Kæmpe donation: Lunt vand året rundt i Nyborgs lystbådehavn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lokale og Anlægsfonden uddeler rekordstort million beløb til Nyborgs lystbådehavn, der skal bygges om for 100 millioner.
Fremover vil man kunne bade og dyrke vandsport i lunt vand året rundt i Storebælt.
Nyborg Marina vil nemlig inden længe blive forsynet af et nyt multibassin, et nyt multihus og nye depotfaciliteter til vandsport og triatlon.
Det nye og ganske unikke vandsportsanlæg kan beskrives som en idrætshal på og ved vandet.
Her bliver det muligt at dyrke en lang række forskellige vandsportsgrene - tilmed i havvand, der er fem til otte grader varmere end det omkringliggende havvand, oplyser Nyborg Kommune i en pressemeddelelse.
Projektet er blevet en realitet efter, at Lokale og Anlægsfonden har ydet 9,2 millioner kroner i støtte til sportsfaciliteterne.
Vandet er havvand fra Nyborg Fjord, der efter at være brugt som kølevand i et lukket system på Fortum Waste Solutions (det tidligere Kommunekemi), sendes videre under fjorden i en to kilometer lang rørledning og fylder det lukkede multibassin.
Pædagoger investerer stort på Nyborg Havn
Pædagogernes Pension (PBU) og Kuben Management bygger 64 boliger på Midtermolen i Nyborg.
Pædagogernes Pension (PBU) og Kuben Management investerer nu i 64 attraktive ejer- og lejeboliger med havudsigt på Midtermolen i Nyborg, hvor jernbanefærgerne i sin tid lagde til.
PBU er den første institutionelle investor, der går ind i forbindelse med udviklingen af de tidligere DSB-færgelejer, der har været forladt, siden DSB stoppede med at sejle med jernbanefærgerne i maj 1997.
De nye boliger på området får direkte adgang til en mindre lystbådehavn, som Nyborg Kommune har påtaget sig at anlægge i Tømmergraven.
Ifølge Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) passer PBU’s beslutning om at investere i Nyborg fint med, at Nyborg Kommune i 2015 og 2016 har haft den største befolkningstilvækst på Fyn.
Starten på mere
Fra DSB udtrykker Jes Transbøl, underdirektør for DSB Ejendomme og direktør for DSB ejendomsudvikling, også glæde over aftalen med PBU om udviklingen af den tidligere færgehavn.
- Det er en sag, der har høj prioritet hos os, og vi har noteret, at der er stigende interesse hos investorer for arealerne. Dette projekt bliver sammen med et nærliggende seniorbofællesskab, som også skal bygges i nærmeste fremtid, forhåbentlig starten til en lang række af spændende projekter her på de gamle DSB havnearealer i Nyborg, siger Jes Transbøl.
PBU betyder investeringen i boligkomplekset på Midtermolen i Nyborg, at pensionskassen er tilbage på det danske ejendomsmarked efter i en årrække udelukkende at have opereret i udlandet.
Pensionskassen har ifølge ejendomsdirektør Ib Jansholt særligt øje på netop at bygge billigere boliger end man normalt ser i markedet. Det vil sige boliger, hvor eksempelvis pædagoger, sygeplejersker og politifolk har råd til at bo.
Mest for pædagoger
- Byggeriet i Nyborg er en meget attraktiv investering for os. Vi er med helt fra starten af byggeriet og ser det som en mulighed for få et større, stabilt afkast til vores medlemmer, siger Ib Jansholt.
De 64 nye boliger på Midtermolen i Nyborg forventes at stå klar i foråret 2019. Byggeriet kommer til at bestå af 54 lejelejligheder og 10 penthouse-lejligheder, der forventes udbudt til salg.
- Boligerne, der er tegnet af Skala Armkitekter, er for alle, men vi ved, at især 55+ efterspørger denne type lejligheder, siger ejendomsdirektør Ib Jansholt.
Pædagoger vil få fortrinsret til lejlighederne.
Idéen til vandsportsanlægget opstod som en del af en visions- og helhedsplan, som Nyborg Kommune fik udarbejdet sidste år.
Det nye vandsportsanlæg vil skabe et på samme tid trygt og spændende samlingssted for nærmest enhver tænkelig udendørs vandsportsaktivitet.
Multibassinet på 1.250 kvadratmeter bliver delt i et familiebassin med lav dybde og et større og dybere aktivitetsbassin.
Ved familiebassinet indrettes blandt andet legefaciliteter, soppebassin og træningsredskaber.
Aktivitetsbassinet kan bruges til mange forskellige aktiviteter som for eksempel svømmebaner, kajakpolobane, ”vandklatring”, dykkerbane og dykkeraktiviteter på bunden. Det får en trykluftbølge-funktion, så der kan skabes uroligt vand, hvilket er vigtigt, når der skal trænes surfing, stand up paddle og kajak.
Et trædæk på i alt 1.300 kvadratmeter omkring multibassinets to dele får plads til socialt ophold, soltrapper og udspringstårn.
Trædækket udstyres med ramper, der sikrer adgang til dårligt gående.
Brugerne af multibassinet får et nyt multihus på 420 kvadratmeter. Det udstyres med fitnesslokale, omklædning og bad, fællesrum, køkken samt mødelokaler og formidlingsrum. Multihuset bliver suppleret af en uopvarmet depotbygning på 410 kvadratmeter, hvor kajakker og triatlongrej kan opbevares.
Alle borgere kan frit bruge det kommende vandsportsanlæg i åbningstiden. En lang række foreninger og flere uddannelsesinstitutioner med aktiviteter i, på og ved vand vil også blive faste brugere.
Multibassinet er tegnet af Hasløv og Kjærsgaard Arkitektfirma, der også stod for den oprindelige visions- og helhedsplan for området ved Nyborg Marina.
Multihuset er tegnet af NORD Architects. Sweco er rådgivende ingeniørfirma på hele projektet.
I alt koster det 46,6 millioner kroner at etablere det nye vandsportsanlæg i Nyborg.
Nyborg Kommune støtter med 26,7 mio. kr.
I alt skal Nyborgs lystbådehavn bygges om for næsten 100 millioner kroner.