Langelands borgmester vil sælge flere sommerhuse til udlændinge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det skal være lettere for udlændinge at købe sommerhuse på Langeland. Øens borgmester vil have reglerne lempet, så der kommer liv i de tomme huse.
Der har været travlt hos EDC i Rudkøbing hen over sommeren. Men ejendomsmægleren har faktisk måtte afvise flere potentielle købere. De var nemlig udlændinge, der ikke lever op til reglerne for at kunne købe sommerhuse i Danmark.
Campinglivet hitter: Men der skal da være fladskærm og sofa i teltet
Livet i telt eller campingvogn er blevet hot, for antallet af overnatninger er det højeste i syv år. Men camping må også godt dufte lidt af luksus, så glamping - camping med glamour - vinder frem.
Det kan være svært at få øje på en bar græsplet på campingpladsen i Hasmark. For villatelte, campingvogne og autocampere har plastret hele området til.
- Det har været en hel fantastisk sommer. Vi har haft 16 dage, hvor alt har været optaget, fortæller Mette Skifter, der er campingchef på Hasmark Strand Camping i Otterup på Nordfyn.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var antallet af overnattende gæster på campingpladser i Danmark det højeste i syv år sidste år med 11 millioner overnatninger. Og der er noget, der tyder på, at 2019 også bliver et godt år for campingfolket.
Mette Skifter fortæller, at antallet af overnattende gæster allerede er 15 procent foran i forhold til sidste år på samme tidspunkt.
- Det har været ubeskriveligt godt her i juli.
18.000 kroner for en plads
Campister anno 2019 er også blevet mere forvænt med luksus. Derfor har campingpladsen i Hasmark opgraderet campinglivet på flere pladser med flere kvadratmeter og adgang til luksusfaciliteter.
- Der bliver mere og mere rift efter de dyre pladser. I år har vi måtte sige nej til gæster, der efterspurgte pladserne og placere dem på en billigere plads. Men de har så allerede booket en af de dyrere pladser til næste år, fortæller Mette Skifter.
En af de familier, der har valgt diamantpladsen til 18.000 kroner for en sæson, er familien Mogensen fra Tørring. De er fastliggere og forsøger at komme på campingpladsen i alle weekender og ferier i
- Det er her, vi slapper af, fortæller Thomas Emil Lykke Mogensen, der er tømrer.
Og kigger man ind i forteltet hos familien, er det ikke synet af flade luftmadrasser og fugt i teltdugen, der møder en.
Næ. Her er både gulvtæppe, sofa, fladskærm, stålfarvet fryse-køleskab og ovn.
- Det er jo vores "sommerhus", så det, synes vi, er nødvendigt. Det er en luksusting, men det er lækkert.
Men det er jo lidt ligesom at tage hverdagen med?
- Joh, bortset fra at her kan man slappe af. Det kan man ikke hjemme. Der er altid et eller andet, der skal laves.
Glamping - camping med glamour
Campingpladsen har også forsøgt sig med glamourcampingkonceptet eller glamping, som det bliver kaldt.
Det er for dem, der gerne vil være ude i naturen, men som ikke helt er klar til at slippe luksus som bløde madrasser og hvide lagner, som man normalt forbinder med hotelophold.
På Hasmark har man skruet helt op for luksus og komfort med indbygget køkken i forteltet og plads til syv personer i campingvognen. Og det er allerede et kæmpehit for de fynske campingejere.
- Successen vil ingen ende tage. På nuværende tidspunkt skal vi helt hen til 20. august, før man kan leje sådan en, lyder det fra Mette Skifter.
Og det ærgrer øens borgmester, Tonni Hansen.
“Det er meget bedre at få liv i dem, end vi skal bruge penge på at rive dem ned.”
- Jeg synes, det er rigtig positivt, at folk uden for Danmark har lyst til at købe sommerhuse på Langeland, siger Tonni Hansen (SF) og fortsætter:
- Vi har jo masser af huse, der står tomme, som ikke kan blive solgt. Det ville være skønt, hvis der var folk fra andre lande, som ville købe og renovere dem og bruge dem.
Sådan kan en udlænding få lov til at købe sommerhus:
Hvis man som udlænding vil købe sommerhus i Danmark, skal man have haft fast bopæl i Danmark på erhvervelsestidspunktet eller tidligere have haft bopæl i Danmark i en periode på mindst fem år.
Ellers skal man søge om en dispensation.
For at en udlænding kan få en dispensation til at få lov at købe et sommerhus i Danmark skal man:
* have været på ferie i Danmark mindst 25 gange de seneste 25 år eller
* have en særlig sproglig, kulturel eller familiemæssig tilknytning til Danmark.
Tonni Hansen så derfor gerne, at reglerne blev lempet, så det blev lettere for udlændinge at købe sommerhuse på Langeland.
Men det skal være de huse, som er svære at sælge og gerne helårshusene, fordi Langeland ikke har bopælspligt, lyder det fra borgmesteren.
“Når man køber et sommerhus, er det for at bruge det. Og så er det fordi, man holder af stedet.”
- Vi vil rigtig gerne have en mulighed for at finde 50 til 100 huse, som er svære at sælge og som meget gerne må sælges til udlændinge, fordi der så kommer liv i dem.
- Og det er meget bedre at få liv i dem, end vi skal bruge penge på at rive dem ned, siger han.
Lad nu danskerne komme til
Siden 2007 har antallet af udlændinge, der har fået dispensation til at købe sommerhuse i Danmark været stærkt stigende. Sidste år fik 374 tilladelse til at købe sommerhus, mens tallet i 2007 var 54.
Det er dog ikke alle på Langeland, som synes godt om borgmesterens forslag. Dansk Folkeparti siger klart nej tak til at lempe på reglerne.
- Det, der ligger tilbage, er huse, der har været til salg i en årrække på grund af finanskrisen. Og nu er der kommet hul på bylden. Vi ser jo, at selv københavnere er kommet tilbage til Langeland for at købe huse. Lad nu være med at ødelægge det, og lad os give mulighed for, at danskerne kan få deres hjem tilbage, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Langeland Kommune, Kim Welcher (DF).
Hvad er det, du frygter ved at liberalisere reglerne en smule?
- Så bliver det opkøbt. Så bliver vi ligesom Sylt i Tyskland. Der er mange, der griner af det, men faktum er, at der ikke kan bo helt almindelige arbejdere på Sylt i dag, siger Kim Welcher.
“Lad nu være med at ødelægge det, og lad os give mulighed for, at danskerne kan få deres hjem tilbage.”
Langeland bliver ikke overtaget af tyskere
Tonni Hansen mener, det er noget pjat at frygte for at hele området bliver overtaget af kapitalstærke udlændinge, som kun bruger husene et par uger om året.
- Når man køber et sommerhus, er det for at bruge det. Og så er det fordi, man holder af stedet. Det vil sige, man bruger sine weekender og ferier her, mener borgmesteren.
Langeland har sammen med andre yderkommuner søgt om dispensation til at få lov til at sælge sommerhuse til udlændinge, selvom de ikke opfylder reglerne.
- Jeg vil blive ved med at presse på at få en dispensation. I første omgang bare til os kommuner, hvor det kunne være en fordel, siger Tonni Hansen.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.