Sølvmåge kommer tilbage igen og igen - sådan har det været i 13 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gennem 13 år er sølvmågen Andy vendt tilbage til Fjord&Bælt stort set hver eneste dag for at få mad.
Måger er udskældte dyr.
De fleste forbinder dem med skrig og skrål på havnen - og en lidt nærgående adfærd. Men måske er billedet mere nuanceret end som så.
I Kerteminde er der i hvert fald en måge, der har opbygget en mere langvarig relation til mennesket.
Naturvejleder advarer mod giftige planter i naturen lige nu - rør ikke ved dem
Hvis du ikke kender de planter eller svampe, som du overvejer at plukke i naturen, så lad helt vær, lyder det fra naturvejleder Emil Sanderhoff fra Naturama i Svendborg.
Sommeren er endelig kommet, og mange danskere tager lige nu ud og nyder naturen.
Men man skal tænke sig godt om, inden man begynder at plukke blade, svampe og blomster. For flere planter kan både være giftige at røre ved og livsfarlige at spise.
Sådan lyder det fra den fynske naturvejleder Emil Sanderhoff i ‘Go’ morgen Danmark’.
Giftlinjen modtog i 2019 mere end 46.000 opkald om plante- og svampeforgiftninger. Forgiftninger, som ofte skyldes, at giftige planter og svampe bliver forvekslet med spiselige fødevarer, som vi kender fra supermarkederne.
Og to planter er særligt farlige lige nu.
På denne tid af sommeren præger især skarntyde og gifttyde naturen, og de kan være enormt giftige at spise, fortæller naturvejlederen.
Begge planter kan let forveksles med almindelig vild kørvel, men det er vigtigt, at man hverken rører eller smager på dem, hvis man ser dem ude i naturen.
- Gifttyden ser meget harmløs ud, men den er meget giftig. Den kan slå dig ihjel på et kvarter, hvis du tager en bid af bladet, siger Emil Sanderhoff, der til dagligt arbejder på Naturama i Svendborg.
Overlæge: Pas på svampene
Det er ikke kun de danske planter, man skal tage sig i agt for.
Niels Ebbehøj, der er overlæge og rådgiver hos giftlinjen, oplever hvert år, hvordan selv erfarne svampesamlere kommer galt afsted, og det kan ifølge overlægen koste nyrerne.
Derfor har han en klar besked til dem, der planlægger at tage på svampejagt:
- Det med svampe kræver en fuldstændig sikker identifikation, inden man spiser dem. Ellers skal man plukke dem i Brugsens køledisk, siger han.
For svampe kan være ekstremt giftige.
Lige nu er det især grøn fluesvamp og puklet giftslørhat, som bekymrer overlægen. Den grønne fluesvamp ved de fleste danskere er giftig, men i 2017 kostede en forgiftning to børn fra en congolesisk familie livet.
Tag en naturkyndig med
Den puklede giftslørhat er derimod sværere at identificere.
Svampen gror sommetider blandt kantareller, som er i sæson lige nu, og som mange danskere selv samler i naturen.
Naturvejleder Emil Sanderhoff fraråder derfor, at man eksperimenterer med at spise svampe og planter i den danske natur, hvis ikke man selv har forstand på det.
- Hvis du skal ud og plukke spiselige planter i naturen, så tag en kyndig med. En kammerat eller en far, som ved noget om det, siger han.
Pas på disse fem giftige planter og svampe
Skarntyde:
Planten er meget giftig og indeholder alkaloider, blandt andet koniin, som har nikotinlignende virkning. Smagen er meget ubehagelig.
Skarntyde kan let forveksles med vild kørvel.
Symptomer ses hurtigt indenfor 5-60 minutter med øget spytproduktion, opkastning, tørst, synsforstyrrelser, muskelsvaghed og lammelser.
Taks:
Hele busken, med undtagelse af dens røde frøkappe, indeholder taxinalkaloider samt en irriterende flygtig olie. Indtagelse af 'bær' med gennemtygning af frø indebærer forgiftningsrisiko.
Alvorlige forgiftninger er dog sjældne hos mennesker.
Symptomer er opkastninger, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.
Grøn fluesvamp:
Den grønne fluesvamp er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig i Danmark fra august til oktober.
Svampen vokser nær træer, især løvtræer. Hatten er fra gul til olivengrøn og mørkest centralt. Lamellerne er hvide.
Symptomer er opkastning, diarre og voldsomme mavesmerter. Giften kan give permanente skader på nyrer og lever og kan forårsage, at den forgiftede skal nyretransplanteres eller gå i livslang dialyse.
Gifttyde:
Hele planten er ekstremt giftig - specielt stilkens nedre del og jordstænglen. Jordstænglen og de nederste dele af stilken er gule og indeholder en olieagtig plantesaft, som er meget giftig.
Gifttyde vokser ved strande, moser, vandløb og kan forveksles med kørvel.
Indtagelse indebærer livsfare - blot at sutte på plantedele kan give forgiftning. Ring derfor 112 ved indtagelse.
Gifttyde kan i løbet af få minutter til et par timer give brændende fornemmelse i mund og svælg samt kraftig spytproduktion, mavesmerter, opkastning, diarré, feber, voldsomme kramper, bevidstløshed og åndedrætsstop.
Puklet giftslørhat:
Puklet giftslørhat er meget giftig, men også sjælden. Svampen vokser sommer og efterår i danske nåleskove. Hat, stok og lameller er brune og kan let forveksles med kantareller.
Symptomer på indtagelse er mavesmerter og diarre. Indtagelse af puklet giftslørhat kan medføre nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation.
Kilde: Giftlinjen
På Fjord&Bælt-centret kan de besøgende hilse på både marsvin og sæler, der holdes i centrets udendørs bassiner. Og så sølvmågen Andy, der helt selv har valgt at være der.
- Andy er kommet her i 13 år. Han kommer stort set hver dag, fortæller dyretræner Signe Tøstesen, mens hun fodrer Andy.
Derfor vender den tilbage
I starten kom Andy for at stjæle fisk, men gradvis begyndte centrets ansatte at fodre den fast, og den ordning kører til alles tilfredsstillelse.
Måger er skabt til at være ude i al slags vejr, men alligevel er der en vis sammenhæng med Andys besøgsadfærd og årstidernes skiften.
Man kunne forestille sig, at behovet var størst om vinteren, men sådan forholder det sig ikke.
Andy er mest konsekvent om sommeren, og forklaringen ligger formentlig i Andys faderlige instinkter.
- De får unger, og så skal de ud og have fat på en masse, masse mad, så de kan forsørge dem, lyder det fra Signe Tøstensen.
Andy er blevet en så integreret del af centret, at de nævner ham som et af deres dyr på deres hjemmeside, selvom der i princippet er tale om et vildt, delvist tæmmet dyr.
- En dag blev han så ivrig, at han kom helt ind i vores fiskekøkken, hvilket er meget atypisk. Ellers står han nogle gange og banker på ruden ind til vores reception for at sige: "Kom nu hallo, der skal altså nogle mennesker ud nu’", siger Signe Tøstesen.
Klogere end man tror?
Der er altså meget, der tyder på, at måger er klogere, end man normalt går rundt og forestiller sig.
- Det er svært at måle deres intelligens, men han har jo lært en del ting i løbet af de år, han har været her, siger Signe Tøstesen.
Det er almindeligt kendt, at man kan træne fugle. Man kan træne falke til jagtbrug og lære papegøjer at tale, men mågetræning er ikke så udbredt.
- Det er ikke så normalt at have en tam måge, men vi hører da af og til, at der er nogen, der har fundet en derhjemme, som de er begyndt at træne, siger Signe Tøstesen.
Stort næb
Sølvmågen er den næststørste mågeart i Danmark, kun overgået af svartbagen, der kan blive helt op til 78 centimeter fra næb til halespids. Selvom Andy er stor, har den dog aldrig nappet nogen for alvor.
- Jeg er ikke bange for Andy, men når han kommer tæt på, så kan man godt blive lidt nervøs. Han har et stort næb, griner Signe Tøstensen.
Gid mågerne skider på den: Her er nogle af de kunstværker, der har skabt polemik
I Glamsbjerg har man netop indviet et kunstværk med otte mure, som nogen elsker - mens andre kalder det for "murstensjuks". Men det er langt fra første gang, at kunst skaber splid blandt fynboerne.
Tirsdag formiddag blev kunstværket Aur"0"a officielt indviet i Glamsbjerg. Det består af otte mure placeret på en plæne foran Vestfyns Gymnasium.
Nogen har fra starten været begejstret for kunsteren FOS's værk og kaldt det "megasejt", mens andre mener, at det er en gang "murstensværk, der skænder", og så er det "fuldstændig malplaceret."
- I starten kunne jeg ikke lide det. Men vi har vænnet os til det efterhånden, lyder det fra gymnasiets nabo Karen Marie Jørgensen.
“Det eneste, du kan håbe på, er, at den glider ud i søen på et eller andet tidspunkt, og mågerne skider på den”
Men det er ikke første gang, at et kunstværk har delt vandene blandt fynboerne.
Gid den glider i søen - og mågerne skider på den
I Ringe var byen på den anden ende, da det kom frem, at der skulle bygges en 60 meter bred kunstbænk af beton ved Ringe Sø.
800 indbyggere skrev under for at protestere mod Poul Ingemanns kunstbænk, og én af de skarpeste kritikere af kunstbænken var Kurt Madsen, som var med til at stifte Foreningen til bevarelse af Ringe Sø.
Men trods protester og borgermøde blev kunstbænken indviet i december 2015.
- Du kan jo ikke gøre noget. Den står her jo. Det eneste, du kan håbe på, er, at den glider ud i søen på et eller andet tidspunkt, og mågerne skider på den, lød det fra Kurt Madsen under indvielsen i 2015.
En fuser i Middelfart
For 11 år siden var det et stykke vandkunst til en million kroner, der vakte opsigt i Middelfart.
“Det er det mest talentløse, jeg længe har set.”
43 dysser sprøjtede forstøvet vand ud på det nye torv i byen.
- Jeg synes, kunst er for stort et ord. Det er det mest talentløse, jeg længe har set. Det kan ikke bruges til noget som helst. Jeg synes, det er en skandale, fortalte Jan Jensen fra Middelfart til TV 2/Fyn dengang.
Selv byens politikere var skuffet over resultatet. De havde forventet et springvand med fylde.
- Jeg har vel fået et dysseanlæg, som i en grønthandler, sagde venstremanden Niels Bebe, der var formand for Teknik- og ejendomsudvalget dengang.
Kommunal voldtægt
I Rudkøbing skabte en stor grøn larve i Ørstedsparken debat. I november sidste år valgte ukendte gerningsmænd så at tage sagen i egen hånd - og larven blev overmalet med ordene:
Kommunal voldtægt af parken - fjern den skændsel.
- Jeg synes, den er grim. Den hører til på en legeplads. Den hører ikke til her i parken. Men man skal ikke lave hærværk på den, fortalte Thomas Sørensen fra Rudkøbing til TV 2/Fyn.
Med fuglen på hånden sammenligner hun dens vægt med en liter mælk – altså omkring et kilo. En sølvmåge kan blive op til 30 år. Så centret håber på Andys besøg mange år endnu.
- Så længe vi har fisk til ham, så er det en nem måde at få en masse føde på i stedet for at skulle ud og fange en masse selv, siger Signe Tøstesen.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her