Nyt tog til samlingen: Elektrisk danmarkshistorie trillede ind på jernbanemuseet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag over middag trillede et af Danmarks første elektriske tog ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. "Ole Rømer" som toget hedder repræsenterer et stykke danmarkshistorie.
EA 3004 eller bare "Ole Rømer".
Det er navnet på det elektrisk drevne tog, som i dag trillede ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Og det ikke et helt almindeligt tog, som henover sommeren nu skal udstilles i Odense.
"Ole Rømer" er nemlig et vigtigt stykke danmarkshistorie. Det repræsenterer historien om Danmarks omlægning til eldrevne tog, og er genstand for 1970'ernes og 1980'ernes trafikpolitik.
I førerhuset stod museumsdirektør Steen Ousager, og var godt tilfreds med den nye tilføjelse til togsamlingen.
- Toget her er specielt, fordi det varsler et paradigmeskifte. Et skifte fra svinene damp- og dieselteknologi til ny og i hvert fald renere el-teknologi, forklarer Steen Ousager.
150-års fødselsdag: Tonstung toghistorie fejres
To toge og en sneplov rummer så stærke historier, at Danmarks Jernbanemuseum holder aftenåbent til fejring.
Selv om der er varme på i Danmarks Jernbanemuseum, så er de udstillede togs stål koldt, når man lægger hånden på. Og netop det - at røre ved et par helt specielle, tonstunge tog - vil dagens besøgende med sikkerhed gøre.
- Vi skåler for togene i aften. I øl eller boblevand. For det fortjener de, slår museets direktør Steen Ousager fast.
Det er da også ham, der holder tale for to tog - B 45 og O L2 - samt en sneplov. De har det til fælles, at de i år alle er 150 år gamle.
- 150 år er lang tid. Man kan virkelig se, hvor stærkt udviklingen er gået. Omvendt kan man også se, hvor dygtige de var, og hvor meget de kunne den gang. Vidste du for eksempel, at man for 150 år siden kunne køre 90 kilometer i timen med et tog? spørger Steen Ousager.
De fleste af aftenens gæster ved det sikkert. De er entusiaster med store hjerter for tog. Nogle vil kalde dem nørder. De ved blandt andet, at O L2 blev kaldt "Gamle Ole" og var et rangerlokomotiv, der i hele dens levealder holdt til på skinnerne ved Aarhus.
- Det tog fortæller meget om den periode, hvor Danmark blev et moderne industriland. Pludselig var der brug for små lokomotiver til at rangere de mange godsvogne, fortæller museumsdirektøren.
Han vil også fortælle fakta og anekdoter om den fynskproducerede "Sneplov 8", der efter 100 års tjeneste røg på pension i 1966, og i dag er udstillet på museet. Ligesom B 45, der er et lokomotiv, kørte helt frem til 1928 på sin sidste tur på Skjern-Videbæk Banen.
- Det er jo altid spændende, hvor mange der kommer. Vi prøver at skabe nogle traditioner omkring togene, og det er anden gang, vi gør det. Sidst kom der omkring 80. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente i aften.
Fødselsdag på Danmarks Jernbanemuseum:
19.00: Museet åbner. Der er gratis adgang.
19.15: Direktør Steen Ousager fortæller om togene og sneploven.
19.45: Der udbringes skål for jubilarerne i Odin-øl eller boblevand.
21.00: Museet lukker.
En del af danmarkshistorien
Der har flere gange været planer om elektrificering af det danske jernbanenet. I 1930'erne blev S-togsnettet elektrificeret, mens det i 1950'erne igen var på dagsordenen. I 1970'erne blev der så igen sat skub i elektrificeringen af jernbanerne i Danmark. Derfor bestilte DSB 22 EA-lokomotiver, som "Ole Rømer" altså er en del af.
- Først i 1970'erne kommer der turbo på, og der bliver truffet en beslutning om at elektrificere. Det lokomotiv, som vi har været ovre og hente i dag, er en af de første lokomotiver fra forsøget på at gøre Danmark både mere miljøbevidst, men også mere effektiv i henseende til lokomotiver, forklarer museumsdirektøren.
EA-lokomotiverne
- EA-lokomotiverne blev navngivet efter berømte arkitekter, ingeniører eller naturvidenskabsfolk.
- Der blev i alt bygget 22 lokomotiver. De to første blev leveret af tyske Henchel und Sohn, mens de resterende blev bygget af Scandia i Randers.
"Ole Rømer" blev leveret 15. november 1985 og har sammen med de andre EA-modeller hovedsagligt kørt på Kystbanen og Vestbanen på Sjælland i midten af 1980'erne. Efterfølgende blev lokomotiverne brugt til at køre godstog fra Sjælland til Jylland og Fyn.
Ren nostalgi: MY-lokomotiverne er stjerner på skinner
MY-lokomotiv 1101 føres jævnligt af Peter Jacobsen.
Danmarks Jernbanemuseum har altid fyldt toget til sidste plads, når vognene bliver trukket af de ikoniske og historiske MY-lokomotiver.
Lyden af fiskekutter, vel at mærke en af de gamle trækuttere med en dansk BUKH-motor ombord, fornægter sig ikke, når MY 1101 står i tomgang på skinnerne. Når den begynder at bevæge sig, er det en helt anden snak. Så arbejder den hule lyd sig op i høje, hidsige drøn.
- Når man snakker med de gamle førere, så hører man, at det ikke var sjovt at sidde på sådan en hele natten. Det var det ikke. Du er altså baldret i hovedet, når du kommer frem, forklarer lokomotivfører Peter Jacobsen.
Og han ved, hvad han taler om. Han fører museumstog for Danmarks Jernbanemuseum, ligesom han i sit daglige erhverv kører et ombygget MY-lokomotiv for et privat fragtfirma. I dagens anledning fører han MY-1101 fra Aarhus og til Odense. Med en række vogne fyldt med tog-nørder ombord.
- Specielt 1101 har jeg et godt forhold til. Den er sjov at køre med. Den er flot, ikke, og den er ført tilbage til det oprindelige. Lyden er noget helt specielt. Den lyder rigtig godt, og det ved jeg, at jeg ikke er alene om, smiler Peter Jacobsen.
Det er han langt fra alene om. Når Danmarks Jernbanemuseum tilbyder ture med de gamle togsæt, er det især når MY-lokomotiverne er spændt for, der hurtigt bliver udsolgt.
- Her i morges da jeg skulle køre afsted, ja, der stod der et videokamera på klar på broen, to timer før jeg kørte. Så går folk sgu op i det. Og det er da dejligt, at der er nogen, der kan lide, hvad man laver. Så giver det jo mening, mener Peter Jacobsen og tørrer et par sveddråber bort.
- Der er varmt her i førerrummet. Der er ingen aircondition. Ingen komfort. Men det er også noget af det, jeg kan lide ved 1101. Den er ført tilbage til det originale, gentager lokomotivføreren.
MY-lokomotivet
Diesel-lokomotiv udviklet i USA i 1939.
DSB fik produceret 59 styk mellem 1954 og 1965.
MY'erne afløste de danske damplokomotiver.
Tophastighed: 133 kilometer i timen
Tjenestevægt: 101,6 ton.
Officielt taget ud af DSBs tjeneste i 2001, men har siden da blandt andet kørt med sneplove.
Men i dag kom toget altså på museum i Odense. Og det er en vigtig tilføjelse. Det mener i hvert fald Flemming Søeborg, der er redaktør og forfatter på magasinet Spor og Baner.
- Det beskriver jo et led i udviklingen af jernbanen. Dengang det blev lanceret, troede vi, at nu skulle hele nettet elektrificeres. Så bremsede politikerne projektet midt i, at det var begyndt.
Nu er eltogene på vej
I 2014 vedtog et flertal i Folketinget så, at hele jernbanen i Danmark skulle elektrificeres. Og det arbejde har siden været i gang.
Men det ærgrer Flemming Søeborg, at elektrificeringen af jernbanenettet ikke blev gennemført tilbage i 70'erne og 80'erne.
- Det havde været oplagt at få effektive og moderne tog i drift i stedet for, at vi stadigvæk kører med dieseltog, siger Flemming Søeborg.
Han tror dog på, at elektrificeringen af det danske jernbanenet denne gang bliver gennemført.
Lokomotivet skal foreløbig kun være udstillet på museet henover sommerferien indtil 9. august.
Tog-fans jubler: Danmarks første tog kommer til Odense
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Danmarks første tog, ODIN, under bygningen i en remise i Roskile.
Det er to engelske specialister, der har lavet de tegninger, der ligger til grund for genskabelsen af "Odin".
Det har taget 14 år at skabe en så nøjagtig kopi af toget "Odin" som muligt. Tirsdag kommer landets første tog til Odense, hvor det skal gøres helt færdigt.
Tiden var 1846 og heste og hestevogne sørgede for al transport på landjorden. Men netop det år slog fremtiden til med uimodståelig kraft.
Danmarks første jernbane åbnede mellem Roskilde og København, og toget "Odin" kørte ud på skinnerne. I første omgang med betalende gæster, der ville prøve at suse afsted på den 32 kilometer lange strækning, som nu kunne gøres på blot 53 minutter mod tidligere flere timer.
- Det var en transportrevolution. Intet mindre. Toget fik en afgørende indflydelse, der spredte sig de følgende årtier, fortæller Anna Back Larsen, der er formidlingschef på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Tog bygget af frivillige
Det er frivillige, der under ledelse af museets værkstedsansvarlige, har arbejdet på at genskabe en fuldt funktionsdygtig kopi af "Odin".
Arbejdet startede i 2004. På det tidspunkt havde engelske eksperter regnet og tegnet sig frem til byggeplaner, der kunne sætte gang i arbejdet.
De originale tegninger af "Odin" var for længst forsvundet. Lige som det originale tog, der blev hugget op i 1876.
- Lokomotivet er jo et damplokomotiv. Men det er alligevel helt anderledes. Vi har ikke nogen andre tog at vise, for der er ikke bevaret nogen i Danmark fra den tid, oplyser Anna Back Larsen.
At lokomotivet kommer til Odense betyder dog ikke, at det er færdigt og klar til at køre ud på skinnerne. Hen over sommeren skal de dele, der er bygget i træ males i lindolie af en specialist. Og så skal toget igennem en række testkørsler.
- Den første testkørsel finder sted allerede onsdag. Det sker på vores egen strækning lige ved museet. Egentlig vil vi ikke afsløre for meget om toget, da det officielt først skal vises frem den 15. september. Men, æh, hvis man stiller sig op på Byens Bro i morgen, så vil man kunne se "Odin", uden den færdige maling og med lidt forklædning hist og her, køre testkørsel, afslører formidlingschefen.
"Odin" er ikke kun for tog-nørder
Hvis det lyder som noget for tog-nørder, der igennem de 14 år med stor interesse har fulgt bygningen af den historiske kopi, så er det også fuldstændig korrekt. Men Danmarks Jernbanemuseum vil også gerne andet.
- Vi vil gerne brede historien om "Odin" ud til alle. Der er virkelig tale om et stykke jernbanehistorie, vi ikke har kunnet formidle tidligere, siger Anna Back Larsen.
Hvad den endelige pris for "Odin" løber op i, har Danmarks Jernbanemuseum ikke oplyst. Men at det har været dyrt, er der ingen tvivl om. Derfor har det også været nødvendigt at få støtte fra Knud Højgaards Fond, Thomas B. Thriges Fong og Augustinus Fonden.
"Odin" forventes at nå Odense tirsdag formiddag kort før middag. Og allerede dagen efter finder den første af mange testkørsler sted.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her