Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Slot er ved at blive til en stor museumsoplevelse. Men spørgsmålet er, om man skal gentænke måden at lave museum på og gå i en digital retning.
Når udvidelsen af Nyborg Slot står færdig, vil man kunne opleve 1500-tallets Nyborg bygget ind i den moderne tilbygning og store restaurering.
Og på mange måder vil man gå gennem slottet med en klassisk forventning til et museum, hvor gamle artefakter, historiske levn fra Middelalderen og masser af skilte med information om det, man ser, vil danne rammerne.
Men forestil dig i stedet at smide et par briller på og opleve fortiden gennem virtual reality, hvor historien kan gengives fuldstændig, som det så ud i Nyborgs Middelalder - bare i en digital verden.
Den tanke vender vi tilbage til.
Naboer til Nyborg Slot:
- Til grin og pinligt
Naboerne til Nyborg Slot er trætte af udsigten til en byggeplads.
Det blev ugen med endnu en mavepuster til den omdiskuterede og stærkt forsinkede renovering af Nyborg slot. Det skete da A.P. Møller Fonden trak 60 millioner fra det 340 millioner kroner dyre projekt.
Tilbage står nu en by og dens borgere, der håber på en genrejsning af Nyborg som Danmarks ældste kongeby med en turistattraktion i international klasse.
I den idylliske Slotsgade for foden af bakken, hvor slottes hovedbygning nu knejser helt alene, er de trætte af at vente på udsigten til andet end en byggeplads.
Tau Ertmann, restauratør, Restaurant Sneppen
Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?
- Det er lidt mindre en byggeplads nu, og vi kan forhåbentlig snart nyde udsigten hernedefra. Det har taget sin tid! Det betyder forhåbentlig også, at jeg snart kan få nogle gæster ind i huset, som kommer til byen for at se slottet. Hvis genåbningen trækker ud, får vi ikke så mange gæster.
Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg og for byens identitet?
- Nyborg har været en større by, end den er nu. DSB sad en gang på halvdelen af byen, men det gør de ikke mere. Det gamle slot, der ligger her midt i byen, er dét, der tilbage i Nyborg.
- Der er en gammel kongeby, og det er folk også godt klar over. Dét, at der står et halvfærdigt projekt, tror jeg, går mange borgere på. Det synd og skam, at vi går og kigge på alle de containere, når nu det kunne være så flot. Det er brandærgerligt, at det skal trække ud på grund af noget finansiering.
Hvad betyder det for dig, at projektet er forsinket?
- Det er en form for prestigeprojekt, der har været i støbeskeen i hvert fald i ti år. At det bliver ved med at snuble på den måde, der er lidt pinligt. Både for dem, der er tovholdere og for dem, der går deroppe og arbejder.
Ulla Grundahl, pensioneret bedemand
Hvad betyder slottet for dig som nyborgenser?
- Det er et klenodie. Det har været der i så mange år, og det er synd, hvis ombygningen bliver standset nu.
Hvad betyder slottet for byens identitet?
- Det har fyldt i byen i mange år, at vi er en kongeby. Det betyder noget, at der har boet konger her. Jeg er gammel, så jeg tænker tilbage på alt muligt, og det er en dejlig ting at tænke tilbage på - Nyborg som en kongeby.
Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?
- Det har været nogle drøje år.
- Al den tunge trafik til renoveringen af slottet har kørt på den her gade, og det har fået vores huse til at slå revner. Men det har de undersøgt, før de begyndte på projektet, så vi får vel noget erstatning senere.
Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg?
- Hvis I vidste, hvor mange turister der gik forgæves sidste sommer. De må ikke en gang komme ind og kigge, portene er lukkede. Det er forfærdeligt. Vi er kede af det i hvert fald. Nu skulle det sidste lige på plads!
- Vi har lært om slottet, dengang vi gik i skole. Det er vores barndom. Og i dag går vi tur på volden hver eneste dag. Det er en seværdighed uden lige. Kan vi ikke snart få det færdigt? Ellers skulle det gamle være blevet stående, for det var også smukt.
Jens Finsen, specialarbejder, Fortum Waste Solution
Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg og for byens identitet?
- Slottet betyder noget. Det er en seværdighed og en del af danmarkshistorien, og så er det en stor turistattraktion. Eller det vil det blive, når det er færdigt. Det betyder noget at bo et sted, der er populært, og som folk godt kan lide.
Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?
- Når man er nabo til sådan en byggeplads, hvor der ikke sker noget, så er det frustrerende. Og jeg kan godt forstå, man trækker pengene tilbage, når der ikke sker noget. Det er også ærgerligt, at man ikke har de tilladelser, man skal have, når man begynder på sådan et projekt.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at slottet snart står færdigt?
- Det er til grin, at det hele tiden bliver forsinket. Det betyder noget! Folk må tænke, at der ikke er søgt om de rigtige ting, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det bliver ved med at blive stoppet. Man snakker, og der sker ingenting. Det er det værste.
- Det skal nok blive færdigt, det er jeg sikker på. Hvem der skal betale for det, det er en anden sag. Det bliver nok Nyborgs borgere, kunne jeg forestille mig.
- Når det bliver færdigt, vil jeg være stolt af det. Det er historisk, og det er en seværdighed og et flot byggeri. Det har været der altid, så selvfølgelig betyder det noget for byen og for den turisme, der vil komme her, når de er færdige. Det har man set med andre projektet som for eksempel Koldinghus.
For mens Østfyns Museer har store planer om Nyborg Slot, mener en lektor i historie, at museet skal nytænkes i sin form. Spørgsmålet er, om det er nostalgi eller formidling, og hvornår en digital oplevelse kan overgå den ægte vare.
- Man har revet en fin 1800-tals-længe ned, og så vil man på mystisk vis fremhæve historie ved at bygge noget nyt. Man vil ikke formidle, man vil skabe, siger Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Københavns Universitet.
- Du sætter altid historien i scene, og al historie er nostalgi. Mennesker bruger historien til at spejle sig selv i, og vi skal som historikere kunne spejle os i det, fastslår direktør for Østfyns Museer, som Nyborg Slot hører under, Erland Porsmose.
“I nutiden må man ikke bare konstruere Nyborg Slot, som det så ud i 1500-tallet. Der skal være forskel på nyt og gammelt, og man skal stå ved, at det er opført i 2025”
Historien genskabt - eller skabt?
Målet med det store slotsprojekt, der af flere omgange er blevet udsat og bremset, er at genskabe byens og slottets historie siden Middelalderen.
Men det er Jes Fabricius Møller ikke enig i, at projektet lægger op til.
- Jeg kalder det nostalgi. Altså "make Nyborg great again", hvor man prøver at opfinde et Nyborg, som ikke er eller har været der, siger han.
Overblik: Se, hvordan slotsprojektet på ti år er blevet forsinket, fordyret og lagt i ruiner
Siden 2011 har planerne om den store renovering af Nyborg Slot eksisteret. Men trods ti års arbejde er renoveringen stadig ikke i mål. Få et overblik over processen i den 351 millioner kroner dyre renovering her.
Tirsdag meddelte A.P. Møller Fonden, at den udtræder af partnerskabet om projektet Nyborg Slot. Beslutningen betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger skyldes beslutningen, at projektet færdiggørelse løbende er blevet udskudt - fra en forventning om 2017 til nu tidligst 2025. Samtidig er udgifterne undervejs steget - fra et estimat på 200 millioner kroner til 351 millioner kroner.
Få et overblik over forløbet med renoveringen af Nyborg Slot her.
Ifølge Erland Porsmose har man stort set ikke bevaret noget inventar fra Middelalderen, men der er mure og egetræsgulve fra 1500-tallet, som gør, at man kan bevæge sig rundt i et autentisk rum.
- I nutiden må man ikke bare konstruere Nyborg Slot, som det så ud i 1500-tallet. Der skal være forskel på nyt og gammelt, og man skal stå ved, at det er opført i 2025. Det handler om at komme så tæt på som muligt, så man forstår sammehængen i dag, påpeger Erland Porsmose.
Social oplevelse
Og lad os så vende tilbage til tanken om et museum i en virtuel verden.
Jes Fabricius Møller mener nemlig, at der er grund til at tænke rekonstruktioner på en digital måde, frem for at bygge noget op, der ikke giver et helt retvisende billede.
- Jeg mener, at der er så mange muligheder for elektronisk at anskueliggøre historien. Hvorfor bruger man så ikke dem? For jeg er bange for, at hvis man bare bygger den store klods, som en arkitekt synes er pæn, så står vi om 20-30 år og tænker: Det er så 2022, siger han.
Hvad er VR og AR?
VR er en forkortelse for virtual reality, hvor man ved hjælp af en brille træder ind i en anden verden. Det ligner altså, at man står et helt andet sted, hvor man kan bevæge sig rundt, som var det en virkelig verden.
AR står for argumented reality og handler om at tilføje et "ekstra lag" på virkeligheden. Du kender måske Pokémon Go, hvor pokémoner på telefonen står foran en på den rigtige asfalt.
Det kan oplevelsesdesigneren Ludvig Lohse til dels skrive under på. Ifølge ham har man allerede benyttet sig af både virtual reality og argumentet reality flere steder, hvor den digitale formidling spiller en afgørende rolle af museumsoplevelsen. Sådan er det blandt andet på Moesgaard Museum ved Aarhus.
- VR (Virtual reality) gør, at man kan indleve sig i en anden realitet, som var den virkelig. Teknologien bliver bedre år for år, siger han, men uddyber så:
- Som det er nu, er det dog svært at se VR erstatte den fysiske oplevelse. Udfordringen lavpraktisk i forhold til museumsbesøg er, at en VR-oplevelse, som den er nu, ikke er en specielt social oplevelse.
“Det er ikke fordi, jeg er imod byggeri, men det skal tjene seværdigheden”
Nytænkt historie
På Nyborg Slot er den digitale formidling tænkt ind i udstillingen. Når man går ind i Christian IIV's riddersal vil den virke ret tom, men kigger man op i et spejl, ser salen pludselig befolket ud og ligner et maskebal fra 1560.
Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn
Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.
Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.
Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.
Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.
Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.
Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00.
Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Debat hver torsdag
Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.
Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne.
Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk.
Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.
Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.
Ifølge Ludvig Lohse er teknologien der ikke helt endnu til at kunne være et museum i sig selv, og derfor er løsningen på Nyborg Slot et godt skridt på vejen.
- Det skal være små greb i en udstilling, netop hvor man ser historien i små bidder. For der er som sådan ikke nogen grund til at bruge lokaliteten i museet, hvis det hele alligevel kun findes i en VR-verden, siger han.
_
For nu står slotsprojektet helt stille, men planen er en mere klassisk oplevelse, der dog får en smule hjælp fra digitale midler.
- Vi skal jo leve med, at bygningen er fredet. Skal man fastholde interesse, så skal man lave særudstillinger. Og det kræver, at nybygningen kommer ind i billedet, siger Erland Porsmose.
- Det er ikke, fordi jeg er imod byggeri, men det skal tjene seværdigheden. Der er en tendens til, at museumsbygningener selv skal være seværdigheder uden meget indhold, og det kan blive tilfældet her, siger Jes Fabricius Møller.
Kom med og snak om Nyborg Slot med TV 2 Fyn
Torsdag den 24. februar samler TV 2 Fyn Event op på de seneste tilbageslag for projekt Nyborg Slot og spørger et kyndigt panel: Hvad så nu? Er det juraen, økonomien eller arkitekturen, der skal skrues på, for at Nyborg Slot har en realistisk fremtid?
Book en af de gratis billetter og stil dine egne spørgsmål til panelet, når vi rykker ind på Bastionen.
Kom og vær med
Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til event@tv2fyn.dk. Skriv hvor mange, I kommer. Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os.
Sted: Bastionen, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg
Hvornår: Dørene lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 18.00.
Se med og stil spørgsmål hjemmefra. Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.
Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.
I en besked skriver han:
- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.
Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.
Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.
Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.
Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.
Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.
- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.
Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.
Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.
Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:
- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.
Sikker i sin sag
Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.
Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?
- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.
Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.
- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.
442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.
Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.
Forlanger redegørelse
Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.
- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.
Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.
- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.
Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.
- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.
En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her