Keramikere i drejedyst:
- Det er ikke umoderne længere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nordens største keramikmuseum, Clay ved Middelfart, afholdt DM i fridrejning, hvilket tiltrak publikum i alle aldre.
30 minutter var, hvad finaledeltagerne til DM-finalen i fridrejning havde at gøre med. På den tid skulle de med bank, finesse og præcision omdanne fem kilo ler til så stort et fad som muligt.
Vinderen er det fad med den største diameter. Alderspændet var stort hos det publikum, der var dukket op.
- Vi kan se på alle de folk, der strømmer til, at det her har en bred appel til både voksne og børn, og vi ser en masse glade mennesker i dag, som vi måske ikke normalt har fat i, siger Pia Wirnfeldt, der er direktør på Clay.
Høgh greb bassen og gav den gas med Falch og Malurt
Lars Høgh gik på scenen lørdag aften ved NU Festival ved Kerteminde. Overskuddet fra festivalen går til kræftforskning.
Lørdag aften blev en kende mere magisk, end programmet havde antydet ved Nu Festival på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.
Her blev stædige og vedvarende rygter nemlig gjort til virkelighed, da den kræftramte fodboldlegende og medarrangør Lars Høgh gik på scenen og spillede med Michael Falch og bandet Malurt.
Til de cirka 1.500 publikummers udelte begejstring og højlydte jubel greb Lars Høgh bassen og lagde en blød bund til nummeret "De vildeste fugle".
Netop Michael Falch og Lars Høgh har været frontfigurerne i festivalen, som fik sin debut fredag med navne som Sebastian og Mads Langer.
Michael Falch lukkede festivalen lørdag, men forinden havde publikum nyde blandt andre Poul Krebs og Hjalmer.
De vildeste fugle
Tilbagelænet, og roligt gumlende på sit tyggegummi, var Lars Høgh nærmest en naturlig del af bandet.
- Bassist i Malurt; Lars Høgh, proklamerede Michael Falch, da omkvædet var sunget for sidste gang:
"Når de vildeste fugle er fløjet
Den sidste gæst gået hjem
Når den sidste dans er danset
Så kender han
Vejen hjem"
Lars Høgh benyttede også chancen og greb mikrofonen og takkede publikum:
- Vi har oplevet noget, som vi aldrig har set før, at folk rejser sig op og under alle koncerterne og klapper af kunstnerne. Det er så fedt. Tusind tak, sagde Lars Høgh, og tilføjede, at havde ro i maven.
Fakta om NU Festival
NU FESTIVAL er en ny charity-festival på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, skabt af fodbold-fynboen Lars Høgh, sangeren Michael Falch og koncertarrangøren Hans Thomsen.
Overskudet fra festivalen doneres til kræftforskning, og stifterne satser sammen med godsejerparret Vini og Rudolf Iuel på, at NU FESTIVAL bliver en tilbagevendende årlig begivenhed på gårdspladsen ved det smukke gods.
Mesterskaberne blev første gang afholdt i 1989 i Sønderborg. Dette års DM var første af sin slags, der fandt sted på Fyn.
Ikke umoderne
En af finalisterne var Nina Lund, som var på scenen foran de omkring 1.000 besøgende, som mesterskabet tiltrak.
- At dreje er et meget gammelt håndværk, som egentlig har været en lille smule umoderne i nogle år, men det er det faktisk ikke længere, og DM er med til at give en synlighed for vores fag, som vi er enormt stolte af, at vi kan, så for mig er det måske det vigtigtste ved DM'et, siger hun.
Deltagerne har i løbet af weekenden deltaget i en lang række discipliner, inden det blev finaletid.
Godt med opmærksomhed
Udover konkurrencerne kunne publikum se forskellige stande med forkelleligt keramik. For Elly Pedersen, der var blandt publikum, giver begivenheden tiltrængt opmærksomhed til keramikerfaget.
- Det er dejligt, at keramikken får lidt mere opmærksomhed. Der er jo ikke så mange steder, man kan blive uddannet til det mere, så jeg synes, det er spændende, at de laver sådan en konkurrence, siger hun.
Pludselig var landstræneren på scenen på fynsk festival
Herrelandsholdets træner var lørdag på scenen til NU Festival, der bliver arrangeret af Lars Høgh og Michael Falch.
Det skorter ikke på store danske navne på Lundsgaard Gods i den her weekend, hvor NU Festivalen bliver afholdt på godset ved Kerteminde, og blandt andre Poul Krebs og Sebastian har optrådt.
Men lørdag eftermiddag kom en gæst, som publikum ikke har kunnet læse om i programmet.
Som overraskelsesgæst var der nemlig blevet plads til fodboldlandstræner Kasper Hjulmand.
- Det er skønt at være her. Jeg var her også hele dagen i går, og her er en dejlig stemning. Det er et godt formål og superhyggeligt, så det er rart at være her, sagde han til TV 2 Fyn, inden han gik på scenen.
Overskuddet fra festivalen, der er arrangeret af den tidligere landsholdmålmand Lars Høgh og musikeren Michael Falch, går til kræftforskning.
Rart med en krammer
Lars Høgh og Kasper Hjulmand er til hverdag kollegaer, da Lars Høgh arbejder som målmandstræner for landsholdet, men på grund af tilbagefald i sin kræftsygdom har han måttet melde afbud til de seneste kvalifikationskampe.
- Det var rart at komme herover og give ham en krammer og at kunne se ham et par dage, siger landstræneren, der har sørget for at skære halvanden dag ud af et travlt program for at kunne deltage i festivalen.
- At være her og støtte Lars betyder meget for mig og min kone. Vi er bare glade for at kunne have nogle hyggelige og sjove timer, og selvfølgelig støtter vi Lars, alt hvad vi kan.
Efter landsholdet 5-0 sejr over Israel tirsdag valgte Kasper Hjulmand at dedikere sejren til Lars Høgh på det efterfølgende pressemøde. Også fansene havde Lars Høgh i tankerne og havde medbragt et stort banner med den fynske OB-legendes navn skrevet på.
En snak om fodbold
NU Festivalen kombinerer musik med talks, og landstræneren var inviteret til at give en talk, der naturligt nok handlede om fodbold. Men ikke kun fodbold.
- Jeg går på scenen og prøver at fortælle lidt om, hvad fodbold, musik og kunst har til fælles, sagde han til TV 2 Fyn, inden han gik på scenen.
Festivalen begyndte fredag og slutter lørdag aften, hvor Michael Falch er sidste optrædende.
Vinderen i kvindernes finale blev Bente Brosbøl Hansen med et fad med en diameter på 69 centimer, og i mændenes finale blev det Jean Francois Thierion med et fad på 67,9 centimeter i diameter.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.