Stort internationalt band aflyser koncert på Tinderbox
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skunk Anansie er nødt til aflyse sommerens koncert i Odense, da bandet ikke kan nå at gøre sit kommende album færdigt.
Den britiske rockgruppe Skunk Anansie har aflyst hele sin europæiske turné til sommer, og det betyder også, at koncerten på musikfestivalen Tinderbox i Odense er aflyst.
Det oplyser Tinderbox på Twitter.
Verdenskendt filosof vil snakke om sex på fynsk festival
Verdenskendt filosof vil forklare, hvad han mener om de måder, mennesker har sex på, når han gæster årets Heartland Festival.
Den fynske festival Heartland har torsdag offentliggjort flere navne til sommerens festival på Egeskov Slot.
Det drejer sig om navne til den såkaldte talks-scene, hvor en af verdens største filosoffer Slavoj Zizek i samtale med Adam Holm skal diskutere seksualitet i forbrugssamfundet.
Den slovenske filosof vil i samtalen uddybe og forklare, hvad han mener om de måder, vi moderne mennesker har sex på, drømmer om sex eller håndterer det i vores kultur, film og via ny teknologi.
Seksuel vold
Derudover kan Heartland offentliggøre den legendariske tyske undercover-journalist Günter Wallraff og forfatter Kristian Husted i samtale om menneskerettigheder og flygtninge med Marc-Christoph Wagner som moderator.
Den tyske forfatterinde bag 'Voldtægt' Mithu Sanyal og forsker Bodil Pedersen skal desuden snakke om seksuel vold med Anja Bo som moderator.
Der er også musik på programmet på Heartland. Den amerikanske rocklegende Patti Smith, The The og LCD Soundsystem samt danske navne som Mø, Marie Key, C.V. Jørgensen og Mew.
Heartland Festival finder sted for tredje gang på Egeskov Slot fra 31. maj til 2. juni. En billet til alle tre dage koster 1.650 kroner.
Bandet aflyser koncertturnéen, da bandet ikke kan nå at gøre sit kommende album færdigt inden turnéen.
Skunk Anansie oplevede sin storhedstid i 1990’erne, hvor det britiske punkband solgte millioner af plader. Skunk Anansie huskes især for hittet "Hedonism (Just Because You Feel Good)", der blev udgivet i 1997.
Gendannet efter otte års pause
Bandet gik i opløsning i 2001, men blev gendannet otte år senere - dog uden samme kommercielle succes. Bandets seneste album er to år gammelt.
Selv om den fynske musikfestival må vinke farvel til et af hovednavnene, kan Odense stadig glæde sig til store navne som Depeche Mode, Alanis Morissette, Jack White og Tiësto.
Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven fra den 28. til 30. juni.
Skunk Anansie har desværre aflyst deres koncert til #TB18 😔 De har været nødsaget til at aflyse deres eurpæiske tour, da de desværre ikke kan nå at gå gøre deres plade færdig til sommer. Vi gør, hvad vi kan for at få dem tilbage til #TB19. pic.twitter.com/X4Gd6Q5dqf
— Tinderbox (@Tinderbox_dk) February 1, 2018