Forsinket igen: Elfærgen Ellen i nye problemer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Træningssejladen med elfærgen Ellen er indstillet. Der har været en kortslutning i motoren, og der er ingen tidshorisont på en løsning.
4. juli begyndte Ærøfærgerne seks ugers træningssejlads efter at have overtaget elfærgen Ellen fra E-ferry-projektet.
El-færgen Ellen udsættes igen
Et særligt system, der skal højne sikkerhed og levetid er skyld i endnu en forsinkelse af el-færgen Ellen.
Indsættelsen af el-færgen Ellen, der skal sejle mellem Søby, Fynshav og Faaborg, bliver yderligere forsinket, skriver El-færgeprojektet E-ferry i en pressemeddelelse.
Idriftsættelsen af el-færgen Ellen udsættes omkring tre måneder i forhold til den hidtidige tidsplan, som første gang blev forlænget fra arpril 2017 til 7. juni 2018.
Nu forventes el-færgen at sejle på ruten fra Søby til Fynshav i løbet af første kvartal af 2019 ifølge den nuværende leveringsplan.
Batteripakke undervejs
Byggeprocessen af el-færgen er tæt på at kunne færdiggøres med undtagelse af batteripakken, hvor levering og installering af de 840 moduler fortsat er udestående.
Det særligt udviklede batterisystem involverer nye design features, som vil højne sikkerhed og levetid på batterierne. Dette har resulteret i en lang række tidskrævende tests og godkendelser, som er årsag til forsinkelsen.
Modulerne er på nuværende tidspunkt i produktion hos E-ferry partneren, Leclanché, og vil leveres ad to omgange. I uge 38 forventes 420 batterimoduler leveret til installation i det ene batterirum efterfulgt af de resterende 420 batterimoduler til det andet batterirum med levering i uge 49.
Når batterimodulerne er leveret og installeret følger der en periode på omkring tre til fire måneder, hvor systemerne skal kommissioneres, testes og sættes i drift.
Herefter skal Ærøfærgerne bruge seks til syv uger til oplæring og træning af el-færgens mandskab før Ellen bliver sat i normal drift.
EU har bevilget 113 millioner kroner til projektet, mens Ærø Kommune betaler 78 millioner kroner.
Træningssejladsen, hvor besætningen skal lære færgen at kende, er dog blevet indstillet 10. juli på grund af tekniske problemer, og det betyder yderligere forsinkelser på elfærgen.
Under en prøvesejlads satte fremdrivningssystemet på styrbordside ud, og det har efterfølgende vist sig, at dette skete på grund af en kortslutning i motoren.
- Motoren er kortsluttet, og væklingerne er blevet for varme, og så er den stået af, siger trafikdirektør i Ærøfærgerne Keld M. Møller til TV 2/Fyn.
Venter på ny motor
E-ferry-partnerne er i gang med at klarlægge den underliggende årsag til kortslutningen i motoren, som i første omgang vil blive sendt tilbage til fabrikken til en teknisk analyse.
- Der skal en ny motor til, og den skal vi have fundet. Nu har vi brændt to motorer af. Det er ikke første gang, så vi skal vide, om der er noget galt med motorerne, eller om der er noget andet, der er forårsaget det, siger Keld M. Møller.
Da det endnu er uklart, præcis hvad årsagen er, vides det heller ikke, hvor lang tid det vil tage, før problemet er fikset.
Kan du sige noget om, hvornår færgen kan tage passagerer med?
- Nej, vi havde regnet med den 15. august, og det her er selvfølgelig en streg i regningen, og det er et udviklingsprojekt, så der kan godt komme nogle bump på vejen. Dem har der været en del af i hele færgebyggeriet, siger Keld M. Møller.
Elfærgen Ellen skal sejle mellem Søby, Fynshav og Faaborg. Den har ad flere omgange været forsinket.