muted

Det her er introen til TV 2/Fyns dokumentar om de stenkast på Fynske Motorvej, der har rystet hele Danmark.

Den 21. august 2016 døde 33-årige Nelli Gossman fra Recklinghausen i Tyskland efter nogen kastede en 30 kilo tung flise ned på hendes og familiens bil.

Godt et år efter drabet på Nelli Gossman undveg Lars Aabrandt fra Ringe med nød og næppe at blive ramt af en 40 kilo marksten, da han kørte på motorvejen.

Og i december 2017 var det så Torben Radoor fra Nr. Aaby, der så noget tungt blev kastet ned fra en motorvejsbro. 

I denne dokumentar har vi talt med vidner og efterforskerne i sagen om de tre stenkast, som hele landet taler om. 

Du kan se hele dokumentarprogrammet nederst i web-dokumentaren.

 

 

 

 

Drabet på Nelli Gosmann

Den 21. august 2016

quote Du tilgiver aldrig dig selv, hvis ikke du tjekker det der og vender om

Carsten Bo Henriksen, vidne

Nogen har i ly af mørket kastet en 30 kilo tung flise fra motorvejsbroen.

Den har med præcision ramt den sorte Seat Leon, som skulle fragte en tysk familie sikkert hjem fra ferie i Sverige.

Men familien når kun til motorvejsbroen ved Langesøvej. På samme tid er Carsten Bo Henriksen på vej hjem til Vejle.

Har lige sat kammeraten af i Odense

 

Klokken er knap 4.00 om natten. Der er få biler på Fynske Motorvej.

Lyden fra bilens motor fylder kabinen. Motorvejen bliver lyst op af forlygterne fra Carsten Bo Henriksens Mercedes Sprinter varevogn.

Han har været i Odense for at sætte sin kammerat af efter et spillejob på Sjælland.

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

 

quote - Det har været en god aften. Super god aften. Masser af mennesker og god stemning.

Carsten Bo Henriksen, vidne fra Vejle

Med et let tryk på speederen bevæger han sig ned af motorvejstilkørslen ved Odense V. Han lægger sig i inderste bane, da han nærmer sig motorvejsbroen ved Langesøvej.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 
Han passerer først en bil, der holder i midterrabatten.

- Den ser helt fuldstændig...meget fortæsket og grim ud. 

50 meter længere henne af motorvejen kører han så forbi en kasse, der ligger midt på vejbanen. 

quote Du tilgiver aldrig dig selv, hvis ikke du tjekker det der og vender om og får tjekket op på, hvad der er sket her.

Carsten Bo Henriksen, vidne fra Vejle

Der er ingen afspærringstape eller advarselsskilte. Der er noget, der ikke stemmer. 

- De næste 100 meter, der begynder jeg virkelig at blive i tvivl. Hvad er der sket her? Og jeg tænker ved mig selv: Du tilgiver aldrig dig selv, hvis ikke du tjekker det der og vender om og får tjekket op på, hvad der er sket her.

 

Chokket

quote - Så hører jeg det her barn græde inde i bilen, og så fryser ens blod simpelthen til is.

Carsten Bo Henriksen

Carsten Bo Henriksen parkerer sin bil i nødsporet og går over for at undersøge den smadrede bil. 

- Den ser herrens ud, men den er sort, og der er helt sort inde i. Og der er jo bælgragende mørkt.

Han vil gå tilbage til sin bil for at hente sin mobiltelefon for at få noget lys.

 

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

 

- Så hører jeg det her barn græde inde i bilen, og så fryser ens blod simpelthen til is. Det er lige der, man bliver klar over: Hold da kæft, det her er lige sket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Carsten Bo Henriksen er første mand på stedet den nat i august. Han ringer 112. Mens han venter på ambulancer og politi forsøger han at få kontakt til den tyske mand. Men der er ingen respons. 

En bilist holder ind og hjælper Carsten Bo Henriksen. 

- Vi hjælpes ad med at få bagdøren brækket op, og det er først dér, at vi ser, at moren ligger der.

quote Hun er helt klemt. Idet vi trækker hende ud, får hende lagt ned og skal give hende hjertemassage, kan vi mærke, at hele hendes brystkasse er knust.

Carsten Bo Henriksen

 - Det er først, da politiet og redderne kommer, at det går op for folk, hvad der er sket.

- Jeg har ikke lagt mærke til den her store sten, der ligger på forsædet.

- Så kommer der en politimand løbende hen og siger til mig: Hold kæft mand, de har sgu smidt en sten ned - henne fra broen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nelli Gosmann bliver erklæret dræbt på stedet. Hendes mand er hårdt kvæstet, mens parrets 5-årige søn er uskadt.  

Politiet under pres

Fyns Politi efterforsker stenkastet fra Langesøbroen intenst. Men indtil videre uden resultat. 

Der er tilsyneladende ingen vidner, der kan hjælpe med at beskrive gerningsmanden til drabet på den tyske kvinde.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
En 30 kilo tung flise blev smidt fra motorvejsbroen ved Langesøvej. En tysk kvinde blev dræbt.
En 30 kilo tung flise blev smidt fra motorvejsbroen ved Langesøvej. En tysk kvinde blev dræbt.
Foto: Jonas Bertelsen

 

Det påvirker efterforskerne

 

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

quote Det påvirker mig i en sådan grad, at jeg måske ikke kan sove om natten, jeg får mavepine

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Rigspolitiets Rejsehold

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef for Rigspolitiets Rejsehold. 

Han har gennem sine mere end 20 år i Rejseholdet stor erfaring med efterforskningsarbejde af samme kaliber, som den der foregår i øjeblikket med de forskellige sager, hvor der er kastet sten fra motorvejsbroer på Fyn. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det ligger faktisk et meget, meget stærkt pres.

- Det er meget sjældent, at den professionelle politimand vil være ved det og udadtil vil fortælle, at det her det påvirker mig. Det påvirker mig i en sådan grad, at jeg måske ikke kan sove om natten, jeg får mavepine og alle de følger, der kan komme af den slags ting, når det her står uopklaret.

Den anden sten

Da Lars var ved at blive ramt

 

På vej hjem fra Aarhus kører Lars Aabrandt på Fynske Motorvej som så mange gange før. Han bor i Ringe og ejer virksomheden Fun Fyn, som ligger i den nærliggende landsby Espe.

Klokken er lidt over tre om natten, og han har lige været inde og købe en flaske vand på rastepladsen Kildebjerg. 

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

Da han kører under motorvejsbroen, ser han i lyset af bilens lygter noget, der falder ned fra broen.

En lille støvsky rejser sig, da stenen rammer asfalten foran bilen.

Instinktivt flår han i rattet og undviger lige akkurat den 40 kilo tunge natursten, der netop er kastet fra broen. Han kigger i bakspejlet og ser en lastbil, der slår et stort sving ud midt på vejen.

Politiet lukker motorvejen

 

 
 
Foto: Fyns Politi

Lars Aabrandt ryster umiddelbart oplevelsen af sig og fortsætter turen hjem mod huset i Ringe. Men da han holder i indkørslen går det op for ham, hvad der lige er sket.

quote Hvis den var blevet kastet et øjeblik senere, var jeg blevet ramt. Man må jo være syg, når man kan finde på sådan noget

Lars Aabrandt, Ringe

Efter at have sundet sig får Lars Aabrandt kontaktet Fyns Politi, som hurtigt får lukket motorvejen og begynder at sikre eventuelle spor. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

20. december 2017

Den tredje sten

quote - Lige pludselig ser jeg noget, der kommer ned fra broen

Torben Radoor

Det har været en hyggelig aften for Torben Radoor. Han har netop sat sig ind i sin bil efter et besøg hos sin bror og svigerinde. De har spillet ludo, og Torben har vundet det hele.

quote Da jeg kører hjem derudefra, siger min svigerinde, at nu er mit held for i dag opbrugt eller for resten af måneden faktisk, så jeg får ikke nogen julegaver. Det griner vi lidt af, og så kører jeg hjem.

Torben Radoor

Klokken er næsten et om natten. Vejen er våd, for det har småregnet hele aftenen. Torben skal fra Odense til Nørre Aaby.

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

Det er en tur, som han har kørt mange gange før.

Han tænder for radioen og kommer inden længe ned på motorvejen. Han kører på ved Vissenbjerg-tilkørslen, men han når ikke at køre særlig langt, for pludseligt lander noget på vejen foran ham. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torben sidder i bilen og kommer langsomt til sig selv. Han er uskadt, men han har en hyletone for øret. Airbagen har ramt ham hårdt i ansigtet. Torben får alligevel hurtigt fat i sin telefon og får ringet 112, og alarmcentralen får hurtigt sendt hjælp afsted.

Kort tid efter ankommer både politi og ambulancefolk. Situationen er alvorlig. Endnu en gang har nogen smidt en sten fra motorvejsbroen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

quote Mens vi hører indsatslederen snakke om, hvad de har fundet, og hvad der er sket, og hvor tæt på det egentlig er, bliver det jo i virkeligheden mere og mere klart, hvor alvorligt det egentlig er

Torben Radoor

Flere gerningsmænd bag stenkast

Nye spor

Kort før juleaften 2017 kommer der nye spor i sagen.

Politiet har fundet en række dna-spor på både sten og motorvejbroens gelænder i forbindelse med hændelsen i september 2017. Dna-sporene matcher den dna, der er fundet på sten i en række hærværksager i Odenseforstaden Tarup.

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

Samme match finder man på den sætningssten, der slog Nelli Gosmann ihjel i august 2016. Alt det kædet sammen får Fyns Politi til at tro, at gerningsmanden måske skal findes i Tarup.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da der er tale om dna fra to forskellige personer, mener Fyns Politi nu, at der med sikkerhed er tale om to gerningsmænd.

Hvorfor gør de det?

Gerningsmændene

Henrik Høgh-Olesen er professor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet, og han har gennem alle sine år som psykolog haft stor interesse for kriminologisk psykologi.

 
 
Foto: Jonas Bertelsen

TV 2/Fyn har fremlagt sagen for Henrik Høgh-Olesen og bedt ham give et bud på, hvad det er for personer, der gentagne gange kan finde på at kaste store, tunge sten ud fra broer og ned på motorvejen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilbage til udgangspunktet

quote Vi tror stadigvæk, at gerningsmanden skal findes her på Fyn.

Per Lydiksen, Fyns Politi

På trods af mere end 1.200 henvendelser fra borgere i forbindelse med de tre stenkast fra fynske motorvejsbroer, har Fyns Politi ikke fået det afgørende gennembrud, som politiet havde håbet på.

Med mere end halvandet års efterforskning,150 mundskrab og mellem 250-260 spor er Fyns Politi ikke kommet videre med efterforskningen.

quote Vi tror stadigvæk, at gerningsmanden skal findes her på Fyn. Så der må være nogen, der ved noget og ikke har henvendt sig endnu. Og der skal opfordringen egentlig bare lyde; gør det for Guds skyld. Både for jeres egen, men også for jeres medmenneskers skyld. 

Per Lydiksen, vicepolitikommissær, Fyns Politi

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

muted

Alle, der ligger inde med en viden, der kan hjælpe med at opklare sagen, opfordres til at kontakte Fyns Politi.

 

Dokumentaren og webdoc'en er lavet af Jonas Bertelsen, Jonas Mattsson og Amalie Karlshøj Radoor

Webdoc er redigeret af Janne Nyenstad