Ulla og Poul Erik skal flytte fra plejehjemmet: - Jeg nægter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
68 beboere på Hjallese Plejecenter skal flyttes til andre plejehjem. Borgerne er dybt ulykkelige over situationen.
I flere år har Ulla Henriksen på 98 år og Poul Erik Jensen på 72 år haft sin daglige gang på Hjallese Plejecenter. Et plejecenter som begge er rigtig glade for og et sted, hvor de har mange venskaber.
Men snart skal Ulla Henriksen, Poul Erik Jensen og de 66 andre beboere på plejehjemmet flytte.
Odense Kommune har nemlig indstillet til, at Hjallese Plejecenter skal lukke.
- Jeg nægter simpelthen at flytte. Jeg har sagt, jeg låser døren og bliver indenfor. Jeg vil blive meget ked af det, for jeg føler mig virkelig godt tilpas, forklarer Ulla Henriksen.
“Jeg nægter simpelthen at flytte”
Borgerne på plejehjemmet fik beskeden om lukningen i tirsdags. Ulla Henriksen forstår ikke hvorfor kommunen vælger at lukke Hjallese Plejecenter, der de senere år er blevet opgraderet for et anslået to-cifret millionbeløb.
- Jeg fatter simpelthen ikke, at de kan begynde på at lukke det her, fortæller Ulla Henriksen.
Blandt andet er der kommet nye døre og vinduer i hele plejecentret, et nyt brandanlæg, nyt orangeri, nye køkkener og et nyt kaldesystem.
En af plejecentrets andre beboere er 72-årige Poul Erik Jensen. Han er tydeligt berørt af, at han og resten af stedets beboere skal være væk senest 1. juli.
- Det er utænkeligt, hvordan vi så skal kyles rundt. Vi er jo utrolig glade for at være her, siger Poul Erik Jensen inden han begynder at græde.
Personalet er berørt
Det er ikke kun beboerne, som er berørt af den planlagte lukning. Nyheden om lukningen af Hjallese Plejecenter påvirker også personalet.
- Vi er utrolig kede af det som personalegruppe. Vi stiller os uforstående overfor, hvorfor et velfungerende plejehjem med grønne tal på bundlinjen og et plejecenter, der går i front for Odense Kommune i forhold til at integrere nye ting, skal lukkes ned, fortæller Camilla Fagelin, der er arbejdsmiljørepræsentant på Hjallese Plejecenter.
Hun efterspørger at plejecentret i stedet for en nedlukning kunne udfases. Det samme gør Palle Vennekilde, der er lokalformand for Ældresagen i Odense.
- De (Odense Kommune, red.) kunne kigge på, hvordan vi kan afvikle det over en længere periode, siger Palle Vennekilde.
Han beskriver situationen for de ældre som traumatiserende.
Fremtidens hjemmepleje: 93-årige Hans er flyttet hjem til sin søn
Familien Larsen har overtaget en del af hjemmeplejens arbejde ved at lade familiens ældste flytte ind på deres gård ved Kerteminde.
På væggen hænger et ur og tikker, og fjernsynet kører næsten konstant.
Hans Larsen på 93 år bruger det meste af sin tid foran fjernsynet på gården i Revninge, hvor han er flyttet ind hos sin familie.
- Jeg er da glad for at være så tæt på dem og få den hjælp. Hvis ikke jeg kunne bo her, så var det et plejehjem et eller andet sted, siger Hans Larsen.
Hans Larsen har kateter og er dårligt gående, og derudover ser og hører han dårligt. Det betyder, at han har brug for hjælp i hverdagen, og det står hans søn og svigerdatter for.
“Vi tager mange af de opgaver, som plejerne egentlig skulle have taget”
- Vi tager mange af de opgaver, som plejerne egentlig skulle have taget. Vi sørger for, at der kommer mad på bordet, at der bliver købt ind, og hvis han mangler tøj og sådan noget, siger Susanne Larsen, der er svigerdatter til Hans Larsen.
Sparer kommunen for mange penge
Hans Larsen flyttede ind på gården, efter han fik konstateret prostatakræft.
“Vi sparer kommunen for mange penge, men det er jo ikke noget, vi tænker over i hverdagen. For os har det bare været naturligt at gøre det”
- Efter han havde været på sygehuset, skulle han hjem og bo hos sig selv. Jeg tror, det var med seks eller otte gange hjemmehjælp om dagen, men det ville han ikke, for han var bange for at være alene. Så blev der installeret seng og det, der nu skulle, og så flyttede han ind, siger Susanne Larsen.
Udover familiens hjælp får Hans Larsen i dag hjemmehjælp fra Kerteminde Kommune tre gange om dagen, men det havde slet ikke været nok, hvis Hans Larsen boede for sig selv.
- Vi sparer kommunen for mange penge, men det er jo ikke noget, vi tænker over i hverdagen. For os har det bare været naturligt at gøre det, siger Susanne Larsen.
Kerteminde Kommune bekræfter, at Hans Larsen skulle have mere hjælp, hvis han ikke boede hos sin familie.
En win-win
Mette Mechlenborg har forsket i boligformer, blandt andet i familier, der flytter sammen på tværs af generationer.
- Det er typisk en win-win for alle generationer. Vi kan se, at bedsteforældrene påberåber sig en glæde ved at have adgang til både børnebørn og fællesskab, men også det her med at have adgang til hjælp i hverdagen, siger Mette Mechlenborg, boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen kan det blive nødvendigt at tænke i den slags hjemmepleje i fremtiden.
- Hvis det bliver svært at få et tilstrækkeligt antal social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, så er det helt klart, så vil det også blive et spørgsmål om, om de pårørende kan hjælpe, eller om der er andre måder at hjælpe på, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han understreger dog, at det ikke i sig selv er nok til at løse fremtidens problemer i hjemmeplejen.
- Det er en mulighed, men jeg tror ikke, det er det, der kommer til at flytte voldsomt meget, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos familien Larsen tror de på potentialet, og de er sikre på, det har haft stor betydning for Hans Larsen at flytte ind på gården.
- Nu har han boet her i tre et halvt år, og vi er overbeviste om, at hvis han var kommet enten på plejehjem eller hjem i sin egen bolig, så havde han ikke levet så længe, siger Susanne Larsen.
Fire generationer på én gård
På gården i Revninge bor de i alt ti mennesker. Hans Larsen er den ældste på 93 år, og den yngste er hans oldebarn Katrine på tre år.
Det kaldes også et generationshus, og dem er der kommet flere af i de senere år. For ti år siden var der 40.366 generationshuse i Danmark. Nu er antallet steget til 54.718, viser tal fra Danmarks Statistik.
Alligevel mener Mette Mechlenborg ikke, det er realistisk, at det kan udbredes så meget, at det får en reel effekt på hjemmeplejen.
- Vi kan sagtens sidde hjemme og drømme om at bo sammen med vores familie eller flytte sammen med vores venner eller bo på en helt alternativ måde, men det er rent faktisk de færreste, der springer ud i det og gør det, siger Mette Mechlenborg.
I Revninge er de sprunget ud i det, og Jan og Susanne Larsen regner også med den yngre del af familien, når det engang er dem, der får brug for hjælp.
- Vi er forsikrede om, at vi får lov til at bo her. Vi har fortalt vores børn, hvor forfærdelige vi bliver, griner Susanne Larsen.
Se anden del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
Nyt friplejehjem som nabo
Årsagen til lukningen af Hjallese Plejecenter skal ifølge Odense Kommune findes i plejecentrets nye nabo.
Danske Diakonhjem har nemlig bygget et nyt friplejehjem, og da der er frit plejehjemsvalg er Odense Kommune nødt til at tilpasse antallet af kommunale pladser.
- Det er rigtig, rigtig ærgerligt for beboerne og personalet. men vi er simpelthen nødt til at se på, om vi får en overkapacitet af plejehjemspladser i Odense. Det har vi ikke økonomi til, så vi er nødt til at tilpasse, forklarer den ansvarlige rådmand på området Søren Windell (K).
Lige nu har Odense det antal plejecenterpladser, som kommunen skal bruge og har budgetteret med. Hvis ikke de lukker Hjallese plejecenter vil Odense Kommune få flere plejecenterpladser end de har behov for, og kommunen vil ende med en merudgift på cirka 15-20 millioner kroner.
Anne-Mette Ebensgaard er socialdemokratisk medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune. Hun ser ligesom rådmand Søren Windell ikke andre muligheder end at lukke Hjallese Plejecenter.
- Det er vi kede af. Det er ikke en beslutning, der er særlig sjov at være med til at træffe. Det er trist for beboerne, pårørende og medarbejdere på stedet. Det handler om, at der er nogle kapacitetstilpasninger, som skal ske, siger Anne-Mette Ebensgaard (S).
Politikerne skal 22. januar tage endelig stilling til en eventuel lukning af Hjallese Plejecenter.
Kirken blander sig: Menighedsråd vil redde lokalt plejehjem
I Hesselager Menighedsråd er det ikke kun den kommende højtid og julegudstjenester, der fylder. Meninghedsrådet har nemlig kastet sig ind i kampen for at redde et lokalt plejehjem.
Svendborg Kommune skal effektivisere på plejecentrene og kigger lige nu på, hvilke plejehjem der skal bevares, og hvilke der eventuelt skal nedlægges. Menighedsrådet i Hesselager frygter, at sparekniven kan ramme Hesselager Plejecenter og har derfor blandet sig i debatten.
- Vi er bekymret for, at politkerne i Svendborg beslutter, at det er Hesselager Plejecenter, der skal lukke, forklarer Majbrit Jensen, der er formand i Hesselager Menighedsråd.
Baggrunden for bekymringen finder man i en rapport udarbejdet af embedsmænd i Svendborg Kommune. Her bliver kommunens plejecentre kortlagt. I rapporten fremgår det, at Hesselager Plejecenter har en række kendetegn.
I rapporten står blandt andet følgende om plejecentret:
Blandt de mindst rentable i kommunen
Har de mindste boliger
Har skrå vægge i boligerne
Boligerne har ikke køkkener
Blandt beboerne er der dog ingen bekymring over små værelser og skrå vægge.
- Jeg regner det for et stort held, at jeg bor her. De sørger for mig på en hvilken som helst måde, siger Aage Favrskov Laursen, der er beboer på Hesselager Plejecenter.
Kæmper for pastoratet
Rapporten har fået menighedsrådet til at frygte, at Hesselager Plejecenter bliver lukket, når kommunen fra 2021 hvert år skal finde 1,7 millioner kroner hos kommunens plejecentre.
- Menighedsrådet interesserer sig for det pastorat, som Hesselager er for kirken. Og når vi kan se, at en grundsten kan blive taget fra Hesselager, så vil vi gerne fortælle politikerne, at den her grundsten er mere end bare et hus for nogle ældre mennesker, forklarer Majbrit Jensen og fortsætter:
- Den her grundsten er en del af det samfund, som Hesselager består af, understreger hun.
Intet er afgjort
Ifølge Hanne Klit (S), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune, er det ikke nødvendigt, at menighedsrådet i Hesselager ytrer sig.
- Vi har bedt om en kortlægning. Det er der, vi er nået til nu, og så har vi bedt forvaltningen om at komme med et bud på, hvordan vi kan finde en kapacitetstilpasning på 1,7 millioner kroner, siger hun.
Ifølge Hanne Klit skal kommunen tage hul debatten til næste år.
