Regeringen vil tillade mere droneflyvning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både private og professionelle skal kunne flyve mere med drone i Danmark, siger transportministeren.
De kan flyve, de kan filme, og de kan skabe vækst i Danmark. Dronerne er kommet for at blive, mener regeringen, som derfor vil ændre lovgivningen på området, så der bliver videre adgang til at flyve med de ubemandede luftfartøjer.
- De bestemmelser, vi har i dag, er fra en tid, hvor man slet ikke tænkte på droner, som vi gør i dag, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) til Ritzau og tilføjer:
- De er tiltænkt modelflyvning og tager alene hensyn til flysikkerhed.
Han har derfor sendt et lovforslag i høring, som han forventer at fremlægge for Folketinget til februar.
- Vi vil gerne være foregangsland, og med den her ændring af reguleringen regner vi med, at den danske branche kan få et forspring i forhold til de lande, hvor reglerne er uklare og meget restriktive, forklarer ministeren.
Han ser potentiale i brugen af droner til overvågning og analyse i landbruget, optimering af geodata, inspektion af vejnet og som hjælp ved ulykker, brand og eftersøgningsaktioner.
- Der er rigtig mange ting, de kan bruges til, konstaterer ministeren.
Derfor vil regeringen nu lempe reglerne, så professionelle droneflyvere, der erhverver et kommende "dronebevis" kan flyve i byområder. I dag kræver det dispensation fra gang til gang.
- Branchen efterlyser klare rammer og en enklere sagsbehandling, forklarer Hans Christian Schmidt.
Lovforslaget ligger imidlertid også op til at tillade privat flyvning med droner med en vægt på op til 250 gram i byområder. Det skal kun kræve et såkaldt "dronetegn", som man selv skal kunne erhverve på internettet.
Der er ikke nogen sikkerhedskrav til disse droner i forslaget, ligesom det i første omgang blot indeholder muligheden for senere at regulere brugen af kameraer på de letteste droner.
Ministeren garanterer dog, at regeringen ikke er i gang med åbne en ladeport for naboovervågning og elektronisk vindueskiggeri.
- Hvis der er folk, der vurderer, at det her giver problemer med privatlivets fred, så bliver det ikke med mig ved roret, at vi går med til det, siger Hans Christian Schmidt (V), som konkluderer:
- Jeg vil gerne give erhvervslivet muligheder, men jeg vil ikke gøre det på bekostning af privatlivets fred.
FAKTA
Forslaget indeholder følgende elementer:
* Flyvesteder. I dag kræver det dispensation at flyve med drone inden for 150 meter af bymæssig bebyggelse og større offentlig vej. Det skal fremover være tilladt under visse betingelser:
* Kørekort. Professionelle droneoperatører skal erhverve et dronebevis, som skal findes i fire forskellige klasser.
* Bagatelgrænse. I dag er reglerne stort set ens for alle typer droner. Fremover vil droner under 250 gram blive betragtet som hobbydroner, der derfor ikke er omfattet af reglerne for sikkerhedsregulering.
* For at flyve med hobbydrone kan man nøjes med et dronetegn, som kan opnås ved at bestå en simpel test på internettet. Den skal sikre, at føreren kender reglerne for flyvning og for privatlivets fred.
* Kameraer. Lovforslaget regulerer ikke direkte brugen af kameraer på hobbydroner, men indeholder hjemmel til, at det kan reguleres på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at skabe problemer i forhold til privatlivets fred.
* Elektronisk id. Droner - med undtagelse af hobbydroner - skal, når teknologien gør det muligt, udstyres med en elektronisk "nummerplade", hvis de skal flyve i byområder. Det skal gøre det let at identificere dronens fører og hjælpe politiet med at efterforske brud på reglerne.
* Flyvning uden for synsfelt. Der skal foretages test af flyvning med droner uden for førerens synsfelt, som kan lægges til grund for eventuelle regler på området, der kan tillade mere risikabel flyvning ved samfundsmæssigt vigtige opgaver som eksempelvis beredskabsopgaver.
