A. P. Møller trækker stikket til Nyborg Slot: Træt af forsinkelser og fordyrelse af projekt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre og Konservative er skuffet over regeringens slingrekurs. Mit hjerte græder på Nyborgs og kulturens vegne, siger Mai Mercado.
A. P. Møller Fonden trækker den økonomiske støtte til Nyborgs 340 millioner kroner dyre slotsprojekt.
Det erfarer TV 2 Fyn, efter blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at A. P. Møller Fonden har bedt styrelsen om at søge bevilling til projektet, når det måtte blive aktuelt. Projektet er blevet forsinket og fordyret flere gange.
Baggrunden for, at fonden har sat bevillingen i bero er ifølge TV 2 Fyns oplysninger projektets udskudte tidsplan og kommende fordyrelser af projektet i en tid, hvor der er mangel på byggematerialer og arbejdskraft.
Folketingets kulturordførere blev tirsdag morgen orienteret om A. P. Møller Fondens beslutning, der konkret betyder, at 60 af de 107 millioner kroner, som fonden havde bevilget til projektet, ikke udbetales.
De 47 millioner kroner er brugt på blandt andet renovering af hovedbygningen på slottet, pladsen foran Nyborg Rådhus og projekteringsudgifter.
A. P. Møller Fonden ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Fyn.
- Det gør vi af princip ikke, siger sekretariatschef Thomas Wohlert.
Opdatering
A.P. Møller Fonden har efterfølgende bekræftet, at den udtræder af partnerskabet om projektet Nyborg Slot. - Med meldingen fra A.P. Møller Fonden står vi i en ny situation, og vi vil hurtigst muligt drøfte de næste skridt med de resterende parter i projektet. Det er derfor for tidligt at sige præcist, hvad der kommer til at ske herfra, siger Jesper Hermansen, der er direktør i Slots- og Kulturstyrelsen. - Uanset hvad skal vi stadig færdigøre det sidste af restaureringsarbejdet på slottet. Vi er næsten i mål med en restaurering af Kongefløjen både udvendigt og indvendigt, og Nyborg har fået et nyt, multifunktionelt torv neden for slottet. Det arbejde vil – uanset hvad vi kommer frem til – bestå, fortsætter han.
Mai Mercado (K), der sidder i Folketingets kulturudvalg, vil derimod godt udtale sig.
Kritik af slotsudspil i Nyborg: Hvor blev anlægsloven af?
Kenneth Muhs og museumsdirektør Erland Porsmose mener ministerudspil er for diffust i forhold til problemerne med Nyborg Slot.
Kulturminister Joy Mogensens (S) udspil om ændring af museumsloven handler ikke særlig meget om Nyborg Slot. Og den anlægslov, som et flertal i Folketingets kulturudvalg er enige om, er slet ikke nævnt i det kommisorium, som blev offentliggjort tirsdag morgen.
“Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet”
Sådan lyder kritikken nu mod det udspil, som kulturministeren er kommet med – et udspil, der indebærer, at en hurtigt-arbejdende kommission skal rådgive ministeren i forhold til en ændring af museumsloven og et nyt klagenævn.
- Vi ved med udspillet intet om, hvornår vi kan gå i gang med slotsprojektet igen. Og jeg forstår ikke, at Joy Mogensen ikke forholder sig til spørgsmålet om en anlægslov. Det har jeg tænkt mig at konfrontere hende med, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer er glad for, at der nu er nedsat en kommission med fagligt anerkendte folk, der skal se på en revision af museumsloven.
I bedste fald kan en revision af loven blive vedtaget i maj næste år, fremgår det af kommissoriet.
- Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet, men vi havde også gerne set en anlægslov, så vi kunne gå i gang med projekteringen af slottet snarest muligt, siger Erland Porsmose.
Mange spørgsmål
Museumsdirektøren forestiller sig nu et forløb, hvor projektets dispensation til at bygge det 351 millioner kroner dyre slotsprojekt - en dispensation, der blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet - skal ansøge om en fornyelse af dispensationen efter den kommende nye lov.
- Men vi ved på nuværende tidspunkt for eksempel ikke, om Miljø- og Fødevareklagenævnet fortsat vil eksistere. De overvejelser er jo med i kommissoriet, siger Erland Porsmose.
Helt generelt er han dog glad for, at Folketinget har taget stilling til projektet, og at man fremadrettet ønsker at gøre det lettere at formidle historien ved at slække på de strenge restriktioner, der er i forhold til fortidsminder – også fortidsminder, som ikke er egentlig bevaringsværdige.
- Jeg synes også, det er opløftende, at Folketinget nu har skubbet den kritik til side, der har været i forhold til, at projektet kun er blevet godkendt, fordi Slots- og Kulturstyrelsen både har været bygherre og godkendelsesmyndighed, og at projektet skulle have været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, siger Erland Porsmose.
- Det er et projekt, som Nyborg har kæmpet for i ti år. Det er helt grotesk, når man tænker på, at det tog tre år at få opført Operaen i København. Mit hjerte græder både for Nyborg og på kulturens vegne, siger Mai Mercado.
Sammen med Venstre har Konservative støttet en ny anlægslov, der skulle fremskynde projektet, som kuldsejlede, da et snævert flertal på 4-3 i Miljø og Fødevareklagenævnet stoppede projektet.
Det skete med henvisning til, at projektet nye udstillingsbygning blev bygget på et fredet fortidsminde.
Herefter besluttede et flertal at fremsætte en ny museumslov, der skal gøre det mindre restriktivt at bygge på fredede fortidsminder. Desuden indeholder loven et nyt klagenævn, der først og fremmest er bemandet med sagkyndige.
Nyborg Slot-udspil: Kulturminister vil ændre museumsloven
Joy Mogensen nedsætter hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lempe reglerne i forhold til at bygge på fortidsminder. Men anlægslov ikke i spil.
Kulturminister Joy Mogensen (S) offentliggjorde tirsdag morgen det længe ventede udspil om Nyborgs slotsprojekt til 351 millioner, der er gået i stå.
I første omgang skal en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe træde sammen og inden udgangen af september komme med et forslag til ændring af museumsloven, og herefter vende tilbage til ministeren med sine anbefalinger.
Joy Mogensen vil også have et forslag til afskaffelsen af det meget udskældte Miljø- og Fødevareklagenævn, der med stemmerne 4-3 forkastede slotsprojektet, der har været ti år undervejs.
I stedet skal et særligt klagenævn behandle sager på kulturarvsområdet.
Generelt skal arbejdsgruppen se på og komme med forslag til bedre muligheder for at bygge på fortidsminder og fortidsminder i brug.
Flere sager på vej?
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til ændringer i museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder, der vil muliggøre ”fysiske formidlingstiltag”.
- Det drejer sig blandt andet om bebyggede fortidsminder, som for eksempel bebyggede voldsteder og forsvarsanlæg, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kan være nødt til at håndhæve en generel streng praksis, selv om det i visse tilfælde ikke er nødvendigt i forhold til det konkrete fortidsminde, fordi fortidsmindet enten er i anvendelse eller er omfattet af en bebyggelse, der ikke har relation til det historiske anlæg, hedder det.
Det var netop med henvisning til, at området ved Nyborg Slot er et fredet fortidsminde, at klagenævnet stoppede projektet.
Ifølge ministeren risikerer man at få flere sager som i Nyborg med det stigende antal fortidsminder, der dukker op fra 1. og 2. verdenskrig.
Derimod er der ikke lagt op til at gennemføre projektet i Nyborg med en anlægslov, som ellers har fyldt meget i den politiske diskussion i Folketingets kulturudvalg, og som der tilsyneladende har været flertal for at få gennemført.
Da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. december sidste år trak stikket til Nyborgs 351 millioner kroner dyre slotsprojekt, var der politisk landesorg i Nyborg.
Rekonstruktionen og nybyggeriet på byens gamle kongeslot og forventningerne om en turiststrøm på 100.000 gæster om året var med ét skudt ned.
Og fortvivlelsen blev kun større, da det efterfølgende viste sig, at der heller ikke kunne skaffes adgang til den gamle kongefløj, som byggede på, at det oprindelige slotsprojekt blev gennemført.
Tilbage på skinner
Siden har der været heftig politisk aktivitet for at få projektet ”tilbage på skinner igen”, som kulturminister Joy Mogensen udtrykte det.
For ikke alene har Realdania Fonden og A. P. Møller Fonden skudt flere hundrede millioner kroner i projektet.
Det har staten selv og Nyborg Kommune også.
Nyborg Slot er i øjeblikket lukket for offentlig adgang. Det nye slotsprojekts udstillingsbygning skulle nemlig have været ny adgangsportal til hele slottet.
I marts afleverede Slots- og Kulturstyrelsen fire forslag til kulturministeren med, hvilke løsninger, man kunne forestille sig, hvis ikke det nuværende projekt kan gennemføres.
Den billigste løsning – bygningen af et trappetårn, så der atter kan komme gæster ind i den gamle og allerede eksisterende hovedbygning - ville koste 35 millioner kroner og kunne stå færdigt i 2025.
Et andet projekt var at bebygge det område ved slottet, hvor der tidligere lå en nu nedrevet garnisons-bygning. Bygningen ville kunne indrettes til café med køkken, toiletter og garderobe - et projekt til 75 millioner kroner.
Men i første omgang skal et udvalg altså vende stenene og rapportere tilbage til Joy Mogensen.
UDVALGETS MEDLEMMER
Udvalget består af:
- Keld Møller Hansen, direktør Museum Sydøstdanmark
- Lars Chr. Nørbach, direktør Nordjyske Museer
- Jytte Nielsen, Museumsleder Museum Thy
- Lennart S. Madsen, Enhedsleder arkæologi, Museum Sønderjylland
- Anne-Christine Larsen, Museumschef og leder af Trelleborg, Nationalmuseet
- Mette Klingenberg, teamleder arkæologi og fredede fortidsminder, Holstebro Museum.
Hans Chr. Schmidt (V), formand for Folketingets kulturudvalg, er skuffet over, at regeringen ikke har lyttet til Venstres ønske om en anlægslov.
- Regeringen har hele tiden fastholdt, at det ville være lige så hurtigt at vedtage en ny museumslov. Men en anlægslov ville have betrygget investorerne i, at projektet blev til noget og var på skinner. Ingen kan overbevise mig om, at en museumslov er et lige så hurtigt redskab, siger Hans Chr. Schmidt.
Mai Mercado er enig.
- Vi står i dag i en situation, hvor der ikke engang er adgang til den renoverede kongefløj. Vi har et projekt, som kunne blive en publikumsmagnet, og som nu er endt ikke en helt uholdbar situation, siger Mai Mercado.
Oprindelig støttede A. P. Møller Fonden og Realdania projektet med hver 100 millioner kroner, Slots- og Kulturstyrelsen med 41 millioner kroner og Nyborg Kommune med 35 millioner kroner.
Siden er projektet blevet 50 millioner kroner dyrere, nemlig til en forhøjelse af vagttårnet.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her