Fynsk politiker råbte op om egen sag på tv - fire dage efter blev operation rykket frem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jens Henrik Thulesen Dahl er bekymret for, om han har fået særbehandling, fordi han råbte op overfor ministeren og på tv. Regionen afviser.
For en måned siden, ringede Jens Henrik Thulesen Dahls (DF) telefon.
Det var Region Syddanmarks visitation, som ville fortælle om hans muligheder for at blive opereret på et privathospital.
“Jeg kan da godt være bekymret for, om det betyder noget, at man råber op.”
DF'eren er både valgt til Folketinget og byrådet i Assens. Og ugen inden det pludselige opkald havde han under en debat på Christiansborg spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), om det virkelig kunne være rimeligt, at han som patient ikke kunne få en tid til sin brokoperation indenfor behandlingsgarantien på 30 dage.
Regionen overtræder behandlingsgaranti - ledige tider i efteråret
Region Syddanmark har en behandlingsgaranti på 30 dage, men den bliver ikke overholdt. Lige nu er blot visitationens svartid 17 dage.
'Operation' står der på en dato i efteråret i folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahls (DF) kalender.
En dato, der er noget længere væk end de 30 dage, som er det maksimale en behandling i Region Syddanmark må tage, hvis regionens behandlingsgaranti skal overholdes.
Han gik ellers hjem fra undersøgelse med en seddel i hånden, hvor der stod, at han kunne blive opereret inden for 30 dage ved at kontakte regionens visitation.
Urimelig ventetid
Forundringen over de lange ventetider udløste et spørgsmål i folketingssalen fra Dansk Folkeparti-politikeren til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Er det rimeligt, at regionen ikke lever op til behandlingsgarantien?
- Det finder jeg ikke rimeligt, svarede sundhedsministeren.
- Det er min klare forventning, at alle regioner selvfølgelig lever op til deres forpligtigelse, svarede Magnus Heunicke.
“Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt”
Fire ugers svartid fra visitation
Efter at have fået den først mulige dato fra det offentlige, undersøgte Jens Henrik Thulesen Dahl. muligheden for at blive behandlet på et privathospital. Her fik han at vide, at svartiden på hans henvendelse var fire uger.
- Det er jo lidt absurd, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
- Det er jo ikke fordi, at jeg ikke har forståelse for, at man er presset i sundhedsvæsenet, og at der er nogle pukler, man skal afvikle. Det jeg synes er værst, er, at det ikke er åbent og tydeligt, hvordan forholdene nu er.
Ventetid er knap halveret
Regionsrådsformand Stephanie Lose er enig i ministerens svar.
Hun forklarer ventetiden med en strejkeramt visitation og sygehuse, der har været presset hen over vinteren og derfor ikke har kunnet afvikle særlig mange planlagte behandlinger.
- Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt, og at de simpelthen også skal tilbage til der, hvor der ikke er ventetid overhovedet, siger hun mandag til TV 2 Fyn.
Der er allerede lavet en aftale med privathospitaler om at tage nogle henvendelser direkte udenom visitationen, og samtidig er antallet af medarbejdere over nogle omgange fordoblet.
Dette betyder, at ventetiden er knap halveret, og at visitationen dermed lige nu behandler sager med 17 dages ventetid.
I det offentlige fik han først en tid til efteråret. Og da han havde forsøgt at få en tid på et privathospital, meddelte regionens visitation ham, at der var fire ugers ventetid på overhovedet at blive visiteret.
Det var selvfølgelig "ikke rimeligt", sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under debatten i salen. Og da TV 2 Fyn efterfølgende bad regionsrådsformand Stephanie Lose (V) forklare, lød det:
- Det er vores ambition, at ventetiderne de kommende uger skal minimeres til så meget som muligt, og at de simpelthen også skal tilbage til der, hvor der ikke er ventetid overhovedet.
Bare fire dage efter havde Jens Henrik Thulesen Dahl så regionen i røret. De tilbød ham en operation på et privathospital indenfor for få uger, fortæller han til TV 2 Fyn:
- Jeg håber ikke, det er fordi, at jeg har råbt op. Jeg håber egentlig, at jeg får det opkald, fordi jeg har brug for at få det opkald. Jeg er er en borger i systemet, som har ret til en behandling, og så får jeg den behandling, jeg har ret til. Det håber jeg er svaret.
Men hvad tror du?
- Jeg kan da godt være bekymret for, om det betyder noget, at man råber op. For jeg ved jo godt, at vi i mange sammenhænge desværre har et samfund, der gør, at hvis ikke du er stærk, har pårørende eller selv er i stand til at råbe op om det, du har krav på, så kan du godt komme lidt bag i køen, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
"Sådan leger vi ikke"
Da regionsformanden delte sin "ambition" om, at ventetiderne skulle "minimeres så meget som muligt", var den gennemsnitlige ventetid på 17 dage.
Nu, godt en måned senere, er tallet præcis det samme. Det viser en opgørelse fra regionen, som TV 2 Fyn har fået indsigt i.
Regionen oplyser dog, at ventetiden i løbet af den seneste måned har været nede på 11 dage, men altså nu igen ligger på de 17.
Du sagde 22. marts, at målet var, at der ikke skulle være ventetid overhovedet. Hvornår når I det mål?
- Jeg ville ønske, at jeg kunne svare meget klart på det, men jeg ved jo desværre ikke helt, hvor mange henvendelser vi vil få, og hvor mange vi har mulighed for at ekspedere, siger Stephanie Lose, som altså ikke ønsker at sætte nogen konkret tidshorisont.
Få dage efter at Jens Henrik Thulesen Dahl tog spørgsmålet op i Folketingssalen og på tv, bliver han ringet op med besked om, at han nu kan få tid på et privathospital. Går det særligt hurtigt, hvis man er folketingsmedlem?
- Nej, det kan jeg forsikre om, at det ikke gør. Vi vil ikke og kan ikke give nogen særbehandling.
Har du været inde over for at fremme sagen?
- Nej, det har jeg ikke.
Men hvad siger du til, at han undrer sig?
- Altså jeg er da ked af det, hvis han havde ønsket, at vi have puttet ham bag i køen for ikke at få de her beskyldninger. Det skulle vi måske have gjort. Men sådan leger vi nu engang ikke her i Region Syddanmark, siger Stephanie Lose.
Mangler stadig hænder
Regionsformanden forklarede tilbage i marts den lange ventetid med en strejkeramt visitation og pressede sygehuse.
Det er da også en velkendt problemstilling, at der mangler hænder på landets sygehuse.
For eksempel delte overlæge Lars-Erik Matzen fra Odense Universitets Hospital (OUH) sin bekymring så sent som for en uge siden. Alene på Ældremedicinsk afdeling mangler de nemlig i øjeblikket otte ansatte.
- Jeg bliver bekymret over, hvordan pokker vi skal få løst den opgave, det er at tage vare på patienterne, ikke kun på sygehusene, men også ude i kommunerne, sagde overlægen i den forbindelse.
Mangel på personale: Overlæge på OUH er bekymret for fremtiden
Det nære sundhedsvæsen skal styrkes og sundhedsydelserne skal tættere på borgerne, lyder det fra Regeringen. Men det kan få en pris andre steder, når personale er en mangelvare.
Problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden hvad angår mangel på hænder. Og dén udsigt gør overlæge Lars-Erik Matzen fra Odense Universitets Hospital (OUH) alvorligt bekymret.
- Jeg bliver bekymret over, hvordan pokker vi skal få løst den opgave, det er at tage vare på patienterne, ikke kun på sygehusene, men også ude i kommunerne.
Manglen på personale
* Stillinger som social- og sundheds-assistent er hvert tredje (33%) af de fynske arbejdsgiveres ansættelses-forsøg forgæves.
* Stillinger som social- og sundheds-hjælper - så mislykkes næsten hvert andet (45%) rekrutterings-forsøg.
* Stillinger som sygeplejersker - her er det også knap hvert andet (46%) forsøg på at ansætte sådan én, der går i vasken.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni-november 2021
Manglen mærkes
På Ældremedicinsk afdeling på OUH mangler der i øjeblikket 8 ansatte, og det har konsekvenser for patienterne, siger Lars-Erik Matzen.
- Det betyder, at vi må låne senge andre steder på sygehuset for at få plads til vores patienter.
Med regeringens udspil til en ny sundhedsreform er der lagt op til en styrkelse af det politikerne kalder “det nære sundhedsvæsen”, hvor Regeringen har foreslået at etablere 20 nærhospitaler for godt fire milliarder kroner i hele landet.
Men den udsigt beroliger ikke overlægen.
- Jeg er bange for, at det personale, som det nære sundhedsvæsen ansætter, det er personale, som de henter på sygehusene , så vi får endnu sværere ved at skaffe personale.
En konkurrence
Oprustningen af “Det nære sundhedsvæsen” har de allerede taget hul på i Søndersø
Blandt andet med op til 14 såkaldte døgnpladser, som etableres i et nyt kommunalt sundhedscenter, der skal tackle fremtidens voksende antal ældre. Den slags kræver plejepersonale, faktisk 14 ansatte.
Og de ansatte skal findes et sted, måske endda på OUH.
- Det er jo den konkurrencesituation vi alle sammen er i. Det er jo ikke noget vi som Nordfyns Kommune kan løse, det er jo et nationalt problem man er nødt til at forholde sig til, hvordan man løser. Det siger Judith Poulsen, Chef for Sundhed og Rehabilitering i Nordfyns Kommune
Og at det er et problem, der skal tackles nationalt, er Lars-Erik Matzen enig i. For selvom det nære sundhedsvæsen skal aflaste de større sygehuse, så spænder det ben andre steder.
- Aflastningen kræver stadig personale til at tage sig af de borgere, der er syge og som skal passes andre steder.
Men her har overlægen ikke den store tiltro til, at politikerne kan sikre personale nok til alle.
- Jeg er bestemt bekymret for, hvem der skal passe mig og behandle mig, når jeg bliver gammel. Hvis der ikke er personale til stede, så kan vi ikke løse de opgaver, vi løser i dag og skal løse i fremtiden, hvor der bliver flere og flere ældre, der har behov for vores ydelser.
Ifølge regionsformand Stephanie Lose er det da også fortsat de manglende hænder, der er årsag til, at ventetiderne ikke er bragt ned.
- På vores hospitaler er de ikke for alvor i gang med at afvikle ventelisterne til at komme til behandling og operation. Vi er stadigvæk udfordret af at have tilstrækkeligt med medarbejdere og sørge for at komme derop, hvor det ikke kun er en normal kadence, men i virkeligheden endnu højere, siger Stephanie Lose.
Opereret for fem dage siden
På Christiansborg forhandles der i disse dage om en ny sundhedsreform.
Her lægges blandt andet op til at styrke det, som regeringen kalder "det nære sundhedsvæsen". Blandt andet ved at etablere 20 nærhospitaler for en pris på fire milliarder kroner. Et af dem skal ifølge regeringsudspillet ligge i Nyborg.
OUH opfordrer patienter at gå til privathospitaler, men de vil hellere vente
Mens presset på hurtig behandling fortsat stiger i det offentlige, vælger flere patienter alligevel ikke tilbuddet om privathospitalerne, lyder det fra fagpersoner.
Fredag blev behandlingsgarantien for patienter genindført i hele landet.
Men der er stadig udfordringer at spore hos de offentlige hospitaler - heriblandt Odense Universitetshospital. Her er det svært at få patienterne hurtigt i behandling.
- Vi har en stor pukkel af patienter, som vi jo gerne vil besørge. Vi har hele tiden henvist eller bedt patienter om at kontakte regionen med henblik på at komme ud i det private, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital (OUH).
Privathospitalerne er klar
For hos privathospitalerne ser det nemlig helt anderledes ud.
Hos Capio Privathospital i Odense mærker de ikke en større travlhed, end de ellers ville have gjort.
Hvad betyder behandlingsgaranti?
Behandlings- og udregningsgarantien betyder, at patienter, der er blevet henvist til behandling eller undersøgelse på et sygehus, har ret til behandling inden for 30 dage. Dette gælder dog ikke akutte patienter men ofte patienter med mindre alvorlige lidelser.
Her taler man blandt andet om udvidet frit sygehusvalg. Hvis din region ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage, har man ret til at vælge hel eller delvis behandling hos et af de privathospitaler som ens region har indgået aftale med.
Kilde: Danske Regioner.dk, Sundhed Danmark, Odense Universitetshospital.
- Vi har stadigvæk plads. Men det er klart, hvis der kommer en stigende efterspørgsel inden for et givent speciale, så bliver der naturligvis mindre plads i en periode, siger Christian Høngaard, administrerende direktør hos Capio Privathospital.
- Men vi er slet ikke nået til maksimum. Vi kan stadig tage imod flere patienter.
Er der mere travlt hos jer, end der ellers ville have været?
- Egentlig ikke. Altså vi har travlt. Men en af fordelene, vi har som privathospital, er netop, at vi har en fleksibilitet.
Privathospitalerne varetager de ikke-akutte behandlinger, men de såkaldte elektive kirurgier.
“Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det”
- Vi kan skrue op og ned, og vi gør os umage med at skrue op så hurtigt, som vi overhovedet kan, således, at du kan komme hurtigt i behandling.
OUH opfordrer til at søge privathospitaler
Alligevel oplever Odense Universitetshospital, at patienterne i visse tilfælde hellere vil vente end at komme på privathospital.
- Jeg tror egentlig, at patienterne er trygge ved privathospitalerne. Men jeg tror alligevel, at der er mange, der vælger at blive på det hospital, hvor de er vant til at blive behandlet, siger lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.
Den Ortopædiske Afdeling på OUH førte statistik over netop dette under anden coronabølge. Her oplevede personalet, at for hver ti patienter, de kontaktede, var der én, som ville tage imod et tilbud hos privathospitalerne, fortæller den lægefaglige direktør.
- Det er jo et tegn på, at patienterne er glade for at komme hos os og personalet, som de måske har kendt i et længere forløb, og så vil de hellere vente lidt, siger Bjarne Dahler-Eriksen og fortsætter:
- Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det.
- Vil vil jo gerne tilbage på normalt niveau så hurtigt som muligt.
3. januar blev behandlingsgarantien suspenderet. Det betød, at patienten ikke selv havde ret til bestemme, om de ville på privathospital eller ej. Det blev i perioden udvisiteret af den pågældende region for patienten.
Ifølge Sundhed Danmark, der er foreningen for danske virksomheder blandt andet landets privathospitaler, er det godt, at patienten igen har fået sit frie valg.
- Vi er klar over, at der er rigtig mange patienter der står i en svær situation, og de kan ikke få en hurtig tid. Der vil vi jo selvfølgelig gerne supplere med at hjælpe det offentlige i bedst mulige omfang, siger Mette Nord, branchedirektør hos Sundhed Danmark.
Administerende direktør Christian Hønggaard bakker op:
- Vi vil med glæde tage imod alle de patienter, som vi overhovedet kan hjælpe fra Region Sydanmark.
Da TV 2 Fyn møder Jens Henrik Thulesen Dahl på Christiansborg tirsdag, er det fem dage siden, at han på et privathospital i Ringsted fik sin brokoperation.
Nu er din egen sag afsluttet. Er det så slut med at gå til sundhedsministeren og råbe op om problemet?
- Nej, det er mere vigtigt end nogensinde at gå til sundhedsministeren, for vi skal sikre, at det her system kommer til at fungere, siger DF'eren og tilføjer:
- Nu har jeg brugt mig selv som et eksempel på noget, der ikke var optimalt, men mit mål er ikke at sikre mig selv en god behandling. Det er at sikre, at de patienter, vi har i vores sundhedsvæsen, rent faktisk bliver behandlet respektfuldt og til tiden.
Ventetiden på operationer for brok i det offentlige sundhedsvæsen ligger i Region Syddanmark i skrivende stund mellem 8-14 uger.
Skal Storebæltsbroen være gratis? Se, hvad partierne mener
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kun et enkelt parti ønsker at gøre turen over Storebæltsbroen gratis. Dermed må de 61.919 danskere, der har skrevet under på borgerforslaget, se deres idé blive forkastet.
Opdatering
Du skal fremover stadig have dankortet op af lommen eller have registreret dit betalingskort, inden du suser gennem bommene i betalingsanlægget på Storebæltsbroen.
Kun et enkelt af Folketingets partier vil gøre det gratis at passere broen.
Det viser en rundringning, TV 2 Fyn har lavet.
På jagt efter underskrifter: Bent vil have gratis bilture over Storebælt
Nordvestjysk campingpladsejer vil af med broafgiften på Storebælt. Men det bliver svært, vurderer transportordfører.
Broafgiften på Storebælt skal sløjfes. Det mener Bent Thodsen fra Hanstholm.
Selv er han ejer af Hanstholm Camping og langt fra stamkunde hos Storebæltsbroen. Det er fire-fem år, siden han krydsede bæltet i bil.
Alligevel er det en holdning, han ikke bare har, men som han også kæmper for.
22. januar lavede han et borgerforslag, og siden har flere tusinde danskere skrevet under på, at prisen for at køre over landets længste bro bør være 0 kroner.
- Der er en urimelighed i, man laver sådan en betalingshindring. At man sætter en bom op og kræver betaler. Det begrænser mobiliteten, siger Bent Thodsen.
Bilisterne betalte sidste år omtrent tre milliarder kroner for at passagerer broen. Og bilisternes betaling har siden 1998, hvor broen åbnede for biler, været stor nok til, at broen kunne være gældfri. Det er den dog ikke.
Ordfører: En pengemaskine
Milliarderne bliver nemlig også brugt på andre infrastrukturprojekter i Danmark. Det møder kritik fra Bent Thodsen og fra bilejernes interesseorganisation FDM.
- Danskerne betaler mere end 50 milliarder i bilafgifter hvert år. Det betyder, mener vi, at man ikke skal have sådan en Storebælts-told, siger afdelingsleder hos FDM Torben Lund Kudsk.
På Christiansborg går transportordfører og Venstremand Kristian Pihl Lorentzen gerne ind i debatten. Han tøver ikke med at kalde Storebæltsbroen for en pengemaskine.
Afgiften bliver nok
Men det er også en pengemaskine, som kan være behændig, når man skal finde penge til at lave ny infrastruktur.
Et bredt flertal bakker således op om, at det ikke skal være gratis at køre de 18 kilometer ; blandt andet fordi det i sig selv koster omkring en halv milliard kroner om året bare at vedligeholde broen, forklarer transportordføreren.
Det betyder dog ikke, at debatten om broen bare lige er lukket.
- Jeg tro, der altid vil være en form for afgift, men den bliver forhåbentlig betydeligt lavere i fremtiden, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Den besked vækker glæde i Hanstholm. Tirsdag aften havde rundet regnet 6500 skrevet under på Bent Thodsen borgerforslag. Han skal nå 50.000 underskrifter inden 28. juli, hvis han vil sikre sig, Folketinget behandler forslaget.
- Det er ganske enkelt. Det har været Nye Borgerliges politik fra start, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri, og det er det fortsat, siger transportordfører Mette Thiesen til TV 2 Fyn.
Kom med til debat i Nyborg 17. marts klokken 17
Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig helt gratis på event@tv2fyn.dk.
Urealistisk borgerforslag
På under en måned nåede borgerforslaget om en gratis Storebæltsbro de 50.000 underskrifter, det kræves for at få et forslag til behandling i Folketinget.
Det bliver dog tidligst en realitet om 13 år, når Storebæltsbroen er betalt tilbage - og selv da er det ikke sikkert, at partierne vil gøre det gratis at køre over, da en eventuel forbindelse over Kattegat fra Røsnæs over Samsø til Odder muligvis skal finansieres af indtægterne fra Storebæltsbroen.
Sidste år stemte samtlige partier ja til en infrastrukturaftale, der eksempelvis dækker motorvejsudvidelsen på Vestfyn. Den aftale finansieres blandt andet af penge fra brugerbetaling på Storebælt.
Så selvom Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen kalder borgerforslaget sympatisk, finder han det også urealistisk.
- Vi har i flere omgange besluttet på tværs af partierne at trække penge ud af Storebæltsforbindelsen, og det betyder, at der stadig er en restgæld, der ikke er betalt før i 2035. Derfor kan vi ikke sige, at det skal være gratis at passere.
Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn
Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.
Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.
Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.
Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.
Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.
Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00.
Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Debat hver torsdag
Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.
Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne.
Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk.
Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.
Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.
- Vi har ingen planer om at trække yderligere penge ud af Storebæltsforbindelsen, men jeg forudser, at det næppe nogensinde bliver gratis, fordi der stadig vil være en meget stor årlig vedligeholdelsesomkostning på en halv milliard kroner, siger han til TV 2 Fyn.
Storebælt som malkeko
Nye Borgerlige, der vil gøre broen gratis, stemte ligesom de øvrige folketingspartier ja til trafikaftalen, men Mette Thiesen mener alligevel godt, at pengene kan findes.
Det finansierer Storebæltsbroen
Indtægterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere anden infrastuktur i Danmark. Det gælder:
- Finanslovsaftalen for 2018, der blandt andet indeholder medfinansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn frem til og med 2024.
- Aftalen om infrastrukturplan 2035, hvor der trækkes 7,9 milliarder ud af Storebæltsforbindelsen i perioden 2024-2030.
- Lov om færgefart, hvorefter der ydes tilskud til færgedriften på en overfart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs, hvis de ikke kan drives kommercielt.
- Vi sætter os meget gerne ned med de andre partier og finder de penge andre steder. Hvis Nye Borgerlige bestemte alene, ville det blandt andet gå fra frås i det offentlige, og så kunne vi også passende sløjfe letbaneprojekterne, som er med i infrastrukturaftalen, fortæller hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den fynskvalgte transportminister Trine Bramsen (S), da hun er med FN's kvindesamling i New York.
Hun har dog så sent som 8. februar udtalt sig om sagen til Jyllands Posten.
- Som landet ligger lige nu, er der ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk. Samtidig vedkender jeg mig de aftaler, der er indgået, og at der er en bred politisk enighed i Folketinget om den model, der ligger nu.
Sådan har prisen for at krydse Storebælt ændret sig
Folketinget skal igen til at diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis. Tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, men politikerne vil gerne finansiere andre projekter med milliardindtægterne.
Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen i bil?
Det mener mindst 50.000 danskere, der støtter et nyt borgerforslag om at fjerne broafgiften på Storebæltsbroen fra 1. juli - altså om godt fire måneder.
Borgerforslaget betyder, at politikerne på Christiansborg helt ekstraordinært skal diskutere forslaget i folketingssalen. Normalt er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Derfor skal broen gøres gratis
Tilhængere af forslaget peger på, at bilisterne, der har kørt over Storebæltsbroen siden åbningen i 1998, for længst har betalt for broens udgifter. Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, men bilisterne har betalt mere end 43 milliarder kroner for at køre over den.
I dag koster det 250 kroner at køre over broen i en almindelig personbil. Til sammenligning kostede det 210 kroner, da broen åbnede i 1998.
Herunder er derfor beregnet, hvor meget broafgiften for en almindelig personbil har udviklet sig i udvalgte år siden 1998.
Der kan i dag benyttes forskellige rabatordninger, hvis du kører over broen flere gange eller i mindre køretøjer. Derudover kan bilister også passere broen med rabat, hvis de har brobizz eller har lavet en nummerpladeaftale - så koster turen kun 194 kroner.
Sådan har priserne udviklet sig
Det er billigere for den enkelte dansker at køre over Storebæltsbroen i dag, end det var da broen åbnede.
Priserne for varer og tjenester kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte mellem årene på grund af inflation. En liter mælk koster i kroner og øre mere i dag end for 50 år siden, fordi priserne udvikler sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dyrere for de danske forbrugere at købe mælk i dag end dengang.
Tallene viser, at det var dyrest at køre i bil over Storebæltsbroen i 2004, hvor broafgiften steg til 250 kroner. Samme beløb koster det i dag, men 250 kroner var mere værd for 18 år siden, end det er i dag, og det var derfor dyrere dengang.
For ti år siden valgte man at sænke broafgiften til 230 kroner, og det er i disse år, at det har været billigst at passere bæltet i bil.
Initiativtager: Danskerne vil have gratis bro over Storebælt
Debatten om en gratis bro over Storebælt er ikke ny. Tværtimod.
Bag borgerforslaget står Bent Thodsen fra Hanstholm - langt væk fra Fyn og Storebælt. Selv om det er flere år siden, han selv har kørt over broen, mener han, det er urimeligt, at det er fynboerne og andre tæt på broen, der skal betale gildet.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til TV Midtvest.
Tilhængere af, at Storebæltsbroen gøres gratis, peger på, at indtægter fra broen allerede har betalt dét, som det i sin tid kostede at bygge broen. Derudover betaler bilister i forvejen vægtafgift, som dækker vedligeholdelse af vejnet og broer i Danmark.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere.
Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland.
Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Hvorfor sænkes eller fjernes broafgiften ikke?
Selv om Nye Borgerlige allerede har meldt sin støtte til borgerforslaget, har der længe været et flertal i Folketinget, som argumenter for en broafgift.
Tilhængere af broafgiften gør opmærksom på, at gælden på broen - trods de mange milliarder kroner i broafgifter - ikke er betalt endnu.
Gælden på Storebæltsbroen er først betalt i 2032. Derudover skal indtægterne fra broen bruges til at vedligeholde anlægget. Det koster årligt cirka en halv milliard kroner.
Indtægterne fra broafgiften bruges desuden til at finanisere nye infrastrukturprojekter. Det kan eksempelvis være et tredje spor på Fynske Motorvej, en ny jernbane hen over Fyn eller endnu en forbindelse ved Limfjorden.
I juni 2021 blev samtlige partier i Folketinget - med undtagelse af Nye Borgerlige - enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen. Hvis broen skal gøres gratis inden 2035, skal partierne bryde deres aftale.
Langt billigere end storebæltsfærgerne
En gratis tur over Storebæltsbroen vil desuden have indflydelse på andre ruter. Selv om storebæltsfærgerne indstillede driften efter broens åbning, er det fortsat muligt at tage færgen mellem Jylland og Sjælland, eksempelvis Molslinjen. Hvis broen gøres gratis, frygter man, at færgerne også her må indstille driften.
Til sidst peger tilhængerne af broafgiften på, at det generelt set er blevet billigere at passere Storebælt i bil. Billetter til storebæltsfærgerne var dobbelt så dyre som broafgiften, og der oplevede Fyn i årene efter broens åbning et vækstboom. Samtidig er broafgiften reduceret flere gange i de senere år, mens det er gjort billigere for pendlere og bilister, der benytter brobizz og nummerpladebetaling.
Uanset om man mener, en gratis bro er en god idé eller ej, er der ingen tvivl om, at Storebæltsbroen trafikmæssigt har været en succes.
Med storebæltsfærgerne var der cirka 8.000 køretøjer dagligt, som blev fragtet over bæltet. I 2021 er det steget til over 34.000 køretøjer dagligt. Samtidig er rejsetiden blevet reduceret fra 50 til 8 minutter, så det er blevet langt lettere at komme fra Fyn til Sjælland - og ikke mindst hjem igen.
En måned senere afviste hun dog i Fyens Stiftstidende, at Storebæltsbroen skal finansiere en forbindelse mellem Sjælland og Jylland.
- Det er ikke fair at bruge Storebæltsbroen som malkeko. Den holdning har jeg altid haft, og den ændrer sig ikke, fordi jeg er blevet transportminister, sagde hun til avisen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Socialdemokratiets transportsordfører Thomas Jensen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvad der skal ske med taksterne på Storebæltsforbindelsen, når broen er gældfri.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her