Toiletpapir er blevet voldsomt dyrt - men det er disse 10 fødevarer også

En tur i det lokale supermarked er blevet markant dyrere på et år, især hvis du mangler toiletpapir, spiseolie eller æg.

I løbet af det seneste år er priserne på toiletpapir i gennemsnit steget over 40 procent, og der er mange andre varer i supermarkedet, der lider samme skæbne.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når priserne på fødevarer stiger. Det kan være renter, lønomkostninger og råvarer.

- Invasionen af Ukraine er også med til at trække priserne i vejret. Dette skyldes blandt andet, at invasionen har fået priserne på naturgas, brændstof og fødevarer såsom kornprodukter og olier til at stige yderligere, siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Christian Lindeskov.

Energikrise og krig

Om en uge er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og krigen er stadig i gang.

Prisen på gas er 27,2 procent højere end for et år siden, mens prisen på kul er blevet 50 procent dyrere.

Går du ned i dit lokale supermarked, vil nedenstående ti fødevarer højst sandsynligt også være steget markant i pris sammenlignet med sidste år.

Disse 10 fødevarer er steget mest i pris på et år

01

Spiseolie

02

Sukker

03

Margarine

04

Fjerkræ

05

Ost

06

Marmelade

07

Æg

08

Mel og gryn

09

Mælk

10

Pizza

Fotografkreditering: Billederne, der er brugt på listen, er fra Ritzau Scanpix. Fotograferne er Bjørn Kähler, Signe Goldmann, Joe Raedle, Celina Dahl, Liselotte Sabroe, Bo Amstrup og Mads Claus Rasmussen. 

Voldsom stigning i priserne på toiletpapir

Toiletpapir er ikke på ovenstående liste, da det ikke fremgår som specifik kategori hos Danmarks Statistik, men TV 2 Fyn fik i sidste uge Danmarks Statistik til at undersøge prisstigninger specifikt på toiletpapir igennem det seneste år.

Priserne på toiletpapir er steget med over 40 procent.

Priserne på el er også steget som følge af energikrisen. Du kan se time for time, hvornår strømmen er billigst og dyrest på Fyn. 

Oversigt

    Oversigt