Ældre vil bo sammen i fællesskaber:
- Frede og jeg bestemmer vores naboer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er af afgørende betydning at få de rette beboere ind i de eftertragtede seniorbofællesskaber, fortæller Kirsten Österlin, der nøje udvælger sine naboer.
Der er planer om at bygge nye seniorbofællesskaber i blandt andet Nyborg og Odense, hvor der allerede er lignende byggerier i gang i Gartnerbyen i Bolbro, i Bellinge og ved den gamle papirfabrik i Dalum.
Eksperter: Fællesskaber for ældre kan mindske behovet for hjemmepleje
Fællesskab kan mindske behovet for hjemmepleje, mener flere eksperter. Det oplever de også i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
Mens andebrystet steger, og kartoflerne bager, er syv af bofællesskabets mandlige beboere ved at falde over hinanden i det lille køkken i fælleshuset.
Den første mandag i hver måned er der madlavning for mændene i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
- Det er rigtig hyggeligt. Det er jo lige så meget for hyggens skyld, som det er for at lave mad, siger Frede Christian Jensen, der er formand for bofællesskabets bestyrelse.
Netop aktiviteter som fælles madlavning er noget af det, der kendetegner livet i et seniorbofællesskab. Ifølge Max Pedersen, som har forsket i seniorbofællesskaber, kan det også have en effekt på de ældres behov for hjemmepleje.
- Jeg tror, at hvis man forestiller sig det tankeeksperiment, at der blev etableret i hundredvis af seniorbofællesskaber rundt om i Danmark, så tror jeg, at det ville have en effekt. Det ville mindske behovet for hjemmehjælp, siger Max Pedersen, der er antropolog og forfatter.
Et værm mod ensomhed
Én af grundene til det er, at fællesskaber ser ud til at gøre os sundere.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er ensomme langt oftere i kontakt med sundhedsvæsenet, og ekstraregningen til behandling og pleje af dem løber op i 2,2 milliarder kroner årligt.
- Der er en tendens til, at når man sidder alene og føler ensomhed, vil man også hurtigere have brug for, at velfærdssystemet træder til. Det alene at sidde i et fællesskab kan udskyde det tidspunkt, hvor man har brug for at velfærdssystemet træder til, siger Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
Det synspunkt bakker de ældre op om i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly
“Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge”
- Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge, og det tror jeg er en væsentlig ting. Folk skal sådan set foretage sig noget for ikke bare at falde hen, siger Frede Christian Jensen.
Også han er overbevist om, at seniorbofællesskaber har et potentiale for at mindske behovet for hjemmepleje.
- Jo mindre der skal bruges af hjemmepleje her, jo mere tid bliver der til de andre, som virkelig har brug for det, siger Frede Christian Jensen.
Ikke hinandens hjemmehjælpere
Udover de positive sociale effekter kan beboerne også hjælpe hinanden med mindre opgaver i hverdagen, som hjemmeplejen ellers skulle have udført.
- Hvis der er nogen, der skal et eller andet, så kan vi jo køre for dem eller hjælpe dem på anden måde. Det er jo en af de fordele, der er, siger Frede Christian Jensen.
Der er dog en klar grænse for, hvad beboerne vil hjælpe hinanden med, når det for eksempel kommer til personlig hygiejne.
- Vi er her ikke for at være hjemmehjælpere. Det er ikke derfor, vi har søgt bolig her, siger Frede Christian Jensen.
Sådan er det ikke kun i Skibhus Skovly. Generelt vil de ældre i seniorbofællesskaber ikke tage sig af hinandens pengesager og personlig hygienje, fortæller Max Pedersen.
- I alle bofælleskaber er man fuldstændig klar i spyttet, når det kommer til private sager. Man hører i alle bofællesskaber, man kommer ud i, at man ikke skal være hinandens hjemmehjælpere i alderdommen. Det må kommunen og familien tage sig af, siger Max Pedersen.
Stor interesse
Generelt er der stor interesse for seniorbofællesskaber. En undersøgelse fra Det Nationale Forksningscenter for Velfærd viser, at omkring 80.000 ældre har et ønske om at bo ligesom i Skibhus Skovly. Lige nu er der dog kun omkring 7.000 boliger i seniorbofællesskaber.
- Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor, siger Max Pedersen
“Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor”
Det mærker de også i Skibhus Skovly, hvor der er tydelig interesse for de 16 lejligheder.
- Den er meget, meget stor. Vi har på nuværende tidspunkt 85 ansøgninger, siger Frede Christian Jensen.
Indtil videre er der ikke plads til flere beboere. De nuværende har i hvert fald ikke tænkt sig at flytte foreløbig.
- Vi håber da på at kunne blive boende, indtil vi er tjenlige til at skulle et andet sted hen, siger Frede Christian Jensen.
Se tredje del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
Pladserne i de nuværende seniorbofællesskaber er få og eftertragtede. Det fortæller Kirsten Österlin fra seniorbofællesskabet Skibhus Skovly, hvor der bor 24 ældre i 16 boliger. Her er ventelisten det seneste års tid steget fra 70 til 90 personer.
Det er dog ikke nummeret på ventelisten, der afgør, om man får en af de eftertragtede boliger i Skibhuskvarteret.
Det er Kirsten Österlin og seniorbofællesskabets formand, Frede Jensen, der afgør, hvem der får lov at flytte ind, når der - omtrent hvert andet år - bliver en bolig ledig.
- Det er os, der afgør, hvem der flytter ind. Vi er meget afhængige af, hvem der flytter ind, så vi har samtaler med dem, siger Kirsten Österlin til TV 2/Fyn.
Motiveret ansøgning
Potentielle lejere skal sende en motiveret ansøgning for at blive taget i betragtning til en af de ledige boliger.
- Nogle gange vælger vi enlige. Andre gange vælger vi par, fortsætter Kirsten Österlin, der understreger, at et af kravene er, at de er fysisk aktive, så de - hvis de får lov at flytte ind - kan deltage aktivt i seniorbofællesskabets mange aktiviteter.
Seniorbofællesskaber
Et seniorbofællesskab er et mindre ejendomsområde, der typisk består af 15-20 boliger med en fælles bestyrelse.
Lejerne er som regel over 50 år og har ikke hjemmeboende børn.
Det er bestyrelsen, der afgør, hvem der må flytte ind, når en bolig bliver ledig. Der kan bo både enlige og par.
I Skibhus Skovly er der eksempelvis madklub, dartklub og festudvalg, og der skal blandt andet passes stendige, have, fælleshus og andre fælles opgaver.
Flere fællesskaber på vej
Det vigtigste er, at man forstår, at det er anderledes end at bo til leje i en traditionel ejendom, lyder det fra seniorbofællesskabet.
- Man skal være interesseret i et fællesskab, og man skal forstå, at folk er forskellige. Vi betaler dog alle husleje, og der er ingen, der er over eller under andre i bofællesskabet, fortæller Kirsten Österlin.
Seniorbofællesskaberne er populære for tiden. 80.000 danskere over 55 år overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste par år, viser en undersøgelse fra Realdania. Ventelisterne til mange af de eksisterende seniorbofællesskaber er lange, da der kun er cirka 7.000 boliger i seniorbofællesskaberne på landsplan.
Yderligere seniorbofællesskaber kan være på vej i Odense i fremtiden. By- og Kulturudvalget skal tirsdag i næste uge diskutere, om der skal bygges endnu flere seniorbofællesskaber i Odense - denne gang er det på Middelfartvej i Bolbro, der skal tages stilling til. Inden det kan nå at blive bygget, åbnes 40 nye seniorboliger i Gartnerbyen i Bolbro.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.