Pytlick og GOG taber topopgør mod Aalborg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Simon Pytlick lavede ti mål for GOG, men Aalborg Håndbold vandt topopgøret med fire mål.
GOG må se sig slået af rivalerne Aalborg Håndbold.
I et udsolgt Sparekassen Danmark Arena med 5000 tilskuere på lægterne slog Aalborg Håndbold fynboerne med 30-26. Aalborg ligner derfor en vinder af grundspillet i Herreligaen.
I et intenst og afvekslende opgør blev en meget stærk Aalborg-afslutning i begge ender af banen afgørende.
Danmarks VM-helt Simon Pytlick var igen på banen efter VM-finalen. Her lavede han ti mål for gæsterne, mens islandske Aron Palmarsson trods skånekost bidrog med seks mål og tre assists for Aalborg. Også Felix Claar scorede seks gange.
Begge mandskaber havde en ukampdygtig profil på bænken. Mikkel Hansen sad således ude med et knæproblem, mens Morten Olsen ikke var helt klar for udeholdet.
Med tabet ligger GOG nu to point under Aalborg i tabellen.
Simon Pytlick fik en forrygende start på kampen med tre scoringer i en hæsblæsende indledning, men siden svigtede skarpheden for VM-stjernen, der brugte i alt 19 forsøg til sine 10 scoringer.
Åbnede halvleg formidabelt
Aalborg havde generelt bedre styr på GOG-offensiven end længe set i de indbyrdes opgør og holdt gæsterne nede på beskedne 13 scoringer i første halvleg, selv om hjemmeholdets keepere ikke ligefrem væltede sig i redninger.
I den anden ende tog blandt andre Mads Hoxer og Felix Claar fat og trods tre brændte straffekast førte Aalborg 15-13 ved pausen.
Pytlick åbnede også anden halvleg formidabelt og blev denne gang ved med at hamre bolde i nettet regelmæssigt. Det betød også, at GOG holdt sig inde i kampen, selv om Aalborg-holdet var godt kørende.
Hjemmeholdet udbyggede sin føring til 20-16, men i en periode med næsten syv minutter uden Aalborg-scoringer kom GOG foran 24-23.
Værterne svarede dog igen og lukkede takket være en stærk Simon Gade i næsten otte minutter helt ned for GOG, hvorfor holdet kom foran 28-25 efter blandt andet en sjælden træffer på straffekast fra forsvarsgeneralen Henrik Møllgaard, og det blev afgørelsen på topbraget.
Flere af GOG-spillerne var igen på kampklare på håndboldbanen efter at have spillet VM-finalen i håndbold for en uge siden, hvor Danmark vandt sin tredje VM-titel for en en uge siden