Emil og Vicki fra Langeskov har skrevet DGI's nye sang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ud af 102 forslag løb Emil og Vicki Gemmer Schultz med vinderforslaget til DGI's konkurrence om at skrive den nye landsstævnesang. Fredag blev den opført for første gang.
Vicki og Emil Gemmer Schultz kunne fredag spændt vente på at DGI's nye landsstævnesang blev offentliggjort. For parret fra Langeskov er der nemlig ikke bare tale om en ny folkesang, der er tale om deres nye sang.
Mathias har arbejdet i 25 år på at komme til VM - nu beder han om penge
Det koster op mod 50.000 kroner, hvis 30-årige Mathias Ottendal skal kunne få sit hold og sine heste til verdensmesterskabet i Holland, og det har han ikke råd til, så han har startet en indsamling.
30-årige Mathias Ottendal fra Nyborg skal i september til sit første verdensmesterskab i konkurrencekørsel med hest og vogn.
- Det er første gang, jeg skal afsted, og det har jeg arbejdet på i 25 år, siger Mathias Ottendal, der har kørt hestevogn, siden han var dreng.
- Der er arbejde, familie og hestevogn, og det er hele mit liv, forklarer han.
FM-guld, DM-guld og NM-bronze
Mathias Ottendal er 12-dobbelt fynsmester og har vundet danmarksmesterskabet samt bronze ved nordisk mesterskab i konkurrencekørsel med hest og vogn.
Pengeindsamling på nettet
Det er dyrt at deltage i verdensmesterskabet i Holland. Det koster mellem 30.000 og 50.000 kroner, anslår han.
- Det kan godt blive så dyrt, at jeg ikke har råd, siger Mathias Ottendal, der derfor beder fynboerne om hjælp i en indsamling.
“Det kan godt blive så dyrt, at jeg ikke har råd”
- Man skal støtte mig, fordi det er en anderledes sport. Alle brænder for deres sport, men det her er en fantastisk oplevelse at komme med til et verdensmesterskab, fortæller hestevognskøreren.
Pengene, der bliver indsamlet, går blandt andet til leje af lastbiler, internationale pas til hestene og rejseomkostninger.
- Det bliver en fantastisk oplevelse at skulle afsted, siger Mathias Ottendal.
Mathias Ottendal har indtil videre indsamlet 1.500 kroner. Verdensmesterskabet afholdes fra 8. til 12. september.
I en landsdækkende konkurrence i foråret 2020 søgte DGI efter nogen til at skrive landsstævnesangen, som skulle spilles på stævnet sidste år, inden det blev udskudt grundet covid-19. Det fik straks parret til at starte sangskrivningen.
DGI Landsstævne
- DGI Landsstævne finder sted i Svendborg 30. juni-3. juli 2022, og tilmeldingen åbner 1. november 2021. Omkring 25.000 ventes at deltage, heraf over 6.000 efterskoleelever. Landsstævnet vil byde på mere end 30 idrætter og et utal af workshops og kom-og-prøv aktiviteter. Overalt i Svendborg Kommune vil det summe af liv, og der vil være store shows, koncerter og fester.
- DGI og Svendborg Kommune står bag DGI Landsstævne 2022. På grund af corona-situationen blev Landsstævnet udskudt fra 2021 til 2022.
- Til Landsstævnet i Svendborg er DGI og Efterskoleforeningen for første gang gået sammen om at lave en konkurrence om en ny landsstævnesang. 102 tilsendte forslag blev sendt ind. 10 sange blev udvalgt til juryen – ganske anonymt i øvrigt – så jurymedlemmerne ikke vidste, hvem der havde skrevet sangene.
- Følgende har været med i juryen, der har valgt den nye Landsstævnesang: Hanne Lene Haugaard, DGI hovedbestyrelse. Gitte Madsen, formand for DGI Fyn. Asbjørn Nielsen, Efterskoleforeningen. Mette Sanggaard, forstander på Ollerup Efterskole. Rasmus Skov Borring, pianist og komponist. Og Morten Kjær, sanger.
Kilde: DGI
- Jeg havde allerede lidt af en melodi liggende, så vi gik bare i gang med at skrive ud fra DGI's værdier, som sammenhold og fællesskab. Vi stod jo midt i en sammenholdstørke under corona, hvor man savnede at kramme og røre folk, forklarer Emil Gemmer Schultz.
Ud af de 102 indsendte sange, var det fynske Vicki og Emil Gemmer Schultz, der løb med sejren, og fredag kunne de fremføre sangen "Mildere end før" for allerførste gang. Det skete til et arrangement foran efterskoleelever, landsstævne-ambassadører og svendborggensere i Krøyers Have i Svendborg .
Skal gælde om 20 år
Det fynske par var stærkt inspireret af den coronaboble, de sad i under første nedlukning, men det var vigtigt for dem at gøre sangen aktuel ud i fremtiden.
- Den skulle være alment gældende, så den også virker om 20 år, fortæller Vicki Gemmer Schultz.
Juryen lagde særligt vægt på, at sangen kan favne alle generationer, da deltagerne til DGI Landsstævnet er alt fra efterskoleelever til voksne og seniorer.
- Der var mange gode bud i konkurrencen om den nye landsstævne-sang, og vi har overvejet både stemningen, melodien og teksten. Den her sang beskriver fællesskabet på en ny måde, hvor frihed er et nøgleord. Vi er med, fordi vi har lyst. Og vi har brug for hinanden, for ellers er der ikke noget fællesskab. Det er meget sigende for Landsstævnet, siger Hanne Lene Haugaard på vegne af juryen i en pressemeddelelse.
“Det er ikke vores sang længere, vi har skrevet den, men nu skal folket tage den til sig”
Sang til folket
Der var glæde over hele linjen, da Vicki og Emil Gemmer Schultz kunne øve sangen på scenen i Krøyers Have fredag morgen.
- Jeg håber, at publikum får følelsen af samhørighed og følelsen af, at hvis vi giver lidt plads til hinanden, så er der plads, siger Vicki Gemmer Schultz.
Modtager hadbeskeder efter brunsviger-tvist:
- Det er ikke os, der har gjort noget forkert
To fynske bloggere har fået masser af grove og hadefulde beskeder efter en strid om brunsvigerbilleder mellem Claus Skytte, der står bag karakteren Harske Hubbi, og de to bloggere er blevet en offentlig sag.
De to fynske madbloggere Nicoline Sjødahl og Lene Tranberg er ufrivilligt havnet i en offentlig strid med Claus Skytte, som står bag den fiktive karakter Harske Hubbi.
I sidste uge fortalte TV 2 Fyn Claus Skyttes udlægning af sagen, og siden da har de to bloggere modtaget talrige hadefulde beskeder på mail og sociale medier.
- Det er dybt ubehageligt. Der er kommet mange mindre pænt formulerede beskeder på mail, Facebook og Instagram. Jeg føler mig lidt udsat og havde næsten ikke lyst til at være alene hjemme. Det har været træls, men nu gider vi ikke stå model til det længere. Folk skal vide, at det ikke er os, men ham, der har gjort noget forkert, siger Nicoline Sjødahl.
I forbindelse med brunsvigerens dag i oktober 2020 lavede DJ Harske Hubbi, der er en persona, som fynboen Claus Skytte spiller, en hyldestsang til den populære kage. En sang, han lagde på nettet med flere billeder af den snaskede spise.
Billederne var bare ikke hans egne, men er taget af de to bloggere og var blevet fundet på Google. Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven, og det er derfor strafbart at finde og bruge andres billeder, også selv om de ligger frit tilgængeligt på nettet.
Afviser betaling
De to kontaktede derfor Claus Skytte og bad ham betale for brugen af billederne. Han foreslog en anden løsning, hvor han blandt andet ville linke til bloggerne i et indslag og rose deres arbejde. Det afviste bloggerne.
Derefter reagerede Claus Skytte på en måde, han ifølge ham selv gerne havde været foruden i dag.
Han lavede en livesending på det sociale medie Twitch, som han ofte gør, men denne gang handlede hans indslag om, at ’krænkelseskulturen nu havde ramt Harske Hubbi’, og i den forbindelse holdt han plancher med billederne op. Derudover havde han også fundet billeder af de to bloggere, som han viste og nævnte med fuldt navn og bydel, de to bor i.
Det får sagen til at udvikle sig fra at handle om ophavsretsloven til også at handle om persondata.
“Folk skal vide, at det ikke er os, men ham, der har gjort noget forkert”
- Sagen udvikler sig, fordi han bliver pigesur og siger, at hvis det ikke kan løses på hans måde og med hans betingelser, vil han dele info om dem. Så han går live og bruger blandt andet portrætbilleder, han også har fundet på nettet, og hoverer og nedgør dem på Twitch, fortæller de to bloggeres juridiske rådgiver, Morten Kristensen fra rådgivningsfirmaet Not Allowed, som håndterer sager om ophavsretkrænkelser.
- Forfærdeligt
Ifølge Nicoline Sjødahl har hele sagen været ubehagelig fra dag et, og hun følte sig udstillet i livestreamen på Twitch.
- Det var forfærdeligt at blive trukket ind i noget, som han er skyld i, siger Nicoline Sjødahl.
Hun suppleres af Lene Tranberg:
- Det er ikke satire, det er mobning og chikane og alt muligt andet. Det er ikke sådan, voksne mennesker taler sammen.
Efterfølgende tilbød de to bloggere Claus Skytte et nyt forlig, som han også afviste. Derefter besluttede Lene Tranberg at stævne Claus Skytte for at få en afgørelse på sagen.
I sidste uge ønskede de to bloggere ikke at udtale sig, men efter sagen blev omtalt, har Lene Tranberg og Nicoline Sjødahl nu besluttet sig for at stå frem.
- Det er enormt frustrerende, og vi har debatteret meget, om vi havde lyst til at udtale os. Men jeg har mit på det rene, det er ikke mig, der har gjort noget forkert.
- Jeg er bange for, når det engang kommer for retten, at vi igen bliver hængt ud som idioter – selv om det ikke er vores skyld, siger Nicoline Sjødahl.
Også Lene Tranberg håber, at folk finder ud af, at ikke alt er, som det ser ud til ved første øjekast.
- Der er altid to sider af alle sager. Og så håber jeg, at folk holder op med at genere Nicoline. Det har hun ikke fortjent. Det ikke os, der har gjort noget forkert, siger Lene Tranberg, der er meget påvirket af sagen.
Principiel sag
Indtil videre har kun Lene Tranberg stævnet Claus Skytte, mens Nicoline Sjødahl via sin advokat fortsat søger at finde et forlig uden rettens indblanding.
Ifølge bloggernes juridiske rådgiver, Morten Kristensen, handler sagen ikke om penge.
- Det handler om princip. De bliver jo ikke rige af det her, det er principielt på grund af hans behandling af dem. Han har ingen forståelse for, at han hænger folk ud og skader dem, siger Morten Kristensen.
Han forventer, at retten følger retspraksis, og at Claus Skytte skal betale kompensation for misbrug af billederne og overtrædelse af persondataloven.
- Jeg forventer et niveau på omkring 14.000 kroner. Det er ret sort/hvidt, og der er en solid retspraksis på området, siger Morten Kristensen.
I første omgang havde de to ifølge Morten Kristensen tilbudt et samlet forlig på 3.000 kroner, hvilket Claus Skytte afslog.
Claus Skytte siger til TV 2 Fyn, at han sætter sin lid til, at dommeren vil være nådig, mens han erkender sin skyld.
- Det betyder sindssygt meget, at folk begynder at tage sangen til sig. Det er en sjov proces at skrive en folkelig sang. Det er ikke vores sang længere, vi har skrevet den, men nu skal folket tage den til sig, siger Emil Gemmer Schultz.
Sangen er skrevet specifikt til DGI Landsstævne, der samler 25.000 deltagere i Svendborg 30.juni-3. juli 2022.
Se musikvideoen og hør den nye sang:
Fakta om musikerne bag landsstævnesangen "Mildere end før"
Vicki og Emil Gemmer Schultz har siden 1. juni boet på en gård udenfor Langeskov.
Vicki Gemmer Schultz (34 år) voksede op i Nyborg. Hun er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2015. Arbejder til dagligt som sanger, vocalcoach på musicals og med kor, og så arbejder hun på teater95b i Odense og på restaurant Carlslund som booker og freelance eventmager.
Emil Gemmer Schultz (33 år) voksede op i Brændekilde ved Odense. Er uddannet trommeslager fra Syddansk Musikkonservatorium i 2013. Tilknyttet Andreas Odbjerg som producer og sangskriver, og har blandt andet været med til at skrive og producere nummeret "I Morgen Er Der Også En Dag", der i sommeren 2021 var nummer 1 på den danske radio-hitliste. Har spillet live for navne som Christoffer og Gulddreng. Arbejder til dagligt som underviser i trommer, sammenspil og sangskrivning på Odense Musikskole og MGK Fyn.
Lars Gemmer (60 år) er far til Emil. Bor i Brændekilde ved Odense. Har haft en mindre rolle i tilblivelsen af sangen, men har flair for ord og var afgørende i forhold til at skrive sangen færdig.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her