Offer for nyt stenkast: - Jeg når lige at undvige højre om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lars Aabrandt nåede lige at undgå en sten på størrelse med en basketball, da han kørte på E20 Fynske Motorvej natten til lørdag. Politiet efterforsker på stedet.
Det var en rystet Lars Aabrandt, ejer af Fun Fyn i Ringe, som lørdag formiddag kunne fortælle TV 2/Fyn om sin oplevelse midt på natten til lørdag.
Her kom han kørende på E20 Fynske Motorvej, på vej hjem fra Aarhus. Ved motorvejsbroen ved Spedsbjergvej, kort efter afkørsel 53 i retning mod Sjælland, må han pludselig ud i en undvigelsesmanøvre.
- I lyset fra bilen ser jeg noget falde ned fra broen. Og en lille støvsky, da det rammer jorden. Jeg når lige at undvige højre om.
- Og så kigger jeg i bakspejlet og ser en lastbil der slår et ordentligt slag, fortæller Lars Aabrandt om det dramatiske øjeblik.
Motorvejen genåbnet efter nyt stenkast: Bilist og lastbilchauffør i undvigelsemanøvre
Bilist fra Ringe fortæller, at han var 20-30 meter fra at blive ramt af en stor sten på den fynske motorvej natten til lørdag.
Opdatering: Klokken cirka 10.45 blev motorvejen genåbnet efter politiet havde afsluttet efterforskningen.
-------------------------------------------------
E20 Fynske Motorvej er spærret mellem afkørsel 53 Odense V og afkørsel 52 Odense SV i retning mod Sjælland.
Politiet efterforsker en anmeldelse om stenkast fra en bro. Anmeldelsen løb ind kort efter klokken 03 natten til lørdag.
Vagtchef Anders Therkelsen fortæller til Ekstra Bladet, at en personbil undveg stenen, og en lastbil kørte over den og fik mindre materiel skade.
- Vi var allerede ude og undersøge stedet for sten i nat, men fandt intet. Nu er vi taget derud igen i dagstimerne, og har fundet en mulig sten, siger Anders Therkelsen til avisen.
Ifølge Fyens.dk var det ejeren af Fun Fyn i Ringe, Lars Aabrandt, som i sin personbil måtte undvige stenen på motorvejen.
Han fortæller, at han ved en af broerne efter Kildebjerg så en stor genstand lande på asfalten 20-30 meter foran bilen.
- Jeg tænker det må have været en betonklods eller en stor sten - omkring 30 centimeter. Havde den været kastet lidt senere, havde den helt sikkert ramt mig, siger Lars Aabrandt til Fyens.dk.
Ifølge TV 2/Fyns reporter på stedet ligger stenen i midterrabatten. Den er på størrelse med en basketball, og politiets teknikere arbejder ved stenen og på broen, hvorfra stenen efter al sandsynlighed er blevet kastet.
Stenen er kastet fra en bro over motorvejen under en kilometer fra den bro, hvorfra en sten sidste år i august blev kastet og kostede en tysk kvinde livet, mens hendes mand mistede førligheden.
Både bilisten og lastbilchaufføren anmeldte stenkastet med kort mellemrum, så Fyns Politi formoder, at der kun har været tale om et stenkast.
Bilister kan passere via nødsporet, men Fyns Politi anbefaler at køre fra ved Odense V.
Ingen personer er kommet til skade, oplyser Fyns Politi til TV 2 tidligt lørdag morgen.
Artiklen opdateres ...
Klokken havde lige passeret tre og Lars Aabrandt havde netop købt en flaske vand på rastepladsen Kildebjerg og var på vej igen.
- Det var først da jeg holdt i indkørslen derhjemme, at jeg rigtig reflekterede over, hvor galt det kunne være gået.
- Hvis den var blevet kastet et øjeblik senere, var jeg blevet ramt. Man må jo være syg, når man kan finde på sådan noget, siger Lars Aabrandt, som trods den livstruende oplevelse holder hovedet koldt.
Han fortæller, at han håber det er den samme person, som sidste år dræbte en tysk kvinde og gjorde hendes mand invalid. Han håber nemlig at nattens hændelse i så fald kan give nogle politiet nogle flere ledetråde.
- Nu var det kommet så langt på afstand, at jeg var ligesom var kommet ud af det, men det skal jeg lige love for ændrede sig på et øjeblik, så det kan ikke undgås, at jeg fremover vil holde øje med alle broer, når jeg kommer kørende på motorvejen, siger han.
Politiet på stedet frem til middag
Fyns Politi har siden Lars Aabrandt meldte stenkastet klokken 03.09 arbejdet på stedet, og skriver i en pressemeddelelse, at der kun skete mindre materiel skade, ligesom ikke er foretaget anholdelser eller er mistænkte i sagen.
Politiets undersøgelser på åstedet er afsluttet, og motorvejen er igen helt åben.
Fyns Politi vil gerne høre fra vidner, der har befundet sig på motorvejen eller ved Spedsbjergvej og Blommenslyst-området omkring klokken 03.00 eller tidligere og eventuelt har set køretøjer eller personer udvise mistænkelig adfærd.
Henvendelse kan ske på telenunnummer 114.