13. feb. 2022 kl. 13:05
William Borst Lorentzen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Naboerne til Nyborg Slot er trætte af udsigten til en byggeplads.


Det blev ugen med endnu en mavepuster til den omdiskuterede og stærkt forsinkede renovering af Nyborg slot. Det skete da A.P. Møller Fonden trak 60 millioner fra det 340 millioner kroner dyre projekt.

Tilbage står nu en by og dens borgere, der håber på en genrejsning af Nyborg som Danmarks ældste kongeby med en turistattraktion i international klasse. 

I den idylliske Slotsgade for foden af bakken, hvor slottes hovedbygning nu knejser helt alene, er de trætte af at vente på udsigten til andet end en byggeplads.

Læs også: Overblik: Se, hvordan slotsprojektet på ti år er blevet forsinket, fordyret og lagt i ruiner
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 22:13

Overblik: Se, hvordan slotsprojektet på ti år er blevet forsinket, fordyret og lagt i ruiner

Østfyns Museer

Siden 2011 har planerne om den store renovering af Nyborg Slot eksisteret. Men trods ti års arbejde er renoveringen stadig ikke i mål. Få et overblik over processen i den 351 millioner kroner dyre renovering her.


Tirsdag meddelte A.P. Møller Fonden, at den udtræder af partnerskabet om projektet Nyborg Slot. Beslutningen betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger skyldes beslutningen, at projektet færdiggørelse løbende er blevet udskudt - fra en forventning om 2017 til nu tidligst 2025. Samtidig er udgifterne undervejs steget - fra et estimat på 200 millioner kroner til 351 millioner kroner.

Få et overblik over forløbet med renoveringen af Nyborg Slot her.

William Borst Lorentzen

Tau Ertmann, restauratør, Restaurant Sneppen

Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?

- Det er lidt mindre en byggeplads nu, og vi kan forhåbentlig snart nyde udsigten hernedefra. Det har taget sin tid! Det betyder forhåbentlig også, at jeg snart kan få nogle gæster ind i huset, som kommer til byen for at se slottet. Hvis genåbningen trækker ud, får vi ikke så mange gæster. 

Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg og for byens identitet?

- Nyborg har været en større by, end den er nu. DSB sad en gang på halvdelen af byen, men det gør de ikke mere. Det gamle slot, der ligger her midt i byen, er dét, der tilbage i Nyborg.

- Der er en gammel kongeby, og det er folk også godt klar over. Dét, at der står et halvfærdigt projekt, tror jeg, går mange borgere på. Det synd og skam, at vi går og kigge på alle de containere, når nu det kunne være så flot. Det er brandærgerligt, at det skal trække ud på grund af noget finansiering.

Læs også: Organisation undrer sig: Hvorfor har A.P. Møller Fonden ikke trukket støtte noget før?
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 21:49

Organisation undrer sig: Hvorfor har A.P. Møller Fonden ikke trukket støtte noget før?

Ken Petersen

Organisationen Kultur og Arv har i flere år kæmpet imod dele af renoveringen af Nyborg Slot. Derfor ser den positivt på, at A.P. Møller Fonden har trukket sig.


De har været en torn i øjet på kræfterne bag renoveringen af Nyborg Slot i flere år.

Organisationen Kultur og Arv, der ”arbejder for at sikre, at de myndigheder, der skal stå vagt om kultur, lever op til deres ansvar”, har siden 2018 nemlig flere gange gjort opmærksom på sin utilfredshed med renoveringen.

“Man har tænkt, at alt var i orden, når A.P. Møller var med.”

— Frederik Siemssen

- Undervejs har det jo stået klart, at projektet ikke kan gennemføres på den nænsomme måde, som man oprindelig havde lovet, hvor intet ville blive beskadiget, siger Frederik Siemssen, der er formand i Kultur og Arv.

Derfor er organisationen meget tilfreds med tirsdagens nyhed om, at A.P. Møller Fonden ikke længere bakker økonomisk op om renoveringen.

- Vi synes, det er en fornuftig beslutning, og vi har undret os over, at A.P. Møller ikke er nået til den noget før, for det her er ikke et A.P. Møller-projekt, siger Frederik Siemssen.

A.P Møller Fonden havde afsat 107 millioner kroner til projektet, men trækker nu 60 millioner tilbage.

Fondens engagement har blåstemplet projektet

For Kultur og Arvs modstand mod renoveringsprojektet handler det ikke nødvendigvis så meget om den økonomi, A.P. Møller Fonden trækker ud. Det handler i lige så høj grad om signalværdien.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at deres engagement i den her sag langt hen ad vejen har blåstemplet projektet. Derfor er mange vigtige fagstemmer ikke kommet til orde, fordi man har tænkt, at alt var i orden, når A.P. Møller var med, siger Frederik Siemssen.

Derfor ser organisationsformanden også A.P. Møller Fondens afstandtagen til projektet som en bekræftelse af, at noget har været galt.

- Nu, hvor A.P. Møller Fonden er udtrådt og deres fulde 107 millioner ikke bliver projektet til del, så er man jo i hvert fald ikke på et sted, hvor man kan sige, at projektet møder bred opbakning og er fuldt finansieret.

Håber ikke, projektet er dødt

Selvom Kultur og Arv altså er glad for, at A.P. Møller Fonden ikke længere bakker op om renoveringen, så er organisationen stadig tilfreds med dele af fondens bidrag.

Ifølge Frederik Siemssen er Kultur og Arv nemlig glad for, at flere af de gamle dele af slottet er blevet holdt ved lige.

- Jeg håber ikke, projektet er dødt. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi ikke er imod renoveringen af Nyborg Slot. Vi synes, det er alt ære og hæder værd, at man har renoveret den bestående fløj – kongefløjen. Det har A.P. Møller været en vigtig faktor i, siger Frederik Siemssen.

Formanden understreger, at Kultur og Arvs modstand primært bunder i beslutningen om at bygge et nyt formidlingscenter i midten af det nuværende slotsområde.

A.P. Møller Fondens 107 millioner var knap en tredjedel af det samlede renoveringsbudget, der er sat til 340 millioner kroner. 

Hvad betyder det for dig, at projektet er forsinket?

- Det er en form for prestigeprojekt, der har været i støbeskeen i hvert fald i ti år. At det bliver ved med at snuble på den måde, der er lidt pinligt. Både for dem, der er tovholdere og for dem, der går deroppe og arbejder.

William Borst Lorentzen

Ulla Grundahl, pensioneret bedemand

Hvad betyder slottet for dig som nyborgenser?

- Det er et klenodie. Det har været der i så mange år, og det er synd, hvis ombygningen bliver standset nu.

Hvad betyder slottet for byens identitet?

- Det har fyldt i byen i mange år, at vi er en kongeby. Det betyder noget, at der har boet konger her. Jeg er gammel, så jeg tænker tilbage på alt muligt, og det er en dejlig ting at tænke tilbage på - Nyborg som en kongeby.

Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?

- Det har været nogle drøje år. 

- Al den tunge trafik til renoveringen af slottet har kørt på den her gade, og det har fået vores huse til at slå revner. Men det har de undersøgt, før de begyndte på projektet, så vi får vel noget erstatning senere.

Læs også: Minister kritiseres for at trække Nyborg-projekt i langdrag:
  • Jeg kunne ikke have prioriteret det højere
Gå tilbage Del
8. feb. 2022 kl. 20:43

Minister kritiseres for at trække Nyborg-projekt i langdrag:
  • Jeg kunne ikke have prioriteret det højere

Østfyns Museer/TV 2

Det undrer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at A.P. Møller Fonden vælger at trække støtten til Nyborg Slot på et tidspunkt, hvor projektet langt om længe var kommet tilbage på skinner.


A. P. Møller Fonden trækker sin økonomiske støtte til Nyborgs 340 millioner kroner dyre slotsprojekt på grund af den udskudte tidsplan og kommende fordyrelser af projektet.

Det betyder konkret, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.

Udmeldingen vækker stor frustration fra både Konservative og Venstre, som blandt andet kalder det en "sorgens dag" og kritiserer regeringen for nøl. 

Den kritik køber kulturminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) dog ikke ind på. 

Hun fortæller til TV 2, at nyheden om A. P. Møller Fonden kommer som en overraskelse, og at hun undrer sig over tidspunktet. 

- Jeg havde en forhåbning om, at vi endelig havde fået processen tilbage på skinner igen, så det kommer bag på mig, siger ministeren til TV 2 Fyn. 

Herunder kan du læse det fulde interview med kulturministeren.

Både Konservative og Venstre siger, at det her er skyldes, at I i regeringen ikke har prioriteret det her projekt højt nok. Er det enig i det?

- Nej, det er jeg ikke. Tværtimod. Vi har gået meget ambitiøst ind i det. Og de diskussioner om Nyborg Slot, der her rejst sig, har givet anledning til en helt ny museumslov – netop med udgangspunkt i nogle af de her balancer, som vi ikke mener er ramt rigtigt i forhold til vurderingen af Nyborg Slot. 

- Derudover har jeg også hele vejen igennem været pragmatisk og åben overfor, at hvis det skulle være en anlægslov, der skulle til for at få det her projekt i mål, så var jeg parat til at gøre det. Men det har ikke været meldingen til mig, at det ville gøre en forskel.

Jeg kan forstå på styrelsen, at det skal gennemføres med eller uden A.P. Møllers penge, men hvad er udsigten til, at det her projekt kommer i mål?

- Vi skal finde en løsning, så Nyborg Slot kan åbne. Jeg håber, at alle involverede i projektet samarbejder om at finde de rigtige løsninger. Og jeg noterer mig også, at A.P. Møller holder en dør på klem i forhold til at komme tilbage i projektet igen. 

- Jeg mener, at Nyborg Slot er et vigtigt fortidsminde, som fortæller en vigtig del af vores fælles historie. Det skal vi selvfølgelig alle sammen have adgang til at komme ind og opleve og få formidlet. 

Det her projekt har været ti år undervejs. Kan du ikke godt forstå, at man som bidrager simpelthen løber tør for tålmodighed?

- Jeg kan godt forstå, at det her har været en bumlet vej. Ikke mindst på grund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at det var en udfordring ved den afgørelse, og vi har forsøgt at håndtere de udfordringer, det skabte - ikke mindst ved at lave en bred politisk aftale om at få justeret på museumsloven, sådan at det her vil se anderledes ud i fremtiden.

Hvis du nu havde taget projektet og lagt øverst i bunken af dine opgaver, da du tiltrådte som kulturminister, tror du så, du kunne have holdt på støtten fra A.P. Møller?

- Men det var faktisk noget af det, jeg gjorde. Jeg har jo forhandlet hele aftalen om en ny museumslov i de få måneder, der er gået, siden jeg kom til. Det vil jeg gerne takke et bredt udsnit af Folketingets partier for at bakke op omkring. I løbet af foråret bliver den lov endelig vedtaget, og det her ret hurtigt for en så kompleks og stor aftale og lov. 

- Så det var faktisk noget af det første, jeg kastede mig over. Jeg har været meget optaget af, at det her projekt faktisk skulle lykkes. Derfor er jeg også tilsvarende ærgerlig over, at A.P. Møller Fonden nu trækker støtten.

Så det kunne ikke have været prioriteret højere fra din side?

- Jeg har i hvert fald dedikeret en hel del tid til det og har også forhandlet med Folketingets partier om en helt ny museumslov…

Men kunne det have været prioriteret højere?

- Det mener jeg ikke, at den kunne. Jeg kan ikke se, hvad der ville skulle til. Altså meldingen til mig er, at selv hvis vi havde lavet en anlægslov, som jeg også var klar til at bruge, hvis det fik projektet hurtige i mål, så ville det ikke have gjort en forskel. Så vi må bare tage situationen for det, den er nu; en udfordring, men dog stadig med et Nyborg Slot, som jeg tror på kan lykkes. Og så håber jeg, at A.P. Møller Fonden på et tidspunkt vil genindtræde i projektet. 

Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg?

- Hvis I vidste, hvor mange turister der gik forgæves sidste sommer. De må ikke en gang komme ind og kigge, portene er lukkede. Det er forfærdeligt. Vi er kede af det i hvert fald. Nu skulle det sidste lige på plads!

- Vi har lært om slottet, dengang vi gik i skole. Det er vores barndom. Og i dag går vi tur på volden hver eneste dag. Det er en seværdighed uden lige. Kan vi ikke snart få det færdigt? Ellers skulle det gamle være blevet stående, for det var også smukt. 

William Borst Lorentzen

Jens Finsen, specialarbejder, Fortum Waste Solution

Hvad betyder slottet for borgerne i Nyborg og for byens identitet?

- Slottet betyder noget. Det er en seværdighed og en del af danmarkshistorien, og så er det en stor turistattraktion. Eller det vil det blive, når det er færdigt. Det betyder noget at bo et sted, der er populært, og som folk godt kan lide.

Hvordan er det at være nabo til Nyborg Slot?

- Når man er nabo til sådan en byggeplads, hvor der ikke sker noget, så er det frustrerende. Og jeg kan godt forstå, man trækker pengene tilbage, når der ikke sker noget. Det er også ærgerligt, at man ikke har de tilladelser, man skal have, når man begynder på sådan et projekt.

Hvorfor er det vigtigt for dig, at slottet snart står færdigt?

- Det er til grin, at det hele tiden bliver forsinket. Det betyder noget! Folk må tænke, at der ikke er søgt om de rigtige ting, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det bliver ved med at blive stoppet. Man snakker, og der sker ingenting. Det er det værste.

Læs også: A. P. Møller trækker stikket til Nyborg Slot: Træt af forsinkelser og fordyrelse af projekt
Gå tilbage Del
8. feb. 2022 kl. 17:11

A. P. Møller trækker stikket til Nyborg Slot: Træt af forsinkelser og fordyrelse af projekt

Nyborg Slot

Venstre og Konservative er skuffet over regeringens slingrekurs. Mit hjerte græder på Nyborgs og kulturens vegne, siger Mai Mercado.


A. P. Møller Fonden trækker den økonomiske støtte til Nyborgs 340 millioner kroner dyre slotsprojekt. 

Det erfarer TV 2 Fyn, efter blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at A. P. Møller Fonden har bedt styrelsen om at søge bevilling til projektet, når det måtte blive aktuelt. Projektet er blevet forsinket og fordyret flere gange. 

Baggrunden for, at fonden har sat bevillingen i bero er ifølge TV 2 Fyns oplysninger projektets udskudte tidsplan og kommende fordyrelser af projektet i en tid, hvor der er mangel på byggematerialer og arbejdskraft.

Folketingets kulturordførere blev tirsdag morgen orienteret om A. P. Møller Fondens beslutning, der konkret betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.

De 47 millioner kroner er brugt på blandt andet renovering af hovedbygningen på slottet, pladsen foran Nyborg Rådhus og projekteringsudgifter.

A. P. Møller Fonden ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Fyn.

- Det gør vi af princip ikke, siger sekretariatschef Thomas Wohlert.

Opdatering

A.P. Møller Fonden har efterfølgende bekræftet, at den udtræder af partnerskabet om projektet Nyborg Slot. - Med meldingen fra A.P. Møller Fonden står vi i en ny situation, og vi vil hurtigst muligt drøfte de næste skridt med de resterende parter i projektet. Det er derfor for tidligt at sige præcist, hvad der kommer til at ske herfra, siger Jesper Hermansen, der er direktør i Slots- og Kulturstyrelsen. - Uanset hvad skal vi stadig færdigøre det sidste af restaureringsarbejdet på slottet. Vi er næsten i mål med en restaurering af Kongefløjen både udvendigt og indvendigt, og Nyborg har fået et nyt, multifunktionelt torv neden for slottet. Det arbejde vil – uanset hvad vi kommer frem til – bestå, fortsætter han.

Mai Mercado (K), der sidder i Folketingets kulturudvalg, vil derimod godt udtale sig.

- Det er et projekt, som Nyborg har kæmpet for i ti år. Det er helt grotesk, når man tænker på, at det tog tre år at få opført Operaen i København. Mit hjerte græder både for Nyborg og på kulturens vegne, siger Mai Mercado.

Sammen med Venstre har Konservative støttet en ny anlægslov, der skulle fremskynde projektet, som kuldsejlede, da et snævert flertal på 4-3 i Miljø og Fødevareklagenævnet stoppede projektet.

Det skete med henvisning til, at projektet nye udstillingsbygning blev bygget på et fredet fortidsminde.

Herefter besluttede et flertal at fremsætte en ny museumslov, der skal gøre det mindre restriktivt at bygge på fredede fortidsminder. Desuden indeholder loven et nyt klagenævn, der først og fremmest er bemandet med sagkyndige.

Hans Chr. Schmidt (V), formand for Folketingets kulturudvalg, er skuffet over, at regeringen ikke har lyttet til Venstres ønske om en anlægslov.

- Regeringen har hele tiden fastholdt, at det ville være lige så hurtigt at vedtage en ny museumslov. Men en anlægslov ville have betrygget investorerne i, at projektet blev til noget og var på skinner. Ingen kan overbevise mig om, at en museumslov er et lige så hurtigt redskab, siger Hans Chr. Schmidt.

Mai Mercado er enig.

- Vi står i dag i en situation, hvor der ikke engang er adgang til den renoverede kongefløj. Vi har et projekt, som kunne blive en publikumsmagnet, og som nu er endt ikke en helt uholdbar situation, siger Mai Mercado.

Oprindelig støttede A. P. Møller Fonden og Realdania projektet med hver 100 millioner kroner, Slots- og Kulturstyrelsen med 41 millioner kroner og Nyborg Kommune med 35 millioner kroner.

Siden er projektet blevet 50 millioner kroner dyrere, nemlig til en forhøjelse af vagttårnet.

- Det skal nok blive færdigt, det er jeg sikker på. Hvem der skal betale for det, det er en anden sag. Det bliver nok Nyborgs borgere, kunne jeg forestille mig.

- Når det bliver færdigt, vil jeg være stolt af det. Det er historisk, og det er en seværdighed og et flot byggeri. Det har været der altid, så selvfølgelig betyder det noget for byen og for den turisme, der vil komme her, når de er færdige. Det har man set med andre projektet som for eksempel Koldinghus.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anders Bøttcher

Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


Men der var noget, som ikke gav mening.


- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


Men det havde de ikke.


Det var hendes lille Willie.


Liv eller død

Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

Gitte Krupsdahl / Privatfoto
Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

Hun tog ingen chancer.

- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

Hvad er CHARGE?

  • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

  • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

    • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

    • H – Hjertemisdannelser

    • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

    • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

    • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

    • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

  • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

  • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

  • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

  • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

    Kilde: Sundhed.dk

Ustyrlig appetit på livet

Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

Anders Bøttcher

- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

I går kl. 18:22
Tophistorie
Anton Kranf

Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

Ejendomskonge afviser

Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

Beboerrepræsentation på vej

Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

For 3 timer siden
Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

Ida Alstrup Klausen

Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

Privatfoto

Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

Hvad er en flashmob?

En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

Kilde: lex.dk

Anton Kranf

Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Anton Kranf

Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

Anton Kranf

Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.

Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.

I en besked skriver han:

- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.

Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.

Malthe Noes

Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.

Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.

Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.

Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.

- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.

I går kl. 9:58

Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.


Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.


Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:


- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.

Sikker i sin sag

Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.

Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?

- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.

Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.

- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.

I går kl. 8:40
Fyn
Ukendt

442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.


Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.


Forlanger redegørelse

Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.

- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund  må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.

Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.

- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.

Læs også: Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 20:27

Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt

Tim Kyhn

442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.

- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.

Læs også: En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 6:00

En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken

Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her