Ole Nielsen, direktør i ishockeyklubben Odense Bulldogs, glæder sig over, at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag sagde, at det er tid til at genoverveje coronarestriktionerne.

I et interview med Ekstra Bladet konstaterede statsministeren, at det kan se ud til, at kurven er knækket, hvad angår de indlagte på hospitalernes intensivafdelinger.

- Og så er vi selvfølgelig et sted og i en situation, hvor vi skal genoverveje ikke alene de nuværende restriktioner, som der ikke er mange af tilbage, men hvordan vi håndterer situationen i det hele taget.

- Det er i hvert fald det, som vi gør i regeringen lige nu, siger Mette Frederiksen.

Den melding får smilet frem hos Ole Nielsen.

- At kunne få åbnet helt op og få den normale gang i hallen og få til alle tilskuere tilbage. Det vil betyde en hel masse, og det vil klart være noget, vi vil se frem til med glæde, siger direktøren.

Mette Frederiksens udmelding ser ud til, at kunne finde opbakning på Christiansborg - både nu og her og på længere sigt.

Således siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen straks ja tak til udmeldingen, mens Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, at man skal vente til månedens udgang, før man tager stilling til restriktionerne.

Se corona som en influenza

Som i Odense Isstadion på Møllemarksvej, så er der også glæde hos Fynsk Erhverv på Albani Torv. Her mener direktør Jytte Reinholdt, at man godt kan begynde at kigge på coronavirus, som man gør på influenza.

- Vi er jo der, hvor vi diskuterer, om coronavirussen skal nedklassificeres til en ikke-samfundskritisk sygdom. Hvis den bliver det, så skal vi tage vores gode erfaringer med sprit og afstand med os, men vi skal åbne samfundet op igen, siger Jytte Reinholdt til TV 2 Fyn.

En regulær genåbning vil for Odense Bulldogs betyde farvel til, at operere med siddepladser i tre sektioner med 500 pladser i hver.

Det vil også betyde, at der ikke længere skal være særskilte indgange til sektionerne og eget toilet og egne boder i sektionerne.

- Det er et lidt større apparat, vi skal rulle ud hver eneste gang for at håndtere de her tre gange 500, så det er klart, at det vil hjælpe en hel del på rigtig mange ting, hvis det hele blev åbnet, siger Ole Nielsen.

Det vil også være slut med situationer, som de seks aflyste kampe, der har ramt Bulldogs og isligaen på det seneste.

- Det ville betyde, også nu, hvor vi går ind i den periode, hvor vi nærmer os slutspillet, at vi så vil vi kunne planlægge langt bedre. I øjeblikket går vi sådan lidt fra dag til dag og håber på, at det er det, vi kigger frem imod, siger ishockeydirektøren og tilføjer, at det være "et kæmpe plus" og "en kæmpe lettelse".

Ole Nielsen erkender, at det er med blandede tanker, at han glæder sig over Mette Frederiksens udmelding.

- Vi kan jo godt se, at smittetallene er, som de er. Omvendt lytter jeg også til dem, der har forstand på det, mere end vi andre har, at når vi går en lysere tid i møde, så skulle det jo blive sådan, at smittetallene faldt igen.

- Og det er også det, vi håber på, selvfølgelig, at det er den retning, tingene går. Omvendt så er en nedlukning næsten heller ikke til, at skulle holde ud én gang mere, fordi det har været hårdt for os på mange fronter, specielt økonomisk. Vi har ikke budgetteret med, at vi skulle have nedlukninger undervejs, siger Ole Nielsen.

Tingene skal trækkes i gang igen

Han frygter, at der kan gå en rum tid før folk igen vænner sig til, at gå i hallerne for at se sport eller andre forlystelser.

- Det er sådan lidt det billede vi ser rundt omkring, at tingene lige skal trækkes i gang igen. Det er de udfordringer vi står over for lige nu.

Ikke desto mindre er direktøren, klubben og spillerne klar, når - og hvis - der bliver trykket på genåbningsknappen.

- Det er vi klar til, og det glæder vi os til, at den dag det kommer. Det er jo det vi er her for og vi skal gerne have fyldt hallerne og få en masse gode oplevelser sammen.

- Vi savner det i den grad.

En underlig rejse

Et sted hvor der også er savn og glæde på en gang. Det er hos Crazy Daisy i Svendborg. Her er man klar til, at fylde huset med det hungrende natteliv, fortæller indehaver Mads Stryhn.

- Vi har været på en underlig rejse de sidste par år. Vi savner at lave det, vi synes er sjovt, og det vi elsker. Vi har bare ikke vidst rigtig hvilken retning vi skulle kigge i, og hvad vi turde håbe på.

Men med statsministerens udmelding kan der ikke kun kigges frem, men også tilbage på, hvad der skete sidst der blev genåbnet.

- Sidst var det var helt vanvittigt, og det håber vi bare sker igen; at der kommer fart på, og at folk kommer ud for at more sig og har det sjovt.

- Der var sgu bare fest og folk havde savnet at komme ud. Det var pissesjovt og personalet var på, og de glædede sig bare til hver eneste vagt hver weekend og det håber vi jo, at det er det der kommer til at foregå igen, siger Mads Stryhn.

Han tilføjer, at både han og personalet havde indstillet sig på, at der ville gå lang tid før der bare var udsigt til en genåbning.

- Vi havde jo gået og tænkt, jamen der går flere måneder, fordi smittetallene er jo langt højere end de var sidst vi var lukket ned, så man går bare tænker "jamen der kan jo gå milliarder år", men det kommer der jo ikke til at gå, siger Mads Stryhn.

Håb om langsigtet genåbningsplan

Står det til brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, i Region Syddanmark, så håber man ikke bare på, at man vil betragte corona, som en almindelig influenza.

Der håbes også på, at hvis det kommer til en ny nedlukning, så vil der ligge en langsigtet genåbningsplan - for virksomhedernes skyld.

- Det, vi håber på, er, at man laver nogle langsigtede planer. Altså et retskrav, om at vi skal have kompensationer, hvis staten lukker vores forretninger igen, siger Sten Slot, formand for Horesta i Region Syddanmark.

Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.

Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.

Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.

- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.

- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.

Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.

- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.

Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.

112,5 meter og 95 mand

De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.

Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.

Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.

På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.

Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:

- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.

Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14  knob.

Øget beredskab i Sverige

I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland. 

Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.

På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav.