Endelig efter 31 år: Arnes udstilling i Odense er ganske særlig - og hans sidste
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Billedkunstner Arne Møller står bag sanseudstilling på Brandts - for første og sidste gang. Nu går han på pension.
Med efterårsferien lige om hjørnet er kunstmuseet Brandts klar til at åbne sin nye sanseudstilling lørdag, den første dag i skolernes ferie.
Aprilsnar bliver til virkelighed: Nu er brunsvigerøllen her
En ræddi’ fynsk øl er serveret for første gang i anledning af brunsvigerens dag.
Bryggeriet Flakhaven har torsdag præsenteret sin nye øl i anledning af brunsvigerens dag.
Meningen er, at øllen skal smage af den fynske brunsviger, der fejres over hele øen 11. oktober - en dag, P4 Fyn har dedikeret til den fynske egnsret.
- Idéen bag brunsvigerøllen er at lave en øl, der passer til brunsviger, siger brygassistent Benjamin Odgaard Mikkelsen fra Bryggeriet Flakhaven til TV 2/Fyn.
Brygget på fynsk malt
Det er brygmester Peter Schrøder, der står bag brunsvigerøllen, som er en fyldig ale med en sødlig aroma.
Der er indtil videre produceret cirka 1.000 liter brunsvigerøl, der blandt andet er lavet på fynsk malt og indeholder vanilje.
- Vi er kommet frem til en øl, der har 7,4 procent i alkohol og en masse smagsnuancer. Den er ikke supersød, men smager rigtig godt ved siden af et stykke brunsviger, fortæller Benjamin Odgaard Mikkelsen.
Pris: 35 kroner for en fadøl
Hvis du har lyst til at smage den søde kageøl, serverer Bryggeriet Flakhaven smagsprøver på ti centiliter frem til klokken 22 torsdag. Du kan også købe øllen på fad på Rådhuspladsen i Odense.
- Hvis du er vild med øllen, kan du nyde en stor fadøl af brunsvigerøllen for kun 35 kroner, oplyser Bryggeriet Flakhaven.
Tidligere på året - nærmere bestemt 1. april - kunne Albani præsentere en ny øl i serien af Albani Special. Der var tale om en øl med navnet Albani Brunsvi’r Brown Ale.
Som datoen afslører, var der tale om en aprilsnar. Brunsvigerøllen på brunsvigerens dag skulle dog være god nok.
Det er dog en helt særlig udstilling for billedkunstner Arne Møller, der i 31 år har stået for at sætte andres sanseudstillingerne sammen på Brandts. For første gang har han selv fået lov til at udtænke udstillingen.
- Det er sjovt at få lov at lave en udstilling selv, hvor jeg kan bestemme det hele. De andre (tidligere udstillinger, red.) har vi skullet arbejde ud fra en idé, som nogle andre er kommet med. Nu bruger jeg mine egne idéer. Det er rigtig sjovt, siger Arne Møller til TV 2/Fyn.
Arne går på pension
Når udstillingen er åbnet, går Arne Møller på pension.
- Det er ved at være slut nu. Jeg er blevet gammel og gråskægget og skal stoppe. Jeg skal hjem i haven og nyde det, siger Arne Møller, der har boet på Fyn siden 1984, hvor han begyndte på Det Fynske Kunstakademi.
Udstillingen består af en by, hvor man kan gå på opdagelse i forskellige huse. I hvert hus bor mere eller mindre sære mennesker med specifikke interesser - det kan være én, der samler på mos eller højhælede sko. Udstillingen henvender sig primært til børn og deres forældre.
Sofus: Udstillingen er sjov - og mærkelig
Selv om udstillingen først officielt åbner lørdag, fik nogle af eleverne på Odense Friskole lov at prøvekøre udstillingen før tid til en særlig forpremiere.
- Den var fed og sej og sjov - og lidt mærkelig, siger Sofus Ringsholt, der er elev på Odense Friskole.
Som skoleeleven giver udtryk for, er der rig mulighed for at møde nogle lidt anderledes typer i Arne Møllers by på Brandts.
- Det er sådan nogle typer, man måske ikke rigtig kender, men så kender man dem alligevel, forklarer Arne Møller.
Udstillingen kører hele efterårsferien og frem til august 2020. Éntreen er 95 kroner for voksne og 30 kroner for børn.