Campinglivet hitter: Men der skal da være fladskærm og sofa i teltet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Livet i telt eller campingvogn er blevet hot, for antallet af overnatninger er det højeste i syv år. Men camping må også godt dufte lidt af luksus, så glamping - camping med glamour - vinder frem.
Det kan være svært at få øje på en bar græsplet på campingpladsen i Hasmark. For villatelte, campingvogne og autocampere har plastret hele området til.
- Det har været en hel fantastisk sommer. Vi har haft 16 dage, hvor alt har været optaget, fortæller Mette Skifter, der er campingchef på Hasmark Strand Camping i Otterup på Nordfyn.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var antallet af overnattende gæster på campingpladser i Danmark det højeste i syv år sidste år med 11 millioner overnatninger. Og der er noget, der tyder på, at 2019 også bliver et godt år for campingfolket.
Slog til efter en nat på Google: Ægtepar uden campingerfaring køber fynsk campingplads
Søren og Troels Jydholm Jørgensen forlod bolig og job i Københavnsområdet for at blive campingpladsejere i Nyborg. Nu har de åbnet for deres første sæson.
Grønnehave Strand Camping i Nyborg har fået nye ejere. Ægteparret Søren og Troels Jydholm Jørgensen hev teltpælene i Helsingør op og købte campingpladsen, da lejligheden bød sig.
Nu har de åbnet campingpladsen. Den første sæson med dem som ejere.
- Jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at være færdig med byen, og jeg savner det slet ikke, kan jeg mærke. Overhovedet ikke. Det er bare vildt lækkert at bo langt ude på landet, fortæller Troels Jydholm Jørgensen.
Ægteparret kommer fra henholdsvis bil- og forsikringsbranchen og teater og restaurationsbranchen, og ud over et par ferier som børn, har ingen af dem erfaring med camping.
- Vi må leve lidt efter Pippi Langstrømpes ordsprog, der siger, at "det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg nok rigtig god til", fortæller Søren Jydholm Jørgensen.
- Det bedste valg nogensinde
Derfor har de tidligere ejere hjulpet til fra sidelinjen den seneste måned. Blandt andet har Ulla Monberg Jensen besvaret spørgsmål som "hvor længe tager det at gøre toiletbygningen rent" og "hvad skal der laves på pladsen, før den er klar til gæster".
Nu står ægteparret på egne ben.
- Det er det bedste valg, vi nogensinde har taget. Det føles så godt i maven, forsikrer Søren Jydholm Jørgensen.
Fastliggerne Irene og Ejner Rasmussen har i 30 sæsoner camperet bag deres grønne stakit på Grønnehave Strand Camping. De glæder sig til en sæson med nye ejere.
- Jeg tror, det kommer til at gå godt. De er virkelig hyggelige at snakke med, fortæller Ejner Rasmussen.
Fastliggere tilfredse med nye ejere
Campist Erik Trolle glæder sig ligesom sine naboer til, at Søren og Troels Jydholm Jørgensen får ordentligt fat på campinglivet.
- Det var ved at blive en pensionistplads. For at sige det på jævnt dansk, så skete der ikke en hujende fis faktisk. Det gør der nu. Det kan vi jo se, siger han.
Den 23. september kan Søren og Troels Jydholm Jørgensen og campisterne gøre status på ægteparrets første sæson som campingpladsejere. Da går Grønnehave Strand Camping nemlig i vinterhi indtil foråret 2020.
Mette Skifter fortæller, at antallet af overnattende gæster allerede er 15 procent foran i forhold til sidste år på samme tidspunkt.
- Det har været ubeskriveligt godt her i juli.
18.000 kroner for en plads
Campister anno 2019 er også blevet mere forvænt med luksus. Derfor har campingpladsen i Hasmark opgraderet campinglivet på flere pladser med flere kvadratmeter og adgang til luksusfaciliteter.
- Der bliver mere og mere rift efter de dyre pladser. I år har vi måtte sige nej til gæster, der efterspurgte pladserne og placere dem på en billigere plads. Men de har så allerede booket en af de dyrere pladser til næste år, fortæller Mette Skifter.
En af de familier, der har valgt diamantpladsen til 18.000 kroner for en sæson, er familien Mogensen fra Tørring. De er fastliggere og forsøger at komme på campingpladsen i alle weekender og ferier i
- Det er her, vi slapper af, fortæller Thomas Emil Lykke Mogensen, der er tømrer.
Og kigger man ind i forteltet hos familien, er det ikke synet af flade luftmadrasser og fugt i teltdugen, der møder en.
Næ. Her er både gulvtæppe, sofa, fladskærm, stålfarvet fryse-køleskab og ovn.
- Det er jo vores "sommerhus", så det, synes vi, er nødvendigt. Det er en luksusting, men det er lækkert.
Men det er jo lidt ligesom at tage hverdagen med?
- Joh, bortset fra at her kan man slappe af. Det kan man ikke hjemme. Der er altid et eller andet, der skal laves.
Glamping - camping med glamour
Campingpladsen har også forsøgt sig med glamourcampingkonceptet eller glamping, som det bliver kaldt.
Det er for dem, der gerne vil være ude i naturen, men som ikke helt er klar til at slippe luksus som bløde madrasser og hvide lagner, som man normalt forbinder med hotelophold.
På Hasmark har man skruet helt op for luksus og komfort med indbygget køkken i forteltet og plads til syv personer i campingvognen. Og det er allerede et kæmpehit for de fynske campingejere.
- Successen vil ingen ende tage. På nuværende tidspunkt skal vi helt hen til 20. august, før man kan leje sådan en, lyder det fra Mette Skifter.