Nyt superligahus: OB-eliten får 817 kvadratmeter luksus i to etager

I løbet af næste år vil OB's superliga-hold og -stab få nøglen til helt nye indendørsrammer. Det er første gang i over 50 år der bygges helt nyt.

Tilladelserne er givet og tegningerne er så langt i processen, at opførelsen af et nyt superligahus inden længe kan sendes i udbud. Det betyder, at OB i 2020 kan tilbyde klubbens superligapillere topmoderne faciliteter i Ådalen.

Det skriver Odense Sport & Event i en pressemeddelelse.

quote Her fastholder vi klubkulturen med amatørafdelingen, hvor hjertet virkelig banker for klubben

Jesper Hansen, sportsdirektør, OB

Det kommende superligahus vil blive opført ved siden af den nuværende indendørshal, og bygningen skal udover spillere også huse folkene omkring superligatruppen samt administrative medarbejdere.

OB-elite kommer til at boltre sig på 817 kvadratmeter fordelt to etager. Her vil der være alt, hvad et topprofessionelt mandskab behøver: trænerkontorer, omklædningsfaciliteter, taktikrum, fitness-lokale samt kontorer.

Fakta

Samtidig rykker en række administrative medarbejdere, der tidligere har haft til huse ved Odense Congress Center, ind i Ådalen.

- Det nye superligahus har længe været en strategisk prioritet, og jeg tror, at jeg har arbejdet med opførelsen igennem de seneste fire år. Selve placeringen af superligahuset har været et af de store spørgsmål, men efter afklaringen med kommunen om etablering af nye kunstbaner i Ådalen og græsbaner på Falen har der ikke været tvivl om, hvor vi skal være, siger sportsdirektør Jesper Hansen i en pressemeddelse og tilføjer:

- Det er derfor dejligt, at vi nu endelig kan præsentere planerne for det kommende hjem for Odenses superligatrup. Vi er nødt til at investere i fremtiden, og derfor har det også været nødvendigt at investere i nye faciliteter.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det nye klubhus rummer moderne faciliteter, der styrker spillertruppens muligheder for restitutionstræning, fysisk træning og afslapning mellem træningspassene. Huset er udformet og placeret, så al aktivitet henvender sig mod træningsbanerne i Ådalen.

- Med gode faciliteter og omgivelser i dagligdagen forbedres spillernes mulighed for at præstere kamp efter kamp. Det bliver et fantastisk anlæg placeret som en perle centralt i byen. Her fastholder vi klubkulturen med amatørafdelingen, hvor hjertet virkelig banker for klubben, siger Jesper Hansen.

Han pointerer samtidig, at projektet kun er lykkedes med hjælp fra OB’s amatørafdeling.

- Når der er gode faciliteter for superligatruppen, smitter det også af på de øvrige afdelinger. Det er vigtigt for klubben, at vi er en enhedsklub, hvor de unge spillere kan møde superligaspillerne, når både amatørafdelingen og den professionelle afdeling er samlet et sted, siger formanden for OB’s amatørafdeling Claus W. Eder i pressemeddelsen.

OB på vej mod flere kunstgræsbaner

Udover det kommende superligahus er der i løbet af de seneste år blevet etableret tre nye kunstgræsbaner i Ådalen.

Fra sommeren 2020 vil OB desuden råde over yderligere to kunstgræsbaner ved Røde Stjerne, så klubben i alt har fem baner til rådighed ved Falen.

Oversigt

    Oversigt