Borgmester gider ikke deltage i politikers "selvpromovering"
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) har ingen interesse i at deltage i Katrine Daugaards (LA) "selvpromovering".
Sådan lyder det i en sms til TV 2 Fyn, efter at det fynske folketingsmedlem har kritiseret Familieafdelingen i Langeland Kommune oven på en rapport fra Socialstyrelsens Task Force, der udtrykker bekymring for den faglige og juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
Katrine Daugaard fortæller til TV 2 Fyn, at hun har hevet kaldt social- og boligministeren Sophie Hæstorp Andersen (S) i samråd og byder selv ind med, at man burde lægge Familieafdelingen i Langeland Kommune ud i andre kommuner, eller sende afdelingens medarbejdere til andre kommuner for at "få en anden faglighed indlært".