Noget tyder på, at Tåsinge er et farligt sted at opholde sig, hvis man er rovfugl.

Onsdag aften blev en død havørn fundet på en mark i nærheden af Valdemars Slot, og Dansk Ornitologisk Forening mistænker, at den kan være blevet forgiftet.

- Jeg er virkelig harm over det, og jeg føler en stor magtesløshed over det, siger Henrik Kalckar Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn.

Ørnen blev hentet af Dansk Ornitologisk Forening på Fyn, og fredag skal den til nærmere undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Unaturlig død

Tilbage i maj blev en rød glente, der er en anden sjælden rovfugl, fundet i samme område, og den blev testet positiv for carbuforan, som er et meget stærkt giftstof, der har været forbudt i årevis.

Og flere ting tyder på, at også havørnen har været udsat for en forgiftning.

- På denne årstid burde en havørn i den alder have nemt ved at finde føden. Den virker ikke spor afmagret, siger  og fortsætter:

- Den lå heller ikke tæt på en vej, og der er ingen skader på den, så den er ikke påkørt. Der er heller ingen højspændingsmaster, så det er meget påfaldende.

Han vurderer havørnen til at være mellem to og tre år.

Politiet kan ikke hjælpe

Forgiftningen af rovfuglene foregår ved at lægge stykker af kød med gift ud i naturen. Hvorfor nogen vil forgifte rovfuglene, forstår Henrik Kalckar Hansen ikke.

- Vi er harmdirrende vrede, og vi er forundrede over, at det kan ske. Vi synes jo, at kommuner og stat poster millioner i biodiversitets planer og naturgenopretning og så videre. Og så foregår det her. Og vi synes faktisk ikke, at vi får så meget hjælp af politiet, siger han.

I Danmark er rovfuglene fredet, så hvis havørnen viser sig at være forgiftet, er det altså en ulovlig handling. Alligevel kunne politiet ikke stille noget op, da Dansk Ornitologisk Forening kontaktede dem.

- Jeg tror, det handler om, at man ikke får samlet den tilstrækkelige erfaring hos politiet, siger Henrik Kalckar Hansen.

Ifølge ham ender sådanne sager i øjeblikket på tilfældige politimænds skrivebord, og derfor mener han, at der er brug for et fauna-politi.

- Jeg siger ikke, at der skal rende 25 betjente rundt i fauna-uniformer. Men nogle betjente, som på landsplan kunne opbygge den erfaring, der skal til, for at kunne opklare de her ting, siger han.

Det seneste år er der ifølge Dansk Ornitologisk Forening fundet mere end 25 forgiftede rovfugle, og ifølge Henrik Kalckar Hansen bliver næsten ingen af dem opklaret.

Rester af flere døde dyr

Ud over den døde havørn lå der også rester af flere andre døde fugle. Flere fasaner, en musvåge, og en kragelignende fugl.

Også en kat og et mindre rovdyr af mårfamilien var at finde samme sted som havnørnen. Hvad der har slået dyrene ihjel er stadig uvist, men når dødsårsagen på havørnen er fundet, kommer man også dødsårsagen nærmere på den andre dyr.

Måger er udskældte dyr.

De fleste forbinder dem med skrig og skrål på havnen - og en lidt nærgående adfærd. Men måske er billedet mere nuanceret end som så.

I Kerteminde er der i hvert fald en måge, der har opbygget en mere langvarig relation til mennesket.

På Fjord&Bælt-centret kan de besøgende hilse på både marsvin og sæler, der holdes i centrets udendørs bassiner. Og så sølvmågen Andy, der helt selv har valgt at være der.

- Andy er kommet her i 13 år. Han kommer stort set hver dag, fortæller dyretræner Signe Tøstesen, mens hun fodrer Andy.

Derfor vender den tilbage

I starten kom Andy for at stjæle fisk, men gradvis begyndte centrets ansatte at fodre den fast, og den ordning kører til alles tilfredsstillelse.

Måger er skabt til at være ude i al slags vejr, men alligevel er der en vis sammenhæng med Andys besøgsadfærd og årstidernes skiften.

Man kunne forestille sig, at behovet var størst om vinteren, men sådan forholder det sig ikke.

Andy er mest konsekvent om sommeren, og forklaringen ligger formentlig i Andys faderlige instinkter.

- De får unger, og så skal de ud og have fat på en masse, masse mad, så de kan forsørge dem, lyder det fra Signe Tøstensen.

Andy er blevet en så integreret del af centret, at de nævner ham som et af deres dyr på deres hjemmeside, selvom der i princippet er tale om et vildt, delvist tæmmet dyr.

- En dag blev han så ivrig, at han kom helt ind i vores fiskekøkken, hvilket er meget atypisk. Ellers står han nogle gange og banker på ruden ind til vores reception for at sige: "Kom nu hallo, der skal altså nogle mennesker ud nu’", siger Signe Tøstesen.

Klogere end man tror?

Der er altså meget, der tyder på, at måger er klogere, end man normalt går rundt og forestiller sig.

- Det er svært at måle deres intelligens, men han har jo lært en del ting i løbet af de år, han har været her, siger Signe Tøstesen.

Det er almindeligt kendt, at man kan træne fugle. Man kan træne falke til jagtbrug og lære papegøjer at tale, men mågetræning er ikke så udbredt.

- Det er ikke så normalt at have en tam måge, men vi hører da af og til, at der er nogen, der har fundet en derhjemme, som de er begyndt at træne, siger Signe Tøstesen.

Stort næb

Sølvmågen er den næststørste mågeart i Danmark, kun overgået af svartbagen, der kan blive helt op til 78 centimeter fra næb til halespids. Selvom Andy er stor, har den dog aldrig nappet nogen for alvor.

- Jeg er ikke bange for Andy, men når han kommer tæt på, så kan man godt blive lidt nervøs. Han har et stort næb, griner Signe Tøstensen.

Med fuglen på hånden sammenligner hun dens vægt med en liter mælk – altså omkring et kilo. En sølvmåge kan blive op til 30 år. Så centret håber på Andys besøg mange år endnu.

- Så længe vi har fisk til ham, så er det en nem måde at få en masse føde på i stedet for at skulle ud og fange en masse selv, siger Signe Tøstesen.