Fynsk venstreborgmester glad for flot resultat:
- Det giver et boost
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen mener, at Venstre med det flotte valg til Europa-Parlamentet har tilbageerobret den europapolitiske dagsorden.
Venstre blev den store sejrherre ved søndagens valg til Europa-Parlamentet. Partiet gik frem fra 16,7 procent af stemmerne ved det seneste valg i 2014 til nu at stå med en vælgertilslutning på 23,5 procent.
Resultatet giver Venstre fire mandater ud af de i alt 14 danske. Det glæder venstreborgmesteren i Nordfyns Kommune, Morten Andersen.
Ups: Borgmester offentliggør EP-valgresultat for tidligt
Borgmester Morten Andersen fra Nordfyns Kommune offentliggjorde resultatet fra Nordfyns Kommune af EP-valget. Men der må først offentliggøres resultater, når alle valgsteder i Europa er lukket.
Hele Danmark går og venter på resultaterne af valget til Europa Parlamentet, men selvom mange kommuner har talt stemmerne op, så må de først offentliggøres, når det sidste valgsted i Europa lukker klokken 23.
Men på Nordfyn offentliggjorde borgmester Morten Andersen (V) resultaterne af valget på Facebook. Kort efter valgte borgmesteren dog at fjerne opslaget.
- Jeg var simpelthen ikke klar over det. Da jeg blev gjort opmærksom på det, så pillede jeg det væk igen, forklarer borgmester Morten Andersen, Venstre.
I Italien lukker de sidste valgsteder først klokken 23.00, og kort efter forventes det, at der kommer resultater fra de europæiske lande.
- Som venstremand kan man jo kun være rigtig glad ved det resultat. Det er jo altid sådan ved et valg, at folk har én stemme, og man kan kun stemme på ét parti, så det handler jo i bund og grund om tillid. Hvem har man som vælger tillid til, skal forvalte ens stemme. Og jeg er selvfølgelig rigtig glad ved, at Venstre har fået det flotte valg, som vi har, siger Morten Andersen.
Venstre har med borgmesterens ord haft det svært ved den europapolitiske dagsorden og har derfor kæmpet lidt med det ved de seneste europæiske valg.
- Men den er blevet erobret tilbage med det valg her, siger den nordfynske venstreborgmester.
Venstrevælgere vendt tilbage
Venstre gik ved søndagens valg frem fra 16,7 procent af stemmerne ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 til nu at stå med opbakning fra 23,5 procent af stemmerne.
Samtidig er både Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gået mærkbart tilbage.
- Jeg tror først og fremmest, at dem, der traditionelt har stemt Venstre, de er vendt tilbage. Med et resultat på knap 24 procent begynder det jo at minde om det, vi forstod som de gode, gamle dage, før vi fik andre partier og andre dagsordner ind, siger Morten Andersen.
Hønge til Bruxelles kan sende Line Mørk i Folketinget
Hvis Karsten Hønge snupper SF’s andet mandat i Europa-Parlamentet, kan det bane vej for fynske Line Mørk i Folketinget.
SF fik søndag et flot valg til Europa-Parlamentet, da partiet med 13,2 procent af stemmerne fordoblede mandatantallet til to.
Det første SF-mandat går til Margrethe Auken, og det er endnu usikkert, om det andet går til Karsten Hønge.
Men ender han i Bruxelles og ikke i Folketinget, hvor han sidder nu, kan det sende Hønges fynske partifælle Line Mørk meget tæt på en af de 179 pladser i Folketinget efter valget den 5. juni, fordi hun så bliver partiets fynske spidskandidat.
- Nu må vi se. Vi ved jo reelt set stadigvæk ikke, om det er Karsten Hønge, der faktisk får det andet mandat, vi står til. Så indtil vi ved det, så er der grænser for, hvor meget jeg kommer til at stå med armene over hovedet over andet, end at vi har et helt fantastisk valg, siger Line Mørk.
Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 fik SF 10,9 procent af stemmerne. Ved søndagens valg fik de 13,2 procent. Fremgangen fordobler antallet af SF-mandater.
Hønge: Et dilemma
En prognose fra TV 2 tidligt mandag morgen viser, at det sidste mandat formentlig går til Kira Marie Peter-Hansen eller Karsten Hønge.
Karsten Hønge stiller både op til Europa-Parlamentet og det kommende folketingsvalg - men kan kun komme ind et af stederne ifølge reglerne. Hvis han får det andet mandag, er det op til partiets ledelse at beslutte, om Karsten Hønge skal til Bruxelles eller om han skal i Folketinget – hvis han opnår genvalg 5. juni.
Selv ved han endnu ikke, hvad han faktisk vil foretrække.
- Jeg kan ikke skjule, at det er en overraskelse og et dilemma. Men det er da et positivt dilemma og en positiv overraskelse. Vi er taknemmelige og glade, men nu skal vi lige vende situationen og se hvad vi gør, siger Karsten Hønge.
Også Line Mørk tager stadig store forbehold, men hun lægger ikke skjul på ambitionen om et kontor på Christiansborg.
- Jeg vil jo altid gerne i Folketinget. Det er det, jeg kæmper for, og det er det, jeg gerne vil. Men i forhold til at sætte mig ned og tænke, at nu er min chance relativt større, det venter jeg lige med at gøre, til jeg rent faktisk ved, hvordan vi står, siger Line Mørk.
Kandidaterne må vente på den endelige optælling af personlige stemmer, før de kender deres skæbne.
Han håber, at det flotte resultat kan give medvind til de sidste ti dages valgkamp til det folketingsvalg, der venter 5. juni. Men han understreger samtidig, at det er i to vidt forskellige sammenhænge, at de danske vælgere skal i stemmeboksen inden for ganske kort tid.
- Man skal altid huske, at det er to forskellige valg. Men der er da ingen tvivl om, at selvfølgelig giver det her da et boost og en selvtillid til dem, der er i første række i valgkampen. Det er altid sjovere, end hvis man havde stået med det modsatte resultat og den modsatte tendens, siger venstreborgmesteren.