2. okt. 2023 kl. 8:28

Allan blev 49 år: En scanning kunne måske have reddet hans liv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Rikke Aaby mistede sin mand, tre drenge deres far, en mor sin søn og Anette sin bror på grund af arveligt forhøjet kolesterol. Diagnosen blev aldrig stillet hos egen læge.
Her fortæller hun og svigerinden Anette Mogensen, Allans historie for at andre ikke skal opleve samme tab og tragedie.

Den 11. december 2021 havde været en god dag hjemme hos Rikke Aaby, hendes mand Allan Christensen og deres tre drenge.

Som ofte før var Allan, uddannet snedker og en dygtig projektleder hos Hans Jørgensen & Søn, i gang med forbedringer på huset i Veflinge.

- Vi havde pjattet og grinet, inden vi skulle til julefrokost hos nogle venner om aftenen. Allan var altid utrolig spøgefuld og god til at skabe en god stemning. Han havde fået foretaget en coronatest i løbet af dagen og var klar til julefrokosten, men skulle lige gøre noget færdigt i indkørslen. I mellemtiden kørte jeg vores sønner et ærinde og var væk en 20 minutters tid.

Hjælp patienter som Allan Christensen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.

Se de fem forskningsprojekter her

Da Rikke Aaby kom tilbage, undrede det hende, at Allan lå ved hoveddøren i indkørslen. Det så ud som om han ledte efter noget inde i hækken.

- Jeg synes, han lå på en mærkelig måde, og da jeg sætter bilen i bakgear, så der kommer lys bagud, kan jeg se, der er noget helt galt. Jeg løber ud af bilen, begynder på førstehjælp og sender min 13-årige søn over efter naboerne. Men Allan var død, fortæller Rikke Aaby med blanke øjne.

Hun har sammen med sin svigerinde, Allans søster, Anette Mogensen, indvilget i at stille op til et interview om sin mand Allan Christensens død – han blev kun 49 år.

Hans død har efterladt et stort savn og også en følelse af meningsløshed.

Et stort savn

For Allan Christensen kunne måske have været i live, hvis han havde fået stillet den rigtige diagnose og var blevet tilbudt en CT-scanning.

Så ville man have opdaget, at han havde arvet et forhøjet kolesterol-niveau fra sin mor, der også i en ung alder fik konstateret forhøjet kolesterol, og at hans årer var så forkalkede, at han havde behov for en ballonudvidelse.

Det er i hvert fald de tanker, som både Allans søster og hustru gør sig.

Nu døde han i stedet for af en blodprop.

Allerede tilbage i 2010 fik Allan Christensen et forvarsel om, at han skulle gå til lægen.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet om leverkoma er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.

Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.

Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.

Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.

Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.

Se de fem forskningsprojekter her

Aldrig syg

- Han var normalt aldrig syg, men følte sig træt. Hos lægen fik han konstateret forhøjet kolesterol, men det var ikke alarmerende højt, og han blev enig med vores læge om, at han skulle prøve at spise sundere, selv om han ikke spiste decideret usundt. Han ville godt undgå at skulle tage medicin, men efter en ny kontrol, hvor tallene ikke havde ændret sig, begyndte han at tage kolesteroldæmpende medicin. Allan var 38 år på det tidspunkt, fortæller Rikke Aaby.

Allan Christensen røg ikke, drak meget sjældent alkohol. Han dyrkede også motion, og begyndte altså også at spise mere sundt.

Det gik også godt. Han passede sin medicin, havde fine kolesteroltal og var uden symptomer.

Arveligt betinget

I de efterfølgende år fik familiens ældste søn på 19 år også konstateret forhøjet kolesterol.

- Men vi havde ro i maven. For Allan var jo i behandling, og lægen ville ikke ordinere medicin til vores ældste søn, fordi han var så ung, siger Rikke Aaby.

Først ved den efterfølgende obduktion blev det med en géntest påvist, at Allan Christensen havde arveligt betinget forhøjet kolesterol, og en efterfølgende géntest har vist, at familiens sønner også har det.

Allerede i 2010, da Allan Christensen fik konstateret forhøjet kolesterol, kontaktede hans søster Anette Mogensen sin læge. En blodprøve viste, at hun også havde alt for meget kolesterol i blodet.

- Men da jeg hverken røg eller drak og spiste rimeligt sundt besluttede jeg sammen med min læge, at jeg ikke havde behov for medicin. Jeg opfyldte jo ikke risikofaktorerne, fortæller Anette Mogensen.

I forbindelse med sin brors død blev hun géntestet og CT-scannet og hendes døtre er også udredt for arveligt betinget forhøjet kolesterol.

- Det viste sig, at mit kolesteroltal var meget højere, end da jeg fik taget den første test, og at det er arveligt betinget. Den efterfølgende scanning viste, at jeg ikke har forkalkninger, fortæller Anette Mogensen.

Hendes ældste datter har forhøjet kolesterol, men blev enig med egen læge om at spise sundere. Hendes kolesterol er ikke arveligt betinget.

- Vores yngste datter har génvarianten for arveligt betinget forhøjet kolesterol, men hun har ikke forhøjet kolesterol, fortæller Anette Mogensen.

Huskebesked til læger

Rikke Aaby og Anette Mogensen håber, at flere praktiserende læger bliver opmærksomme på, at forhøjet kolesterol kan være arveligt betinget og beder deres patienter om at få foretaget en géntest.

- Det er en rigtig god idé, at de praktiserende læger får en reminder fra laboratoriet ved forhøjet kolesterol, så de overvejer, om der kan være en arvelig faktor. Derfor støtter vi Jakob Knolds projekt. Jeg håber rigtig meget på, at andre familier bliver opmærksomme på risikoen, så de ikke kommer i den ulykkelige situation, der ramte os, siger Rikke Aaby.

Test mine drenge

Hendes sønner får i dag kolesteroldæmpende medicin og har kontakt til en diætist. Deres kolesteroltal er fine, og de lever et normalt liv.

Det er indtil videre besluttet, at de ikke skal have CT-scannet deres blodårer.

- Men når jeg ser tilbage på min mands forhistorie, og at han ikke havde symptomer, før han fik en blodprop, så synes jeg, det er vigtigt, at mine sønner bliver CT-scannet. Det kan ikke gå stærkt nok. Måske er forkalkningsprocessen længere fremme, end lægerne forventer, selv om drengene ikke er ældre.  

Stil spørgsmål til projektet

Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tv2fyn.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, som forsker Elise Jonasson og Jakob Knold vælger at besvare.

Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke.

4. dec. 2024 kl. 9:56

Flere sigtelser på vej efter biljagt gennem boligkvarter

LYT
Del

En biljagt lyste Skibhuskvarteret op i blåt lys tirsdag aften.

- Klokken 22.13 vil vi gerne have standset en bil. Det er bilisten ikke enig i, så han kører fra os. Vi eftersætter i 13 minutter, inden vi mister bilen af syne. Vi finder den igen på Odins Bro, hvor føreren bliver anholdt, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel.

Politiet har konfiskeret bilen, og føreren sidder på politigården onsdag morgen.

Blå blink ved skole

Endnu er det for tidligt for politiet at oplyse om, hvorfor bilisten ikke ønskede at stoppe.

- Vi skal have efterforsket sagen. Vi forventer, at der vil være flere sigtelser, siger Mads Boel.

Han kan endnu ikke fortælle, hvor mange patruljevogne der deltog i biljagten, eller hvilken rute og med hvilken fart der blev kørt gennem Skibhuskvarteret.

Video fra stedet viser blå blink blandt andet ved Sct. Hans Skole på Skibhusvej.

Ifølge videobureauet Local Eyes, der var til stede i kvarteret, deltog seks vogne.

4. dec. 2024 kl. 6:00

Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger

LYT
Del

Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.

38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.

Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.

Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.

Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.

Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.

Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.

38.000 kvadratmeter

Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.

- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.

Kilde Novo: Tegning af Novos nye byggeri i Tietgenbyen.

Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.

Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.

Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.

Dagslys i produktionen

Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.

Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.

Foto: Novo Nordisk.

Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.

Læs også: Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Gå tilbage Del
16. okt. 2024 kl. 9:34

Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense

Peter Salomon

Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?

Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.

- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året. 

- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.

Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.

Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.

Lang jobliste

I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.

TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.

Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:

Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense

  • Communications and Public Affairs Lead

  • Senior HR Business Partner

  • Test Material Coordinator

  • Senior Manager

  • Project Manager

  • Pas-X Professional

  • Validation Responsible

  • Senior Project Manager Site Development

  • Associate Manager to Production Support Team

  • Senior Maintenance Engineer

  • Operational Responsible

  • Senior Quality Engineer

  • Experienced Automation Engineer

  • Assembly Specialist Medical Devices

  • Senior Project Manager - Construction Coordination

  • Site Construction Manager

  • Cost Controller

  • Senior Finance Controller

  • Operation Responsible

  • Proces Supporter Pipeline

  • Enginering Responsible

  • Senior Automation Engineer

  • Senior IT Responsible

  • Head of PMO (projektstyring)

  • Senior Validation IT QA.

4. dec. 2024 kl. 7:04
Fyn
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart

LYT
Del

Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.

De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.

Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.

- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.

Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.

Skyldes systemfejl

I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.

Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.

Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.

Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.

Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.

- Ulempen er den samme som ved kviklån

Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.

- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.

Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.

I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.

Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.

I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.

Vil oftest give mening at sige nej tak

Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.

Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.

Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.

- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.

Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.

Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.

- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.

I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.

Våben og julegaver stjålet under indbrud

LYT
Del

Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.

På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.

I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.

Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.

4. dec. 2024 kl. 7:27

Fynboer uden varme i op til syv timer

LYT
Del

Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.

For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.

I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.

Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.

4. dec. 2024 kl. 6:08
Fyn

Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig

Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.

Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.

4. dec. 2024 kl. 5:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer

LYT
Del

Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.

Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.

Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.

3. dec. 2024 kl. 22:19
Fyn
Privatfoto

Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget

LYT
Del

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.

Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.

Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.

Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.

Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.

Livsfarligt for firbenede

Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.

Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.

I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.

- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.

Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.

- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.

3. dec. 2024 kl. 21:18
Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix

Bulldogs sejrer og bejler til topplacering

LYT
Del

Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.

Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.

I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.

Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.

Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.

3. dec. 2024 kl. 20:44

Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad

LYT
Del

Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.

I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.

Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.

Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.

3. dec. 2024 kl. 19:57
Arkiv / Alexander Aagaard

Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud

LYT
Del

Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.

Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.

Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.

Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.

- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.

Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.

3. dec. 2024 kl. 19:04

Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier

LYT
Del

Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.

De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.

Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.

3. dec. 2024 kl. 17:55
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat

LYT
Del

Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.

Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.

I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.

Lægger sig fladt ned

Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.

Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:

- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.

By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.

- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.

Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her