Otte myter florerer: Er der glasskår i snus?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Giver snus kræft? Er det overhovedet farligt? Er der små stykker glasskår i snus? Myterne om det svenske nydelsesmiddel er mange. Se, hvad der er sandt og falsk.
Snart kan det være slut med at bruge snus i løbet af arbejdstiden i Odense Kommune.
Det skal byens politikere diskutere på et kommende udvalgsmøde, og der tegner sig et flertal til forslaget.
Der florerer dog en del rygter om, hvad snus er, og hvor farligt det i virkeligheden er.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Region Syddanmark, Klar livet - uden røg og rusmidler, Tandlægeforeningen
Snus og tyggetobak er tobak, som man får i små portionsposer, der placeres direkte i munden.
Når man tager snus, optager man indholdet i snusposerne gennem sine slimhinder, og på den måde kommer det ud i blodet og hele kroppen.
Tandlæger advarer
Det er skadeligt på flere måder, blandt andet går det ud over tænderne, advarer Tandlægeforeningen.
- Det er en meget bekymrende udvikling, som jeg genkender fra min egen klinik. Flere unge kommer ind med skader i tænder og mund, fordi de jævnligt bruger snuslignende produkter. De risikerer desværre at få alvorlige skader, der kan være uoprettelige, siger formand Susanne Kleist.
Snus kan misfarve tænderne og skade slimhinderne i munden. Det kan også få dit tandkød til at trække sig tilbage, så man kan se mere af dine tænder. Det kan som udgangspunkt ikke fikses af en tandlæge.
Antallet af fynboer, der tager snus, har været stigende de seneste år. Ifølge forslaget i Odense er det ikke kun snus, men alle nikotinprodukter, der vil blive gjort forbudt.