sit eget hus.
Ifølge parkeringsselskabet må man ikke holde foran en indkørsel - også selv om det er ens egen.
Kom hjem fra ferie og så var der pludselig opsat parkeringsskilte
I den nye bydel Gartnerbyen fik Alexander Strachnow Jensen sig en overraskelse.
Han havde parkeret foran sit hjem og tog på ferie.
Da han kom hjem, var der i mellemtiden blevet opsat nye parkeringsskilte, og han var blevet opkrævet en parkeringsafgift.
Hjemmehjælper Marianne bliver opkrævet afgifter på sit arbejde
Det er ikke altid gratis at gå på arbejde som hjemmehjælper.
Marianne Hansen fortalte i 2019, hvordan hun og andre hjemmeplejere føler sig forpligtede til at parkere ulovligt, hvis de skal nå rundt til de ældre.
Hvis ikke, går tiden fra de ældre, og så skal hjemmehjælperen gå langt. Marianne Hansen var blevet opkrævet parkeringsafgift tre gange.
Fik afgift for at parkere i Vejle uden at have været der
I 2006 kunne André Knudsen fortælle, at han var blevet opkrævet en afgift for at have parkeret i Vejle, men fynboen havde slet ikke været i den jyske by.
Derfor hev han parkeringsselskabet i retten, og han vandt, så selskabet skulle betale sagsomkostningerne på 7.000 kroner. André Knudsen slap for at betale afgiften på 500 kroner.
Bøvlet at parkere for pakkebud
Chaufførerne hos Peder Olsen & Søn får parkeringsafgifter jævnligt, når de skal aflevere pakker og varer i det centrale Odense. I 2019 fortalte de, at de får en afgift om ugen.
Dengang var det især letbanebyggeriet, der gjorde det svært at parkere lovligt i byen.
Eva fik afgift for at parkere i lille bås
I parkeringskælderen under Thomas B. Thriges Gade fik Eva Pasgaard Skytte en afgift på 875 kroner.
Hele hendes bil holdt ikke helt inde i parkeringsbåsen, var årsagen.
Da båsen var tæt på en betonvæg, ville hun dog ikke kunnet have kommet ud af bilen, hvis hun havde parkeret tættere på væggen, som hun ifølge afmærkningen skulle. Parkeringsselskabet annullerede afgiften, efter at TV 2 Fyn gik ind i sagen.
Mike fik parkeringsafgift, mens han reddede liv
23-årige Mike Nielsen fortalte tidligere på måneden, at han modtog en parkeringsafgift, kort efter han blev kaldt ud som hjerteløber.
Da han kom tilbage, sad der en gul seddel i vinduet. Selv om han har klaget over afgiften, vil parkeringsselskabet Q-Park ikke annullere afgiften, før der er dokumentation for, at han rent faktisk har været hjerteløber.
Det har ikke været muligt for ham, og spørgsmålet er, om hans historie overhovedet er sand.
Parkeringsplads i Odense koster 300.000 kroner
Det er dyrt at købe din egen faste parkeringssplads i Odense.
I 2019 kunne TV 2 Fyn fortælle, at en fast parkeringsplads i Odense koster op mod 300.000 kroner ifølge ejendomsmæglerkæden Home. Den omtalte parkeringsplads ligger tæt på Eventyrhaven og Odense Å.
Parkeringspladserne under TBT Tower tæt ved Odense Banegård Center koster omkring 260.000 kroner.
Parkeringen var gratis - men bilister blev alligevel opkrævet penge
I 2017 var der flere sager med parkering under det dengang nye parkeringshus under Odeon i Odense.
Om søndagen var det gratis at parkere i parkeringshuset, men Brian Lenskjold blev alligevel trukket 432 kroner fra sin konto. Parkeringsselskabet annullerede senere afgiften.
Svendborg afskaffer gratis parkering og scorer kassen
I 2004 var det slut med gratis parkering i det centrale Svendborg. 13 år senere kunne TV 2 Fyn fortælle, at kommunen tjente knap fem millioner kroner om året på betalingsparkering.
Beløbet er ti gange højere end eksempelvis Viborg og Roskilde - og 50 gange højere end landets femtestørste by, Esbjerg.
Et parkeringsselskab kan opkræve parkeringsafgifter, hvis du holder ulovligt ifølge de gældende regler på parkeringspladsen. Det er kun politiet, der kan uddele bøder.
Q-Park-direktøren understreger samtidig, at der ikke er ekstra parkeringsvagter på arbejde i forbindelse med overgangen til vintertid.