OUH opfordrer patienter at gå til privathospitaler, men de vil hellere vente
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mens presset på hurtig behandling fortsat stiger i det offentlige, vælger flere patienter alligevel ikke tilbuddet om privathospitalerne, lyder det fra fagpersoner.
Fredag blev behandlingsgarantien for patienter genindført i hele landet.
Men der er stadig udfordringer at spore hos de offentlige hospitaler - heriblandt Odense Universitetshospital. Her er det svært at få patienterne hurtigt i behandling.
Oprør på OUH:
- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid
Serviceassistenterne på OUH demonstrerede fredag morgen. De føler sig overset i forhold til andre personalegrupper.
- Vi har fået nok.
Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på OUH, hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.
- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt gennem dels ubetalte lønudgifter og vinterpakken. Og nu også januarpakken, der er vi blevet forbigået.
- Ikke at det nødvendigvis er penge vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.
- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.
Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.
Flere opgaver, ikke flere kolleger
Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.
- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.
Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.
- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.
Opråb til ledelse og politikere
Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.
- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.
Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ikke er vejen frem.
- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.
Lise Bergstrand ser, at en løsning kan være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene når igennem den svære periode.
- Vi står jo også og ser ind i, og det får vi tit at vide, at der snart kommer ekstern kontrol på rengøringen, og som sagt; vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid.
- Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.
Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.
- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.
Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.
- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.
Eksempler på dårlig ledelse
Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.
- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger, siger direktøren.
- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes.
Direktøren har tidligere på ugen haft et møde med flere tillidsrepræsentanter. Her blev der udover arbejdspresset også sat fokus på episoder med dårlig ledelse.
- På mødet blev der givet eksempler på mindre heldig dialog, der ikke lever op til vores standarder og det, vi står for. Men vi er nødt til at komme bedre ind i problemstillingen, inden jeg kan sige, hvad der skal gøres, siger han.
- Vi har en stor pukkel af patienter, som vi jo gerne vil besørge. Vi har hele tiden henvist eller bedt patienter om at kontakte regionen med henblik på at komme ud i det private, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital (OUH).
Privathospitalerne er klar
For hos privathospitalerne ser det nemlig helt anderledes ud.
Hos Capio Privathospital i Odense mærker de ikke en større travlhed, end de ellers ville have gjort.
Hvad betyder behandlingsgaranti?
Behandlings- og udregningsgarantien betyder, at patienter, der er blevet henvist til behandling eller undersøgelse på et sygehus, har ret til behandling inden for 30 dage. Dette gælder dog ikke akutte patienter men ofte patienter med mindre alvorlige lidelser.
Her taler man blandt andet om udvidet frit sygehusvalg. Hvis din region ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage, har man ret til at vælge hel eller delvis behandling hos et af de privathospitaler som ens region har indgået aftale med.
Kilde: Danske Regioner.dk, Sundhed Danmark, Odense Universitetshospital.
- Vi har stadigvæk plads. Men det er klart, hvis der kommer en stigende efterspørgsel inden for et givent speciale, så bliver der naturligvis mindre plads i en periode, siger Christian Høngaard, administrerende direktør hos Capio Privathospital.
- Men vi er slet ikke nået til maksimum. Vi kan stadig tage imod flere patienter.
Er der mere travlt hos jer, end der ellers ville have været?
- Egentlig ikke. Altså vi har travlt. Men en af fordelene, vi har som privathospital, er netop, at vi har en fleksibilitet.
Privathospitalerne varetager de ikke-akutte behandlinger, men de såkaldte elektive kirurgier.
“Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det”
- Vi kan skrue op og ned, og vi gør os umage med at skrue op så hurtigt, som vi overhovedet kan, således, at du kan komme hurtigt i behandling.
OUH opfordrer til at søge privathospitaler
Alligevel oplever Odense Universitetshospital, at patienterne i visse tilfælde hellere vil vente end at komme på privathospital.
- Jeg tror egentlig, at patienterne er trygge ved privathospitalerne. Men jeg tror alligevel, at der er mange, der vælger at blive på det hospital, hvor de er vant til at blive behandlet, siger lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.
Den Ortopædiske Afdeling på OUH førte statistik over netop dette under anden coronabølge. Her oplevede personalet, at for hver ti patienter, de kontaktede, var der én, som ville tage imod et tilbud hos privathospitalerne, fortæller den lægefaglige direktør.
OUH-overlæge bekymret over Mette F.'s udmelding
Overlæge på Odense Universitets Hospital frygter, at mere smittespredning kan få konsekvenser for de funktioner, vi gerne vil have fungerer.
Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, Anne Øvrehus, hejser et flag efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er tid til overvejelser om restriktionerne i samfundet.
Anne Øvrehus er ikke umiddelbart begejstret og siger til TV 2 Fyn, at hvis statsministeren tænker på, at restriktionerne skal lettes, så synes hun, at der er smittespredning nok i samfundet.
- Det stiger stadig væk. Vi har ikke set, at det falder eller ændrer sig.
Anne Øvrehus er bekymret og forklarer, at når ti procent af personalet til enhver tid er sygemeldt, betyder det også, at robustheden for at kunne klare noget, der bliver mere, den bliver mindre.
- Et sygehus er et godt eksempel på et helt samfund. Det er ikke nok der er en læge, der skal også være en sygeplejerske, der skal også være rent tøj, der skal være nogen der tager sig af køkkenet og skraldet og ... Det går min bekymring på; kan vi få det til at hænge sammen?, siger Anne Øvrehus.
Antallet af smittede stiger hurtigt og støt
Alene på Fyn er antallet af smittede henover de seneste syv dage steget med godt 1.000 smittede i døgnet, så der tirsdag er registret 13.443 smittede på Fyn. Bare i Odense steg antallet af smittede set over en uge fra mandag til tirsdag med 500 personer.
- Det kan godt være, at der er lidt færre på intensiv, men antallet af indlagte stiger stadig væk, og vi kan mærke det på sygehuset, at der er rigtig mange, der er sygemeldt og væk med corona. Vi kan mærke det i mine børns skoler, siger Anne Øvrehus og tilføjer:
- Så jeg tænker at, hvis vi får mere smittespredning i samfundet, så har det nogen konsekvenser for de funktioner, vi gerne vil have fungerer.
Højeste antal smittetilfælde til dato
Mette Frederiksens udtalelse faldt i et interview med Ekstra Bladet. Her pegede hun også på, at der ikke er den sammenhæng mellem smitte og antal indlagte med coronavirus, som "der var engang".
- Det er, tror jeg, den høje vaccinationstilslutning i Danmark, der gør, at vi ikke får det gennemslag på indlæggelser, sagde statsministeren i interviewet.
Men gennemslag er der, viser de officielle tal fra Statens Serum Institut. På landsplan blev der i seneste døgn registreret 33.493 tilfælde med corona i Danmark. Det er det højeste antal smittetilfælde til dato under hele epidemien.
På sygehusene rundt om i landet er der tirsdag indlagt 810 coronapatienter. Det er otte flere end mandag.
- Uanset vi tænker, at det er utroligt, at der ikke er flere indlagte, så bliver der jo lige så stille flere indlagte med jo flere smittede vi har.
- Og der skal jo også være nogen til at passe dem. Så det er min bekymring. Jeg synes ikke, det behøver at blive vildere, end det er nu, siger Anne Øvrehus.
- Det er jo et tegn på, at patienterne er glade for at komme hos os og personalet, som de måske har kendt i et længere forløb, og så vil de hellere vente lidt, siger Bjarne Dahler-Eriksen og fortsætter:
- Men det er ikke sådan, at vi er modstandere af, at patienterne tager ud i det private. Det må de meget gerne, og vi opfordrer faktisk til det.
- Vil vil jo gerne tilbage på normalt niveau så hurtigt som muligt.
3. januar blev behandlingsgarantien suspenderet. Det betød, at patienten ikke selv havde ret til bestemme, om de ville på privathospital eller ej. Det blev i perioden udvisiteret af den pågældende region for patienten.
Mangler du svar? Nu er der igen garanti for behandling inden for 30 dage
Undrer du dig over noget nu, hvor politikerne igen har garanteret dig udredning og behandling på sygehuset inden for 30 dage?
For tre uger siden blev udrednings- og behandlingsgarantien suspenderet fra 3. januar. Presset fra patienter indlagt med corona var simplethen for stort.
Fra i dag fredag den 21. januar er garantien imidlertid genindført.
Det indebærer, at patienter, der er blevet henvist til behandling på et sygehus, har ret til udredning og behandling inden, der er gået 30 dage.
I de lidt mere end to uger, hvor garantien var suspenderet, er puklen af behandlinger kun blevet større. Patienter skal vente længere tid på operationer og andre undersøgelser, mens presset på sygehusene vokser.
Det gør de blandt andet, fordi puklen af udskudte operationer fra den første gang garantien blev suspenderet under corona, stadig ikke er afviklet. Samtidig mærker sygehusene stadig et efterslæb fra sommerens sygeplejerskestrejke og efterfølgende afvikling af den ferie, de ikke havde afholdt på grund af strejken.
Undrer du dig over noget i forbindelse med en operation eller en undersøgelse på Odense Universitetshospital, nu hvor behandlingsgarantien er genindført, så stil dit spørgsmål til os.
_
Ifølge Sundhed Danmark, der er foreningen for danske virksomheder blandt andet landets privathospitaler, er det godt, at patienten igen har fået sit frie valg.
- Vi er klar over, at der er rigtig mange patienter der står i en svær situation, og de kan ikke få en hurtig tid. Der vil vi jo selvfølgelig gerne supplere med at hjælpe det offentlige i bedst mulige omfang, siger Mette Nord, branchedirektør hos Sundhed Danmark.
Administerende direktør Christian Hønggaard bakker op:
- Vi vil med glæde tage imod alle de patienter, som vi overhovedet kan hjælpe fra Region Sydanmark.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her