Overvejer salg til udlandet: Fynsk energiselskab møder kritik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Pioneer Point Partners har givet bud på det tidligere Naturgas Fyn, der nu hedder Nature Energy. Det møder skarp kritik fra bestyrelsesmedlem.
Det kommunalt ejede NGF Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, kan skifte ejer. Den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners har nemlig tilbudt sig som køber.
Det erfarer TV 2/Fyn, der har set et udkast til aftalen.
Pioneer Point Partners er ifølge finansmediet Bloomberg kendt for at investere i grøn energi, men også for at videresælge investeringerne igen i løbet af fire til syv år.
Pænt overskud på fynsk naturgas
Overskud på 53 millioner kroner i 2016 hos Nature Energy koncernen.
Nature Energy- koncernen, tidligere kendt som Naturgas Fyn, tjente sidste år 53 millioner kroner efter skat, 7 millioner kroner mere end sidste års resultat.
Resultatet er skabt i et år, hvor Nature Energy åbnede endnu to store biogasanlæg, og hvor selskabet kunne øge antallet af kunder med fem procent.
Selskabets nettoomsætning holdt sig uændret på knap 900 millioner kroner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
I 2016 var gaspriserne 23 procent lavere end året før, men slutkunderne har fortsat kunnet nyde godt af lave priser, samtidig med at selskabet har realiseret investeringer i nye biogasanlæg, hedder det.
Nature Energy har i 2016 idriftsat yderligere to biogasanlæg, således at porteføljen ved udgangen af året talte fire biogasanlæg i drift. Det har øget den samlede produktion fra 37.500 kubikmeter biogas om dagen i 2015 til 95.000 kubikmeter om dagen ultimo 2016.
Antallet af erhvervskunder er fastholdt, og for flere kunders vedkommende er samarbejdet udvidet til også at omfatte aftaler om hjælp med opnåelse af energibesparelser, indgåelse af fastprisaftaler på køb af gas samt samarbejde omkring organisk affald.
Administrerende direktør Ole Hvelplund siger i en kommentar til årets resultat:
- 2016 viser, at vores strategi med at producere biogas i industriel skala virker i praksis. Vi har set en stabil, positiv udvikling i året, og det er et godt afsæt for vores høje ambitioner på især biogasområdet. Samtidig er det glædeligt, at kunderne har haft meget lave priser på gassen, mens gassen er blevet grønnere.
Ledelsen i Nature Energy forventer også for 2017 et positivt resultatet for koncernen, hvor driften af nye biogasanlæg forventes stabil og at tillade investeringer i nye anlæg. Der budgetteres med et resultat på 45-55 mio. kr. efter skat for 2017.
Netop i disse dage skal de fynske kommunalbestyrelser tage stilling til, om de vil sælge NGF Nature Energy.
Meget tyder på et ja, for sammenlagt er der udsigt til en fortjeneste på en 335 millioner kroner, der kan lune i kommunekasserne.
Kritik fra bestyrelsesmedlem
Nature Energy sender varme ud i rørene i 35.000 fynske hustande og distribuerer årligt cirka 200 millioner kubikmeter naturgas.
Det er særligt biogasdelen og den kommercielle del, Pioneer Point Partners er interesseret i. Nature Energy sælger samtidig også ledningsnettet, gassen strømmer igennem. Det købes ifølge aftalen af statens Energi.
Den igangværende salgsproces møder dog skarp kritik af et bestyrelsesmedlem i NGF Nature Energy.
- Hele salget har været holdt i en meget lukket proces styret af det fynske borgmesterforum. Jeg er imod et salg, og jeg mener, at sagen minder meget om Dong-sagen. Biogasdelen er statsstøttet, og det er en støtte, man nu giver videre til et udenlandsk selskab. Jeg mener, at vi i forbindelse med vand, varme og el-forsyning bør tage samfundsmæssige hensyn og sørge for, at prisstabilitet er i fokus, siger han.
Bestyrelsesmedlemmet havde i første omgang lagt navn til udtalelserne, men har efterfølgende fået at vide, at han kan blive retsforfulgt.
Det kan ske, hvis et bestyrelsesmedlem efter selskabs- og straffeloven uberettiget videregiver forretnings- og driftshemmeligheder.
Han kontaktede derfor TV 2/Fyn for at få sit navn slettet.
Ingen kommentarer
TV 2/Fyn har haft kontakt til NGF Nature Energy for at få virksomheden til at fortælle om den igangværende salgsproces.
Fynsk naturgasselskab bag landets største biogasanlæg
Stort anlæg indviet i Sønderjylland i dag. Gylle kan komme til at fylde 10 procent af naturgassen.
Natugas Fyn, som nu hedder Nature Energy, kunne fredag stikke spaden i jorden til landets største biogasanlæg i Korskro i Sønderjylland.
Der er 100 gylleleverandører med i projektet, og der er rigtig god økonomi i anlægget, da området er Danmarks mest dyreintensive område.
Det fynske naturgasselskab har allieret sig med Danmarks Grønne Investeringsfond, der yder et lån på 100 mio. kr. til opførelsen af anlægget ved Korskro.
Anlægget skal om 15 måneder stå klar til at levere en årlig produktion på 22 millioner kubikmeter biogas fra gylle produceret af sønderjyske grise og køer, men planerne videre frem er langt større: Nature Energy er langt fremme med planerne for yderligere tre store anlæg i Sønderjylland - i bl.a. Brande, Blans og Videbæk - og man satser på, at i alt 11 store anlæg skal opføres i de kommende år med to nye anlæg om året.
Foråret 2018 vil selskabet derfor kunne sende godt 75 millioner kubikmeter grøn gas ud i det danske naturgasnet. Det svarer til halvdelen af hele det fynske naturgasforbrug eller forsyning af 45.000 privatboliger eller 2.000 bybusser med grøn energi.
- Med 10 anlæg mere kommer vi op på 225 millioner kubikmeter. Det svarer til cirka 10 procent af Danmarks samlede forbrug af naturgas, siger direktør for Nature Energy, Ole Hvelplund til Energi Watch.
Biogas er den grønne energiform, der forholdsmæssigt får mest i støtte.
Ifølge nye tal fra Energiministeriet får biogas til elproduktion samlet set dobbelt så meget i støtte som vindenergi fra havvindmøller, og cirka tre gange så meget som de kystnære møller vil få, hvis de nogensinde skulle komme i drift, oplyser Energi Watch.
I en mail skriver bestyrelsesformand i Nature Energy, Jens Otto Dalhøj, at virksomheden ikke ønsker at udtale sig.
”Det er ingen hemmelighed, at staten ønsker at købe gasinfrastrukturen, og som vi tidligere har udtalt, har vi afsøgt mulighederne for at sælge de kommercielle dele af Nature Energy. I respekt for den demokratiske beslutningsproces og fortroligheden mellem parterne, kan vi naturligvis ikke kommentere på sagen før processen er afsluttet. Det er helt normal praksis efter den kommunale styrelsesvedtægt, da sagen indeholder oplysninger, der er kommercielt følsomme, og vi skal som kommunalbestyrelsesmedlemmer være i stand til at behandle sådanne sager i fortrolighed”, skriver han til TV 2/Fyn.
Pioneer Point Partners er tidligere sat i forbindelse med en milliardstor investering i et stort fælleskommunalt ethanolanlæg i Holstebro for Maabjerg Energy Center og med en milliardstor investering i 15 til 20 biogasanlæg.
Den sidstnævnte aftale skulle formidles igennem Langfristet Erhvervsfinansiering (LEF), som dog ikke ønsker at fortælle TV 2/Fyn eller andre medier om status for projektet med Pioneer Point Partners.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Jørn Zielke fra Maabjerg Energy Center til projektets status i Holstebro.