Mangler du svar? Nu er der igen garanti for behandling inden for 30 dage

Undrer du dig over noget nu, hvor politikerne igen har garanteret dig udredning og behandling på sygehuset inden for 30 dage?

For tre uger siden blev udrednings- og behandlingsgarantien suspenderet fra 3. januar. Presset fra patienter indlagt med corona var simplethen for stort.

Fra i dag fredag den 21. januar er garantien imidlertid genindført.

Det indebærer, at patienter, der er blevet henvist til behandling på et sygehus, har ret til udredning og behandling inden, der er gået 30 dage.

I de lidt mere end to uger, hvor garantien var suspenderet, er puklen af behandlinger kun blevet større. Patienter skal vente længere tid på operationer og andre undersøgelser, mens presset på sygehusene vokser. 

Det gør de blandt andet, fordi puklen af udskudte operationer fra den første gang garantien blev suspenderet under corona, stadig ikke er afviklet. Samtidig mærker sygehusene stadig et efterslæb fra sommerens sygeplejerskestrejke og efterfølgende afvikling af den ferie, de ikke havde afholdt på grund af strejken. 

Undrer du dig over noget i forbindelse med en operation eller en undersøgelse på Odense Universitetshospital, nu hvor behandlingsgarantien er genindført, så stil dit spørgsmål til os.

Oversigt

    Oversigt