Superligaklubben OB opfordrede på sin hjemmeside klubbens fans til at råbe ad dommeren. OB undskylder.
Superligaklubben OB opfordrede indtil tirsdag på sin hjemmeside deres fans til at råbe ad dommeren. I teksten skrev OB blandt andet: "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans".
Efter en henvendelse fra TV 2/Fyn blev teksten fjernet fra hjemmesiden, men det er uvist, hvor længe teksten har stået på ob.dk.
Historien kommer i forlængelse af Bemærks fortælling om 20-årige Simon Duerlund Rasmussen fra Nørre Søby, der er fodbolddommer og lægger øre til tilråb som "idiot" og andre skældsord, når han går på banen. Og Simon Duerlund Rasmussen er langt fra den eneste.
Faktisk har 39 procent af deltagerne til fodboldkampe oplevet, at der er blevet råbt grimme ord til dommeren. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).
Selvom problemet langt fra er nyt, mener 20 procent, at problemet er blevet værre i løbet af de seneste par år.
20-årige Simon er fodbolddommer:
- Vi bliver kaldt 'idioter' og 'snotunger'
Når fynske Simon Duerlund Rasmussen trækker i dommertøjet og løber på banen, er det sjældent til ros og klapsalver. Men han har lært at tackle problemet.
“I starten tænkte jeg: "Hold da op! Er det mig som person, han ikke kan lide?" Det var meget ubehageligt.”
20-årige Simon Duerlund Rasmussen fra Nørre Søby er én af de dommere, der må lægge øre til tilråb som ’idiot’, og han er én af de dommere, som mener, at det går hårdt ud over de helt unge med fløjten.
- Jeg har hørt om nogle andre unge, der er blevet kaldt for ’konfirmanddrenge’ og ’små snotunger’ eller ’hvalpe’.
Nogle spillere og tilskuere kan nemlig finde på at køre på dommerens alder, når de smider en sviner afsted. Og som ung dommer kan det ifølge Simon Duerlund Rasmussen være svært at tackle, når tilråbene er personlige.
- I starten tænkte jeg: "Hold da op! Er det mig som person, han ikke kan lide?" Det var meget ubehageligt.
Simon Duerlund Rasmussen er langt fra den eneste. Faktisk har 39 procent af deltagerne til fodboldkampe oplevet, at der er blevet råbt grimme ord til fodbolddommeren.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Boldspil-Union, DBU. Selvom problemet langt fra er nyt, mener 20 procent, at problemet er blevet værre i løbet af de seneste par år.
Fra skræk til sejr
Den værste oplevelse på fodboldbanen husker Simon Duerlund Rasmussen tydeligt. Han var 15 år, og det var hans første fodboldkamp nogensinde.
- Da jeg kommer ud til pausen, har jeg bare rigtig ondt i maven og faktisk slet ikke lyst til at dømme anden halvleg. Fordi de her tilråb, der kommer fra nogle af spillerne, var meget ubehagelige. Og jeg tog det et eller andet sted meget personligt, at de synes: "Hold kæft, du er dårlig".
I dag er han glad for, at han ikke gav op på dommerkarrieren, og Simon Duerlund Rasmussen ser det som en sejr, at han kom igennem kampen. For ham har det været en kombination af erfaring og hjælp fra både dommerklubben og DBU, som gør, at han ikke har lagt dommerfløjten på hylden.
- Vi får værktøjer, som hjælper os. Det, man bruger rigtig meget, og det, man lærer som noget af det første, er transaktionsanalyse. At du læser det menneske, som står over for dig. Er de sure, så skal du ikke selv blive sur, for så får du ikke noget ud af det. Det handler om at kunne sætte sig ind i, hvem du står overfor, og hvor de er, og hvordan du så selv skal stille dig i forhold til dem, siger Simon Duerlund Rasmussen.
Mennesket bag uniformen
Simon Duerlund Rasmussen ved, at flere unge dommere falder fra, fordi de ikke gider finde sig i tilråb og brok. Men inden de giver op, vil han opfordre dem til at søge gode råd hos de andre dommere. Og så skal de lære at forsvare sig imod de ord, som de får råbt efter sig.
- Jeg har lært, at det er min uniform, de råber ad. Det er ikke mig som person, de er sure på. Jo før de kan nå til den erkendelse, jo bedre et grundlag har de for at gennemføre kampene.
Selvom Simon Duerlund Rasmussen mener, at den unge dommer selv skal rykke nogle grænser, har han dog også et opråb til spillere og tilskuere.
- Tænk lige lidt over, at det også er mennesker, der er bag uniformen. Og de gør det frivilligt. For det er jo frivillige ting, vi gør. Det kan godt være, at vi får penge for det, men det er jo lige så meget vores hobby, som det er en hobby for fodboldspillerne at gå og spille det her, siger Simon Duerlund Rasmussen.
"Husk Respekten - også uden for banen"
DBU har i 2016 og nu igen i 2018 sat fokus på den manglende respekt på fodboldbanen. I uge 39 og 40 kørte de kampagnen ”Husk respekten – også uden for banen” for at forbedre opførslen i dansk fodbold. Kampagnen er lavet på baggrund af en ny undersøgelse, som blandt andet dykker ned i tilskuernes opførsel over for dommeren.
OB beklager
Pressechef for OB, Morten Wamsler, undskylder, at OB har opfordret til tilråb mod dommeren. Og derfor er teksten nu blevet slettet fra OB's hjemmeside.
- Når der tidligere har stået på OB’s hjemmeside, at det er okay at råbe ad dommeren, når man er gæst på Nature Energy Park, så står det slet ikke i tråd med klubbens værdier. Det skal jeg beklage, og jeg har bedt om, at teksten bliver fjernet omgående, siger Morten Wamsler til TV 2/Fyn.
Formanden for Fyns Fodbolddommer Klub, Mathias Bjørnø, er enig i, at teksten "På Nature Energy Park må du gerne råbe af dommeren, modstanderen og deres fans" ikke hører hjemme på OB's hjemmeside.
- Jeg synes, det er meget problematisk, at en klub direkte opfordrer til tilråb. Det tager vi i dommerklubben stor afstand fra, siger Mathias Bjørnø.
I dommerklubben er de særligt ærgerlige over, at det er en superligaklub, som står bag teksten. For dét, som sker på topniveau, smitter også af på amatørniveau.
Det smitter af i klubberne
- Alt, hvad der sker på højeste niveau i fodbold, smitter af på lavere niveau. Hvad enten det drejer sig om at bære gule strømper som Ronaldo eller om at slå ud med armen og skælde dommeren ud. Klubber fra de højeste niveauer er rollemodeller, og det skal man som klub være meget bevidst om, siger Mathias Bjørnø.
Netop den hårde tone på banen har fået DBU til at sætte fokus på god opførsel til fodboldkampene med kampagnen ”Husk respekten – både på og uden for banen”.
Kampagnen kørte første gang i 2016 og blev gentaget i år i uge 39 og 40. Og den kampagne har OB's børne- og ungdomshold også været en del af.
- Fair Play er en meget vigtig del af vores klub, og det må ingen nogensinde være i tvivl om. Det gælder både for vores Superligahold og for alle de øvrige hold i OB. Vi bakker på alle tænkelige måder op om de kampagner, der skal medvirke til Fair Play og til respekt for dommere, modstandere, med- og mod-fans, og vores børne- og ungdomshold har fuldt ud taget del i de seneste ugers Respekt-kampagne, siger Morten Wamsler.
Plads til følelser - ikke tilråb
Mathias Bjørnø har forståelse for, at fodbold er lig med store følelser. Men derfor skal klubber ikke opfordre fans til dårlig opførsel.
- Man kan forestille sig, at teksten har været en måde at skabe yderligere stemning blandt fans på. Men når man direkte opfordrer til tilråb, kan jeg forestille mig, at der er fans, som har taget den dårlige opførsel til sig. Og det er et problem. Derfor kan jeg kun glæde mig over, at de har fjernet det, siger Mathias Bjørnø.
Morten Wamsler ved ikke, hvordan teksten er endt på OB's hjemmeside.
- Jeg kan ikke svare på, hvordan den tekst er landet på vores hjemmeside. Jeg kan kun sige, at det er beklageligt, og at jeg har en opgave i forhold til at sikre, at alle i vores organisation kender og respekterer den fairplay-ånd, der hører hjemme i enhver professionel sportslig sammenhæng.
kopieret!
Affaldsvirksomheden Fortum Recycling & Waste i Nyborg investerer nu 20 millioner kroner i et nyt teknisk anlæg, der skal begrænse udledningen af CO2.
- Vi har købt et anlæg i Norge til indfangning af CO2 fra vores produktionsanlæg. Det er et stort skridt på vejen mod vores mål om at blive CO2-neutrale i 2030, fortæller direktør Jens Peter Rasmussen.
Mandag bliver det nye anlæg indviet og vist frem, blandt andet for Nyborg Kommune og klimaminister Lars Aagaard.
Der er dog i første omgang kun tale om et forsøgsanlæg. Anlægget skal bruges til at teste teknologien de kommende fire-seks måneder.
- Teknologien er veldokumenteret, men da vi brænder farligt affald ved højere temperaturer end normale affaldsanlæg, så er vores røggasser anderledes. Derfor er vi nødt til at prøve tingene af først, forklarer Jens Peter Rasmussen.
Kæp og gulerod
Hvis forsøget i Nyborg lykkes, vil det åbne mulighed for at søge penge fra Energistyrelsen til at gå videre med et anlæg i fuld skala.
Fortum Recycling & Waste udleder årligt cirka 160.000 tons CO2, og virksomheden er ifølge dansk klimalov pålagt en afgift på 75 kroner pr. tons udledt CO2. Ifølge Nyborg-virksomheden vil det kræve en investering i milliardklassen at indfange hele den store mængde CO2, der udledes.
- I det her projekt er der både en kæp og en gulerod. Kæppen er selvfølgelig afgiften, og guleroden er puljemidlerne fra Energistyrelsen, siger Jens Peter Rasmussen.
På Danmarks Tekniske Universitet anerkender Philip Fosbøl, ekspert i CO2-fangst, at det er et godt skridt fremad for Fortum. Men overordnet set er der tale om et babyskridt, vurderer han.
- Det kommer ikke til at redde klimaet lige nu. Måske om seks eller syv år, siger Philip Fosbøl.
Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.
- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.
TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.
Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.
- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
Det er en skyet mandag med udbredt regn fra sydvest, der venter.
Samtidig er vinden hård til jævn fra sydøst, med risiko for kuling ved kysterne. Noget der det meste af dagen giver forbud mod lette påhængskøretøjer under 750 kilo på Storebæltsbroen.
I løbet af eftermiddagen bliver det opholdsvejr fra sydvest, dog stadig med risiko for byger. Temperaturen lægger sig mellem tre og seks graders varme.
I aften og i nat vekslende skydække med enkelte byger, og lokalt risiko for tåge. Temperaturen falder lidt til mellem to og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk fra sydøst og syd.
I morgen får vi højst sandsynligt ikke solen at se.
Morgenen vil starte med blæst og regn – muligt med slud. Der kan også være risiko for rim på bilruden, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne stiger i løbet af dagen, og der er mulighed for 7 til 8 grader op ad dagen. Vinden vil dreje fra en sydøstlige retning. I aftentimerne bliver det klart og med tørvejr.
En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.
Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.
- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.
Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.
Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.
- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.
Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.
- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.
I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.
- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.
Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.
- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.
De fleste kommer hjem i dag
I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:
- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.
Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.
- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.
DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.
Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.
- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.
Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.
Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.
Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.
Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.
Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket.
Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl.
Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser.
Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart.
For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.
Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.
- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.
Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.
Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.