Eksperter: Fællesskaber for ældre kan mindske behovet for hjemmepleje
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fællesskab kan mindske behovet for hjemmepleje, mener flere eksperter. Det oplever de også i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
Mens andebrystet steger, og kartoflerne bager, er syv af bofællesskabets mandlige beboere ved at falde over hinanden i det lille køkken i fælleshuset.
Den første mandag i hver måned er der madlavning for mændene i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly i Odense.
- Det er rigtig hyggeligt. Det er jo lige så meget for hyggens skyld, som det er for at lave mad, siger Frede Christian Jensen, der er formand for bofællesskabets bestyrelse.
Netop aktiviteter som fælles madlavning er noget af det, der kendetegner livet i et seniorbofællesskab. Ifølge Max Pedersen, som har forsket i seniorbofællesskaber, kan det også have en effekt på de ældres behov for hjemmepleje.
Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere
Der bliver flere ældre og færre hjemmehjælpere om få år. Det kan få store konsekvenser for de ældste, hvis der ikke ændres på hjemmeplejens struktur.
Støvsugeren larmer i stuen hos 97-årige Rigmor Kjær Jørgensen i Gudbjerg.
Hun er næsten blind og får hjemmehjælp flere gange om dagen, og hun mærker, hvordan hjemmehjælperne kan have travlt i hverdagen.
- Jeg ved ikke, om de kan rende stærkere, end de gør. Der er måske nogen, der ikke får hjælp så, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Hun er afhængig af den hjemmehjælp, hun har modtaget hver dag i 18 år.
- Jeg skal jo have mine strømper og min skinne på, og jeg skal også have det af. Hvis jeg ikke kan få det, så kan jeg ikke gå, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Kæmpe problemer
Mindre hjemmehjælp kan dog blive konsekvensen, hvis der ikke gøres noget drastisk ved den måde, hjemmeplejen fungerer på i dag.
- Så får vi kæmpe problemer med at sørge for, at hjemmeplejen er på et tilstrækkeligt niveau, eller sådan som befolkningen forventer det, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
“Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over”
En af de hjemmehjælpere, der besøger Rigmor Kjær Jørgensen i hverdagen, er social- og sundhedshjælperen Anne Marie Pedersen fra Gudme.
- Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over. Det vi også gå ud over de ældre, siger Anne Marie Pedersen.
Alligevel ser det ud til, at hun og hendes kolleger kan få endnu mere travlt i fremtiden.
Mange flere af de ældste
I 2028 er antallet af ældre over 80 på landsplan steget til cirka 400.000. Det er 150.000 flere af de ældste sammenlignet med i dag. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Alene på Fyn vil antallet i løbet af de næste ti år stige fra cirka 25.000 til 37.000 tusind. Det er en stigning på godt 53 procent.
Selvom vi samtidig bliver sundere og gennemsnitligt lever længere, vil der fortsat være store udfordringer på ældreområdet.
- Det vil stadigvæk være sådan, at behovet for pleje og sundhedsydelser stiger med alderen. Så det der med at vi har en bedre funktionsevne, afskaffer ikke behovet for, at der skal være støttemuligheder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Massiv personalemangel
Problemet stopper dog ikke ved, at der bliver flere ældre fremover.
Samtidig har sosu-uddannelserne store problemer med at tiltrække studerende, og en fremskrivning fra FOA viser, at der vil mangle 3600 social- og sundhedsmedarbejdere alene på Fyn i 2028.
- Udfordringen er simpelthen at skaffe nok af de her berømte varme hænder og få nogen til at uddanne sig, således at dert er nogle, der kan træde til, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos social- og sundhedspersonalets fagforening, FOA, ser de med stor alvor på problemet.
- De FOA-medlemmer der arbejder i ældreområdet i øjeblikket, får ikke den kollega, de har brug for, men den værste konsekvens er, at kommunerne skal til at prioritere, hvem det er, der ikke skal have hjælp, og hvad det er, de ikke skal hjælpe med, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
Alternative løsninger
Både FOA og Kjeld Møller Pedersen understreger, at der skal ændres noget fundamentalt i hjemmeplejen, hvis den ikke skal forværres yderligere.
- Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes, siger Torben Klitmøller Hollmann.
“Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes”
- Vi får virkelig store problemer, og samtidig vil der blive sat en proces i gang, der siger ‘er der andre måder, vi kan løse det her på end den velkendte?’, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Jeg håber jo, de finder på et eller andet, der gør, at vi ikke kommer til at stå i den situation. Men hvad de vil gøre, det ved jeg ikke, siger Anne Marie Pedersen.
Hun understreger, at hvis der bliver skåret væsentligt i tiden, vil det få store konsekvenser, både for ældre som Rigmor Kjær Jørgensen og hende selv.
- Så tror jeg måske, jeg kunne finde på at lave noget andet, for hvis jeg ikke har det godt med mit arbejde, så kan jeg ikke udføre det, siger Anne Marie Pedersen.
Se første del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
- Jeg tror, at hvis man forestiller sig det tankeeksperiment, at der blev etableret i hundredvis af seniorbofællesskaber rundt om i Danmark, så tror jeg, at det ville have en effekt. Det ville mindske behovet for hjemmehjælp, siger Max Pedersen, der er antropolog og forfatter.
Et værm mod ensomhed
Én af grundene til det er, at fællesskaber ser ud til at gøre os sundere.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er ensomme langt oftere i kontakt med sundhedsvæsenet, og ekstraregningen til behandling og pleje af dem løber op i 2,2 milliarder kroner årligt.
- Der er en tendens til, at når man sidder alene og føler ensomhed, vil man også hurtigere have brug for, at velfærdssystemet træder til. Det alene at sidde i et fællesskab kan udskyde det tidspunkt, hvor man har brug for at velfærdssystemet træder til, siger Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
Det synspunkt bakker de ældre op om i seniorbofællesskabet Skibhus Skovly
“Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge”
- Hvis folk sidder og keder sig derhjemme, og der ikke sker noget, så bliver de hurtigere syge, og det tror jeg er en væsentlig ting. Folk skal sådan set foretage sig noget for ikke bare at falde hen, siger Frede Christian Jensen.
Også han er overbevist om, at seniorbofællesskaber har et potentiale for at mindske behovet for hjemmepleje.
- Jo mindre der skal bruges af hjemmepleje her, jo mere tid bliver der til de andre, som virkelig har brug for det, siger Frede Christian Jensen.
Ikke hinandens hjemmehjælpere
Udover de positive sociale effekter kan beboerne også hjælpe hinanden med mindre opgaver i hverdagen, som hjemmeplejen ellers skulle have udført.
Fremtidens hjemmepleje: 93-årige Hans er flyttet hjem til sin søn
Familien Larsen har overtaget en del af hjemmeplejens arbejde ved at lade familiens ældste flytte ind på deres gård ved Kerteminde.
På væggen hænger et ur og tikker, og fjernsynet kører næsten konstant.
Hans Larsen på 93 år bruger det meste af sin tid foran fjernsynet på gården i Revninge, hvor han er flyttet ind hos sin familie.
- Jeg er da glad for at være så tæt på dem og få den hjælp. Hvis ikke jeg kunne bo her, så var det et plejehjem et eller andet sted, siger Hans Larsen.
Hans Larsen har kateter og er dårligt gående, og derudover ser og hører han dårligt. Det betyder, at han har brug for hjælp i hverdagen, og det står hans søn og svigerdatter for.
“Vi tager mange af de opgaver, som plejerne egentlig skulle have taget”
- Vi tager mange af de opgaver, som plejerne egentlig skulle have taget. Vi sørger for, at der kommer mad på bordet, at der bliver købt ind, og hvis han mangler tøj og sådan noget, siger Susanne Larsen, der er svigerdatter til Hans Larsen.
Sparer kommunen for mange penge
Hans Larsen flyttede ind på gården, efter han fik konstateret prostatakræft.
“Vi sparer kommunen for mange penge, men det er jo ikke noget, vi tænker over i hverdagen. For os har det bare været naturligt at gøre det”
- Efter han havde været på sygehuset, skulle han hjem og bo hos sig selv. Jeg tror, det var med seks eller otte gange hjemmehjælp om dagen, men det ville han ikke, for han var bange for at være alene. Så blev der installeret seng og det, der nu skulle, og så flyttede han ind, siger Susanne Larsen.
Udover familiens hjælp får Hans Larsen i dag hjemmehjælp fra Kerteminde Kommune tre gange om dagen, men det havde slet ikke været nok, hvis Hans Larsen boede for sig selv.
- Vi sparer kommunen for mange penge, men det er jo ikke noget, vi tænker over i hverdagen. For os har det bare været naturligt at gøre det, siger Susanne Larsen.
Kerteminde Kommune bekræfter, at Hans Larsen skulle have mere hjælp, hvis han ikke boede hos sin familie.
En win-win
Mette Mechlenborg har forsket i boligformer, blandt andet i familier, der flytter sammen på tværs af generationer.
- Det er typisk en win-win for alle generationer. Vi kan se, at bedsteforældrene påberåber sig en glæde ved at have adgang til både børnebørn og fællesskab, men også det her med at have adgang til hjælp i hverdagen, siger Mette Mechlenborg, boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen kan det blive nødvendigt at tænke i den slags hjemmepleje i fremtiden.
- Hvis det bliver svært at få et tilstrækkeligt antal social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, så er det helt klart, så vil det også blive et spørgsmål om, om de pårørende kan hjælpe, eller om der er andre måder at hjælpe på, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han understreger dog, at det ikke i sig selv er nok til at løse fremtidens problemer i hjemmeplejen.
- Det er en mulighed, men jeg tror ikke, det er det, der kommer til at flytte voldsomt meget, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos familien Larsen tror de på potentialet, og de er sikre på, det har haft stor betydning for Hans Larsen at flytte ind på gården.
- Nu har han boet her i tre et halvt år, og vi er overbeviste om, at hvis han var kommet enten på plejehjem eller hjem i sin egen bolig, så havde han ikke levet så længe, siger Susanne Larsen.
Fire generationer på én gård
På gården i Revninge bor de i alt ti mennesker. Hans Larsen er den ældste på 93 år, og den yngste er hans oldebarn Katrine på tre år.
Det kaldes også et generationshus, og dem er der kommet flere af i de senere år. For ti år siden var der 40.366 generationshuse i Danmark. Nu er antallet steget til 54.718, viser tal fra Danmarks Statistik.
Alligevel mener Mette Mechlenborg ikke, det er realistisk, at det kan udbredes så meget, at det får en reel effekt på hjemmeplejen.
- Vi kan sagtens sidde hjemme og drømme om at bo sammen med vores familie eller flytte sammen med vores venner eller bo på en helt alternativ måde, men det er rent faktisk de færreste, der springer ud i det og gør det, siger Mette Mechlenborg.
I Revninge er de sprunget ud i det, og Jan og Susanne Larsen regner også med den yngre del af familien, når det engang er dem, der får brug for hjælp.
- Vi er forsikrede om, at vi får lov til at bo her. Vi har fortalt vores børn, hvor forfærdelige vi bliver, griner Susanne Larsen.
Se anden del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
- Hvis der er nogen, der skal et eller andet, så kan vi jo køre for dem eller hjælpe dem på anden måde. Det er jo en af de fordele, der er, siger Frede Christian Jensen.
Der er dog en klar grænse for, hvad beboerne vil hjælpe hinanden med, når det for eksempel kommer til personlig hygiejne.
- Vi er her ikke for at være hjemmehjælpere. Det er ikke derfor, vi har søgt bolig her, siger Frede Christian Jensen.
Sådan er det ikke kun i Skibhus Skovly. Generelt vil de ældre i seniorbofællesskaber ikke tage sig af hinandens pengesager og personlig hygienje, fortæller Max Pedersen.
- I alle bofælleskaber er man fuldstændig klar i spyttet, når det kommer til private sager. Man hører i alle bofællesskaber, man kommer ud i, at man ikke skal være hinandens hjemmehjælpere i alderdommen. Det må kommunen og familien tage sig af, siger Max Pedersen.
Stor interesse
Generelt er der stor interesse for seniorbofællesskaber. En undersøgelse fra Det Nationale Forksningscenter for Velfærd viser, at omkring 80.000 ældre har et ønske om at bo ligesom i Skibhus Skovly. Lige nu er der dog kun omkring 7.000 boliger i seniorbofællesskaber.
- Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor, siger Max Pedersen
“Interessen for dem er enorm i øjeblikket. Virkelig, virkelig stor”
Det mærker de også i Skibhus Skovly, hvor der er tydelig interesse for de 16 lejligheder.
- Den er meget, meget stor. Vi har på nuværende tidspunkt 85 ansøgninger, siger Frede Christian Jensen.
Indtil videre er der ikke plads til flere beboere. De nuværende har i hvert fald ikke tænkt sig at flytte foreløbig.
- Vi håber da på at kunne blive boende, indtil vi er tjenlige til at skulle et andet sted hen, siger Frede Christian Jensen.
Se tredje del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
