27. feb. 2019 kl. 16:32
Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Ekspert: En sort dag for dansk kvindehåndbold

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Håndboldekspert Bent Nyegaard og landstræner Klavs Bruun Jørgensen ærgrer sig begge over Mette Tranborgs skade, som kommer på et kritisk tidspunkt.

Når landstræner Klavs Bruun Jørgensen sætter navn på sin startopstilling, har Odense Håndbold-spilleren Mette Tranborg været selvskrevet på højrebackpositionen, men sådan kommer det ikke til at være i de næste ti måneder.

Læs også: Odense-profil ude resten af sæsonen
Gå tilbage Del
27. feb. 2019 kl. 12:17

Odense-profil ude resten af sæsonen

Odense Håndbold

Odense-profil og landsholdsspiller Mette Tranborg er ude resten af sæsonen med en knæskade. Højrebacken har revet korsbåndet over.

Odense Håndbold har fået et alvorligt slag i jagten på både DM-guld og succes i Champions League.

Da Odense-klubben søndag mødte Brest Bretagne i Champions League, måtte backprofilen Mette Tranborg i anden halvleg udgå på grund af et vrid i højre knæ.

Sent mandag eftermiddag blev knæet scannet, og tirsdag kunne man konstatere, at den 23-årige højre back har pådraget sig en korsbåndsskade.

“Jeg er utroligt ked af det på Mettes vegne. Det er et stort tab for holdet - både på og udenfor banen”

— Jan Pytlick

Korsbåndet i højre knæ er revet over, og skaden betyder, at Mette Tranborg skal opereres torsdag. Hun vil sandsynligvis være ude i op til ti måneder og spiller dermed ikke resten af sæsonen, ligesom hun står til at miste en stor del af den kommende sæson.

- Et stort tab

Odense Håndbold må derfor undvære den stærke højre back i det vigtige opgør mod København Håndbold i Champions League lørdag samt i de kommende liga- og slutspilskampe.

- Jeg er utroligt ked af det på Mettes vegne. Det er et stort tab for holdet - både på og udenfor banen, siger cheftræner i Odense Håndbold, Jan Pytlick.

Den alvorlige skade opstod under søndagens Champions League-opgør mod franske Brest, hvor bagspilleren landede forkert ned i forbindelse med et gennembrud og en efterfølgende scoring.

Dagen efter blev hun scannet, og nu har klubben altså fået det nedslående svar.

- Vi er meget berørte og kede af Mettes alvorlige skade. Vi vil gøre alt, hvad vi kan som klub for at støtte Mette, så hun hurtigst muligt kan komme tilbage på banen igen, siger direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen.

- Det er selvfølgelig allermest synd for Mette, siger Klavs Bruun Jørgensen om hendes korsbåndsskade til TV 2 SPORT og tilføjer:

- Jeg tror, hun måske kunne have været på vej til at være én af de mest spændende spillere på højre back i Europa.

Ifølge TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard kan tabet af den langtidsskadede nøglespiller komme til at koste landsholdet dyrt.

- Nu har solen skinnet stort set uafbrudt i tre døgn i Danmark, men onsdag er virkelig en sort dag for Mette Tranborg og dansk kvindehåndbold.

Den høje højre back overrev sit korsbånd i en Champions League-kamp i weekenden. Den kendsgerning ærgrer naturligvis landstræneren, som går ind i en afgørende periode for dansk landsholdshåndbold.

- Det er på alle måder trist. Så er det selvfølgelig trist for landsholdet, fordi vi har lagt meget på Mettes skuldre både forsvarsmæssigt og angrebsmæssigt, så det vil da helt sikkert være et savn at skulle undvære hende. Men vi må arbejde videre med dem, der er her, og det kommer vi også til, siger Klavs Bruun Jørgensen.

I første omgang skal landsholdet forsøge at kvalificere sig til VM, hvor de skal spille playoffkampe mod Schweiz i maj.

Lykkes det at kvalificere sig, skal de sigte efter top-7 ved VM, som giver en plads i kvalifikationturneringen til OL i 2020. Derfor kunne nyheden nærmest ikke komme på et værre tidspunkt ifølge Bent Nyegaard.

- Uden at jeg har de nøjagtige tal, vil jeg tro, at det er hende, der har fået flest minutter på banen, siden Klavs Bruun Jørgensen tog over som landstræner. Så det er virkelig et hårdt slag. Når man taler landsholdet, spekulerer man på VM i Japan, men man kigger i den grad også frem mod OL i Tokyo, siger Bent Nyegaard.

Andre skal tage over

Klavs Bruun Jørgensen har i flere kampe brugt Mette Tranborg i samtlige minutter af en landskamp, og derfor skal et stort rum af mange minutters håndboldspil udfyldes. Ifølge landstræneren skal tre navne forsøge at træde i karakter og udfylde dette.

- Nu skal Louise Burgaard til Metz til sommer, og Line Jørgensen er stille og roligt på vej tilbage i Esbjerg, og Anne Cecilie la Cour gør det ganske udmærket for København i øjeblikket. Så jeg håber, at nogle af de vil præstere endnu mere stabilt, end de har gjort indtil nu, siger landstræneren.

Derudover udelukker han ikke, at nye, unge spillere bliver aktuelle eller at spille med tre højrehænder i bagkæden.

At landstræneren nævner Herning-Ikast-spilleren, som skifter til fransk håndbold til sommer, Louise Burgaard, glæder Bent Nyegaard.

- Burgaard vil være mit absolutte førstevalg til den højrebackplads, lyder det uden tøven.

Bagspilleren var ikke med ved EM i Frankrig, men ifølge eksperten er der al mulig grund til, at hun igen får landsholdsvarmen at føle.

- Nu skal det lykkes med Louise Burgaard. Det passer også fint, at hun kommer til Metz og prøver sig af på et nyt niveau. Jeg synes, hun har spillet rigtig fint for Herning-Ikast. Hun er en spiller, der kan være med til at gå ind og gøre det mindre grimt, at Tranborg ikke er der.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

3. jan. 2025 kl. 19:09
Sophie Gommesen

Hav af blomster lagt foran ulykkessted

LYT
Del
Link
kopieret!

Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.

Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.

Passer på dig og vores familie.

Vent på mig!

Din kone vil jeg altid være.

Du vil altid have den største plads i mit hjerte.

Vi deler jeres sorg.

Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.

3. jan. 2025 kl. 18:03
Sophie Frederikke Gommesen

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

3. jan. 2025 kl. 15:21
Sophie Frederikke Gommesen

Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.

Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.

Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her