Fyns Politi indfører visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns Politi meddeler, at der oprettes visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkke fra tirsdag den 9. november 2021 klokken 1600. Beslutningen er truffet i forlængelse af den skudepisode, som fandt sted i Vollsmose mandag aften.
Fyns Politi har mandag besluttet at oprette en visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkkeparken.
Det sker efter en skudepisode mandag aften.
Formålet med visitationszonen er ifølge Fyns Politi at forhindre "utryghedsskabende kriminelle handlinger" og dermed genskabe trygheden i området.
Statsminister langer ud efter ikke-vaccinerede: Vollsmose har laveste tilslutning på Fyn
Vollsmose er det sogn på Fyn, der har den absolut laveste andel af borgere, der har taget imod vaccinen. Mette Frederiksen langede mandag aften ud efter de ikke-vaccinerede og gav dem skylden for, at der nu igen skal indføres restriktioner.
Coronasmitten er igen i voldsom vækst og spreder sig hastigt blandt danskerne.
Derfor vil et flertal af politkerne på Christiansborg igen indføre restriktioner, der kan bremse smittespredningen. Det drejer sig i første omgang om en genindførelse af coronapasset i visse dele af samfundet.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften, hvor hun gjorde det klart, at de ikke-vaccinerede står med skylden for den situation, landet nu befinder sig i.
- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde Mette Frederiksen (S).
“Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret.”
I samme ombæring lagde statsministeren heller ikke skjul på, at de restriktioner, som nu indføres, i høj grad skal gøre livet besværligt for "ikke-vaccinerede".
- For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det mere besværligt, og sådan synes jeg egentlig også, det bør være, sagde hun.
Alt sammen skal i sidste ende få de borgere, som ikke er vaccineret, til at tage imod vaccinen. Kun på den måde kan vi undgå den fortsatte smittespredning, lyder argumentet fra myndighederne.
Vollsmose
På Fyn er Vollsmose det sogn, hvor klart færrest, der er blevet inviteret til vaccinen, har taget imod den.
Kun 65 procent af beboerne i sognet er færdigvaccineret, mens 32 procent af de inviterede ikke har booket tid til vaccinen.
Til sammenligning er 85,88 procent af borgerne i Odenses sogne - pånær Vollsmose - færdigvaccineret.
Vaccine og Vollsmose
- Inviterede til vaccinen: 8.330 personer
- Antal inviterede, som ikke har booket tid: 2.679 personer
- Andel inviterede, som ikke har booket tid: 32 procent
- Andel, som har booket tid: 0 procent
- Andel, som er påbegyndt vaccinen: 3 procent
- Andel, som er færdigvaccineret: 65 procent
Kilde: Statens Serum Institut, tal opdateret 9. november 2021.
Politikere: Der skal sættes ind i Vollsmose igen
Derfor er det ifølge en række politikere også vigtigt, at der bliver sat ind i bydelen.
- Det er helt uholdbart med så mange uvaccinerede. Odense Kommune må nu skrue op for blusset på de kampagner, der var tidligere på året i form af information og opsøgende arbejde. Jeg har også en forventning om, at genindførelse af coronapasset, som gør det lidt mere besværligt at være uvaccineret, vil have en effekt. Men det kræver samtidig, at staten og regionen skruer op for testindsatsen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Også Susanne Crawley fra Radikale mener, der kan gøres mere.
- Jeg synes, det er en samfundspligt at blive vaccineret, fordi sygdommen ikke bare truer den enkelte patient men hele sundhedssystemet. Og jeg ved, at der er nogle i Vollsmose, som bevidst modarbejder vaccinestrategien og starter myter, som slet ikke er rigtige. Jeg har selv mødt en myte i Vollsmose, som siger, at man ikke kan få børn, hvis man får vaccinen, siger Susanne Crawley.
Løsningen er ifølge Susanne Crawley ikke tvang. Men mere oplysning.
- Jeg er radikal, og jeg tror ikke på tvang. Jeg tror på oplysning. Også i denne sag tror jeg, at løsningen er endnu mere fokus på oplysning.
Men I har jo gennemført massive oplysningskampagner, både om covid-19 generelt og om vacciner. På alle mulig sprog. Og i videoer på sociale medier. Det virker jo ikke?
- Der er mulighed for forbedring. For eksempel bruger vi næsten altid lokale mænd som talspersoner. Jeg så gerne, at vi brugte flere kvinder som talspersoner i vores oplysningskampagner. Kvinderne har en stor indflydelse på familiens valg. Det er en vej, som vi ikke har brugt særlig meget endnu.
Borgmester: Folk skal tage beslutningen selv
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) tror til gengæld ikke, kommunen kan gøre mere, end den allerede har gjort.
- Vi har mast på med information omkring vaccinen. Man kan møde op og blive vaccineret i området, og det har man kunne i mange, mange måneder. Der er blevet kommunikeret på forskelige sprog, og civilsamfundet er blevet brugt, ligesom der har været sundhedsfaglige ude i området af flere omgange, siger Peter Rahbæk Juel.
- Det sidste skridt er altså, at folk skal tage beslutningen selv og blive vaccineret. Det er frivilligt, om man vil vaccineres i Danmark, og det er vigtigt, at beboerne i Vollsmose får taget diskussionen med hinanden og sig selv og bliver vaccineret. For det er det, der kan gøre en forskel.
- Vi vil ikke acceptere, at der skydes ulovligt med skarpe våben – hverken i Vollsmose eller nogen andre steder her i politikredsen. Heldigvis blev ingen ramt i den skudepisode, der fandt sted i går aftes, men alvoren er ikke til at tage fejl af og episoden spreder utryghed blandt de mange almindelige, fredelige borgere, der bor og arbejder i Vollsmose.
- Ved oprettelse af visitationszonen sammen med vores massive tilstedeværelse i området, vil vi genoprette trygheden og roen hurtigst muligt, siger politidirektør Arne Gram.
Visitationszonen løber frem til den 23. november klokken 16.00. Den kan forlænges, hvis det skønnes nødvendigt.
Skudepisoden mandag
Fyns Politi fik en anmeldelse om skud i Egeparken i Vollsmose klokken 21.33 mandag aften.
Fremme på stedet fandt politiet flere spor efter skud, herunder flere patronhylstre som sammen med tre køretøjer nu er i politiets varetægt. Politiet har i løbet af natten også talt med flere vidner.
Af hensyn til trygheden og sikkerheden i området har Fyns Politi været massivt tilstede hele mandag aften i Egeparken og i resten Vollsmose, ligesom der resten af ugen vil være tryghedsskabende patruljering.
Baggrunden for den geografiske udstrækning af visitationszonerne er ifølge Fyns Politi, at der tale om et enkeltstående opgør, men mellem personer, som har en tilknytning til forskellige grupperinger i henholdsvis Vollsmose og Korsløkkeparken.
Den personkreds, som politiet mistænker for at have deltaget i episoden mandag aften, har relation til grupperinger fra Vollsmose og Korsløkkeparken og er ifølge politiet særdeles mobile og flytter sig hele tiden.
Hvis politiet skal have mulighed for at foretage visitationer for ulovlige våbenbesiddelser, skal dette kunne ske både i umiddelbar nærhed af de kendte aktuelle adresser og opholdssteder, men også i et større afgrænset område.
Visitationszonen er afgrænset inden for følgende område:
Nord for Haveforeningen Martinsminde/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, ad Nyborgvej mod vest og videre ad Munkerisvej til Ørbækvej, ad Ørbækvej til Nyborgvej og herfra ad Ejby Møllevej mod nord til Skt. Jørgens Gade, ad Åsumvej mod øst til Ejbygade og ad Ejbygade mod nord til nord for Haveforeningen Martinsminde/Hindehøjen.
Visitationszonen gælder 24 timer i døgnet i hele perioden. Den giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonens område.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.