28. jun. 2021 kl. 13:52
Fyn

Udvidelse af Fynske Motorvej på plads - men bilister må vente flere år

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense er på plads med den nye infrastrukturplan. Trafikanter skal på dog vente længe endnu før de seks spor kan tages i brug.

Der er sat 1.119 millioner kroner af til en udvidelse af motorvejen syd om Odense, så der fremover skal være seks sport i stedet for fire. 

Strækningen er cirka 14 kilometer lang og går fra afkørsel 53 Odense V til afkørsel 50 Odense SØ. 

Læs også: Se kortet: Her kan du komme gratis med færgen til sommer
Gå tilbage Del
24. jun. 2021 kl. 12:47
Fyn

Se kortet: Her kan du komme gratis med færgen til sommer

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

For andet år i træk har Folketinget besluttet, at en lang række færgeruter kan gøres gratis for passagerne henover sommeren. Her får du overblikket over de gratis ruter i det fynske område.

Tusindvis af danskere tog sidste år imod tilbuddet om at kunne rejse gratis med en af de mange indenrigs færgeruter i Danmark. 

Igen i år bliver det en mulighed at tage på ø-ferie uden at skulle tænke på, hvad overfarten koster.

Af de 53 ruter, der sidste år var med i ordningen, hørte hele ti af dem til i det Sydfynske Øhav, og det er endnu engang her, at broderparten af de fynske gratisruter hører til. 

Færgerne er gratis for passagerne, fordi et bredt flertal i Folketinget i juni besluttede at afsætte 1,6 milliarder kroner til en erhvervs- og sommerpakke, hvori de gratis færger indgår. 

Endelig godkendelse 30. juni

I modsætning til sidste år har operatørerne af færgerne i år fået muligheden for selv at bestemme, hvilke afgange der skal være gratis. Det sker for at undgå, at færgerne bliver så fyldte, at øboerne ikke selv kan komme med. 

23. juni var fristen for operatørerne til at søge om at komme med i ordningen, og 30. juni meddeler Trafikstyrelsen endeligt de ruter, som er med i ordningen.

Ordningen gælder for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort inklusive to personer. Hvis man skal have bilen med, skal man altså stadig have tegnebogen frem. 

Ansætter flere for at følge med

En af de mest populære ture sidste år var turen med Ærøfærgerne mellem Svendborg og Ærøskøbing. 

Hele 180.000 passagerer tog turen i løbet af juli sidste år, hvilket var rekord.

Derfor er man også allerede nu begyndt på forberedelserne, selvom det først er 30. juni, man uigenkaldeligt ved, om man er købt eller solgt. 

- Vi er nødt til at sætte mere mandskab på. Vi putter én ekstra ansat på i 12 timer på fire skibe, så det vil sige ansætter seks til otte nye til den her periode, siger Keld Møller, der er direktør for Ærøfærgerne. 

På Ærø har man valgt, at det er mandage til torsdage, at det er gratis at tage færgen. Det gør man for bedre at kunne følge med efterspørgslen, fortæller direktøren. 

- Der havde været flere med, hvis det var i weekenderne, men det vi fik i juli sidste år kan vi så fordele på tre måneder den her gang, siger han.  

- Det er fantastisk godt for hele Fyn, at motorvejen syd om Odense nu bliver udvidet og at der kommer støjbekæmpelse oveni. Men det er katastrofalt, at arbejdet først går i gang i 2025, siger Christoffer Lilleholt (V). 

Han er by- og kulturrådmand i Odense og har længe arbejdet for en udvidelse af motorvejen. 

- Det ærgrer mig rigtig meget. Det er et stort tab for fynboerne, at man skal vente så længe inden arbejdet går i gang, siger han.

Også hos brancheforeningen Fynsk Erhverv er man skuffet over, at trafikanterne skal vente længe, før de kan køre de seks spor syd om Odense.

- Vi er selvfølgelig glade for, at motorvejen syd om Odense er med i aftalen, men det havde vi nu også regnet med, siger Jytte Reinholdt, der er direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

- Derimod er det en stor skuffelse, at arbejdet først skal sættes i gang i 2025. 

For Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, er visheden om, at pengene til motorvejsudvidelsen er sat af, dog det vigtigste. 

- Til gengæld er der sikkerhed for det, fordi det er så bredt et forlig. Vi kan regne med det. Nu kan vi byplanlægge også i forhold til motorvejen. Der er jo mange borgere derude, der er i limbo omkring støjen, fortæller Peter Rahbæk Juel. 

Her er de fynske projekter

• Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense


• Støjafskærmning ved E20, Thujavej, Odense


• Støjafskærmning ved Rute 9, Sundbrovej (nord), Svendborg


• Støjafskærmning ved E20 Nyborg Ø


• Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn


• 2. Etape af Odense Letbane


• Forundersøgelse af fast forbindelse mellem Als og Fyn


• Forundersøgelse til opgradering af Rute 9 på Tåsinge


• Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens


Kilde: Infrastrukturplan 2035

Stor belastning på strækningen

Netop nu er arbejdet med at udvide den fynske motorvej fra fire til seks spor i gang på strækningen mellem Nørre Aaby og Blommenslyst. 

Når det arbejde efter planen er færdig i slutningen af 2022, vil der være seks spor fra Middelfart og til afkørsel Odense V. 

Læs også: På denne vej bliver der uddelt 14 fartbøder hver dag
Gå tilbage Del
21. jun. 2021 kl. 9:48

På denne vej bliver der uddelt 14 fartbøder hver dag

Fotograf: Thomas Larsen-Bjerre Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Der blev i 2020 uddelt 5.145 bøder på Bogensevej i Odense-bydelen Næsby, og dermed er strækningen det sted på Fyn, hvor der bliver uddelt flest fartbøder.

Der bliver stadig trykket for hårdt på speederen på Bogensevej i Odense, hvor der i 2018 blev opsat en stærekasse, som kunne fange fartsyndere.

Strækningen er det sted på Fyn, hvor der bliver uddelt flest fartbøder, viser nye tal fra Rigspolitiet.

Ifølge Rigspolitiet blev der uddelt 5.145 bøder på strækningen i Næsby i 2020. Det svarer til 14 bøder om dagen.

Overhalet af stærekasse i Jammerbugt

Hastighedsbegrænsningen på strækningen er på 50 kilometer i timen. Kører du for stærkt, får du en bøde på mindst 1.000 kroner.

En opgørelse fra 2019 viste, at stærekassen var landets mest indtjenende. Den er dog blevet overhalet i 2020.

Fartbøder på landevej

Top-10-liste over bøder uddelt på landevejsstrækninger i 2020

 

1 H.C. Andersens Boulevard, København 7.436

 

2 Slagelse Landevej, Slagelse 5.755

 

3 Aalborgvej, Jammerbugt 5.667

 

4 Bogensevej, Odense 5.145

 

5 Hobrovej, Aalborg 5.087

 

6 Østre Allé, Aalborg 4.227

 

7 Måløv Byvej, Ballerup 3.994

 

8 Herningvej, Ringkøbing-Skjern 3.486

 

9 Forbindelsesvejen, Aalborg 3.372

 

10 P. Knudsens gade, København 3.307

 

Kilde: Rigspolitiet


På H.C. Andersens Boulevard i København blev der i 2020 uddelt 7.436 bøder, hvilket er nok til en førsteplads på listen over landevejsstrækninger med flest bøder.

Herefter følger Slagelse Landevej og Aalborgvej i Jammerbugt, hvor der ligesom på Bogensevej er opsat en stærekasse. Bogensevej kommer ind på fjerdepladsen. 

Derfor er fartstanderne sat op

Ingen andre fynske veje er i top-10, oplyser forsikringsselskabet Gjensidige, der har analyseret tallene fra Rigspolitiet.

- Byveje og landeveje er der, hvor der sker flest ulykker med personskader, og derfor er det også vigtigt, at bilister på disse strækninger overholder fartgrænserne, selvom tallene viser, at de faste fartstandere er travle, siger skadedirektør i Gjensidige Henrik Sagild.

- Man må håbe, at det kan få bilisterne på disse strækninger til at tænke sig om en ekstra gang og sætte farten ned i fremtiden, siger han.

Stærekasserne er opsat på strækninger med høj hastighed og mindst fire ulykker med personskade mellem 2011 og 2015.

Målingen af bilister på Bogensevej i Odense sker ifølge Vejdirektoratet kun i den ene retning - når bilister kommer nordfra fra Bogense mod Odense. Ni af de ti andre stærekasser i Danmark måler i begge retninger. 

Beboer: Folk kører sindssygt

TV 2 Fyn spurgte mandag morgen nogle af de lokale, hvad de mener om de tusindvis af bøder. Paula Pedersen, der bor i Næsby, er glad for, at stærekassen på Bogensevej kan fange fartsynderne.

- Det er okay, at der bliver delt bøder ud, for folk kører som sindssyge her. Jeg synes, det er træls, at folk kører så sindssygt, siger Paula Pedersen.

Hun håber dog, at der en dag ikke bliver uddelt nogen bøder på strækningen, for så ville det være mere sikkert at færdes her.

Folk bliver fanget af skiftende hastighedsgrænser

Bjarne Hempler, der også bor i området, mener, stærekassen er fejlplaceret. I stedet for at have den placeret tæt på Næsbylund Kro burde den stå tættere på Næsby Skole, hvor mange elever færdes.

- Den er fejlplaceret. Stærekasser har selvfølgelig sin berettigelse, men så skal de også være placeret rigtigt. Når man har passeret stærekassen, er der langt op til skoleområdet, siger Bjarne Hempler.

Han har et bud på, hvorfor så mange bilister bliver fanget i at køre for stærkt. Bilisterne, der kører på strækningen, må køre 60 kilometer i timen, lige indtil de rammer strækningen, hvor grænsen er 50.

- Når folk kommer ad Rismarksvej og drejer i krydset, kommer de fra 60 kilometer til 50 kilometer, og det tænker man ikke lige på, forklarer Bjarne Hempler, der har kørt på strækningen i mere end 50 år. 

Men ifølge både Christoffer Lilleholt og Jytte Reinholdt er der også brug for en udvidelse af de 14 kilometers motorvej syd om Odense hurtigst muligt. 

- Det er for mig himmelråbende, da det er en af de vejstrækninger i hele landet, der er mest belastet både i forhold til uheld og kø, siger Christoffer Lilleholt.  

Hos Fynsk Erhverv håber direktøren, at det bliver muligt at sætte arbejdet ved motorvejen i gang hurtigere end planlagt.

- Der er allerede kapacitetsproblemer med forsinkelser og kø til følge. Derfor vil vi selvfølgelig fortsætte vores arbejde i Fynsk Erhverv, så vi kan få fremrykket anlæggelsen af de to ekstra spor. 

INFRASTRUKTURAFTALE 2035

Aftalen er indgået mellem den socialdemokratiske regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.


Alle partier er enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022 - 2035. Aftalens initiativer skal ifølge aftalens egen ordlyd bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en grønnere fremtid.


Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035.


Kilde: Infrastrukturplan 2035

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her