Trods høj smitte: Indlæggelsestallene er faldende på OUH
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Indlæggelsestallene på OUH er faldende, og det betyder at færre er hårdt ramt af corona. Ifølge ledende overlæge på OUH skyldes det især, at mange sårbare er beskyttet af restriktionerne.
Mandag er 38 indlagte med covid-19 på Odense Universitetshospital.
Af dem er cirka halvdelen indlagt primært med corona.
- Den tendens, vi har set over den seneste uge, viser færre indlagte, der er syge af corona, men flere indlagte med noget andet. Det betyder altså ikke, at covid ikke kan være en medvirkende årsag til deres indlæggelse, men de kræver ikke en egentlig covid-behandling, fortæller Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.
En professor vurderer: Vi kan tage meget med os fra 676 dage med corona
Efter snart to år med coronavirus i Danmark er der mange ting, vi kan tage med os. Både af de gode og dårlige oplevelser med pandemien.
Håndspritten ligger i tasken, mundbindet er klar i lommen og coronapasset er hentet ned.
Tre ting tjekket af på listen, før de fleste danskere har begivet sig ud i virkeligheden - med afstand naturligvis.
Og sådan har det været med varierende restriktioner siden 11. marts 2020 - i alt 676 dage med corona hængende over hovedet som en tung sky.
Nu peger flere eksperter på, at corona måske kan være forbi som epidemi om få måneder. Spørgsmålet er så, hvad vi har lært af det hele om blot fem eller ti år, når PCR-test og forsamlingsforbud hører fortiden til?
Det har professor emeritus Johs Nørregaard Frandsen gjort sig nogle tanker om.
- Det er klart, at hele nedlukningen har været rædselsfuld for arbejdspladser, for socialt samvær, for folkeoplysning og for kulturlivet. Og så er der selvfølgelig hele smitten. Der er jo nogen, Der er død af det her det, siger han og tilføjer:
- Hvis vi lige et øjeblik, og det kan være svært, ser bort fra smitten, så mener jeg faktisk også, at der er nogen fordele.
Hvad har været godt?
- Jeg tror danskerne har fået øje på deres eget land på en ny måde, og det giver sig helt konkret udtryk i vandreruter. Det er en rigtig fin ting. For det første får man motion og man opdager faktisk Danmark, og hvad Danmark kan. Man ser, man mærker og man sanser en dansk natur som er rig.
Hvordan har pandemien påvirket særligt de ynge generationer?
- Det har været synd for skoleleverne, både i folkeskolen, ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler. Alle dér er blevet frataget deres "once-in-a-lifetime-oplevelse". Det er synd, og det er lidt tragisk.
- Jeg vil så sige, at når de får lidt det lidt på afstand, så er det jo erfaring, de har fælles. De ved, hvad det vil sige at miste et fællesskab og bliver måske mere opmærksom på, hvad et fællesskab kan give.
Nu er der jo eksperter, der mener, at vi kan begynde at se lys for enden af tunnelen, og at det måske kun er et spørgsmål om måneder før vi er på den anden side af det her. Hvad vil vi tage med os, hvis vi skal se tilbage på på begyndelsen af det her årti med corona?
- Hvis man ser tilbage på det, der er skidt, så er det selvfølgelig nedlukninger. Det er farligheden af det her. Og vi har fået erfaring med, at det faktisk er alvor. Men jeg tror også, vi har lært, at der er noget, der er større end os.
Nogen synes, at mundbind er træls lige nu, men det kan man nok komme til at glemme om fem eller ti år. Hvad skal vi huske på i fremtiden?
- Jeg tror da faktisk, mange fik et lille wake up call med hygiejnen. Altså at skulle vaske sine hænder og huske at spritte af hele tiden, fordi berøring også har været en latent risiko for smitte. Og vi så jo også at influenzaepidemien faktisk stort set udeblev i vinteren 2020.
Hvad har corona fået af betydning for os?
- Følelsen af, at der var faktisk noget, vi skulle stå sammen om. Der var noget, vi skulle gøre alle sammen. Det kan godt være, vi protesterede og synes, det var noget værre noget, men vi gjorde det, og vi kom igennem.
Med andre ord betyder det altså, at selvom smitten er høj, så er få hårdt ramt af corona.
Til sammenligning var der i uge to sidste år 486 smittede på fyn og 24 nye indlæggelser på OUH med alvorlig covid-19, mens der i uge to i år er 10.389 smittede og syv nye indlagte på coronaafsnittene.
- Det er nogen ret voldsomme forskelle, og det viser både, hvad vacciner og et skift i variant kan gøre, siger Anne Øvrehus.
Relativt fornuftige tal
Ifølge den ledende overlæge ser indlæggelsestallene blandt andet sådan ud, fordi vi nu er kommet hen over julen, og det betyder, at mange ældre og sårbare, der er i risiko for at blive hårdt ramt af smitten, nemmere kan være forsigtige.
Dato | Indlagte på OUH | Indlagte på intensiv på OUH |
---|---|---|
10.01 | 48 | Under 5 |
11.01 | 41 | 5 |
12.01 | 43 | 6 |
13.01 | 38 | 6 |
14.01 | 40 | 5 |
15.01 | 29 | Under 5 |
16.01 | 30 | Under 5 |
17.01 | 38 | Under 5 |
Selvom tallene ser stabile ud, og at det ifølge Anne Øvrehus også "ser relativt fornuftigt ud", så er den ledende overlæge alligevel bekymret for konsekvenserne, hvis restriktionerne ophæves helt.
- Hvis man åbner samfundet mere op med det smittetal vi har nu, så vil det hurtigt gå den anden vej, siger Anne Øvrehus.
Hun håber derfor, at man opretholder nogen restriktioner til længere ind i foråret, så smitten holder sig på et lavt niveau hos særligt de ældre og sårbare, der er i øjeblikket er beskyttet af restriktionerne.
Faldet vil forsætte
I øjeblikket er smitten i høj grad båret af børn og unge, og det er også noget, der bekymrer Anne Øvrehus.
Der skal nemlig være personale til at tage sig af de indlagte på hospitalet, og de ansatte med børn har i øjeblikket stor risiko for at pådrage sig smitten, og dermed kan de komme til at smitte patienterne.
Kun én kommune har faldende incidens: Fyn sætter kedelig rekord i smittetilfælde
Smitten med corona stiger i ni ud af ti kommuner. I Odense er over 5.000 personer testet positiv for corona den seneste uge.
10.389 fynboer har fået en besked med ordlyden 'påvist' eller 'positiv' den seneste uge på deres coronatest.
Dermed har fynboerne sat en rekord for antallet af registrerede coronatilfælde siden pandemiens begyndelse i 2020.
Halvdelen af de smittede bor i Odense Kommune, hvor 5.220 personer er testet positiv for virusset i løbet af de seneste syv dage.
Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i dag på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 5220 | 4823 | 397 |
Nordfyns | 418 | 404 | 14 |
Svendborg | 1080 | 1004 | 76 |
Kerteminde | 434 | 411 | 23 |
Langeland | 144 | 132 | 12 |
Nyborg | 565 | 554 | 11 |
Assens | 801 | 808 | -7 |
Middelfart | 779 | 722 | 57 |
Faaborg-Midtfyn | 836 | 777 | 59 |
Ærø | 112 | 105 | 7 |
Total | 10389 | 9740 | 649 |
Det viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI).
Ni ud af ti kommuner
Kun Assens Kommuner oplever et lille fald i incidenstallet. Fredag lå tallet på 1.973, som lørdag er faldet til 1.959, når man ser på antallet af smittede per 100.000 indbyggere.
Alle andre kommuner ser en stigning på mellem 1,9 og 15,8 procent.
Størst er stigningen i Middelfart, hvor incidenstallet er steget fra 1.700 til 1.969. I den vestfynske kommune er 779 personer blevet smittet med corona.
Hvis Anne Øvrehus skal kigge i spåkuglen, så er hun dog optimistisk omkring indlæggelsestallene.
- Medmindre der sker et eller andet med varianterne, så fortsætter det nok, som det er, med et stille og roligt fald.
- Det er stadig en god ide at lade sig vaccinere og passe på hinanden - man kan ikke altid se på folk, om de er sårbare. Vis hensyn i det offentlige rum og respekter, at nogen ikke vil smittes, lyder opfordringen fra den ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.