Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kenneth Muhs og museumsdirektør Erland Porsmose mener ministerudspil er for diffust i forhold til problemerne med Nyborg Slot.
Kulturminister Joy Mogensens (S) udspil om ændring af museumsloven handler ikke særlig meget om Nyborg Slot. Og den anlægslov, som et flertal i Folketingets kulturudvalg er enige om, er slet ikke nævnt i det kommisorium, som blev offentliggjort tirsdag morgen.
“Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet”
Sådan lyder kritikken nu mod det udspil, som kulturministeren er kommet med – et udspil, der indebærer, at en hurtigt-arbejdende kommission skal rådgive ministeren i forhold til en ændring af museumsloven og et nyt klagenævn.
Nyborg Slot-udspil: Kulturminister vil ændre museumsloven
Joy Mogensen nedsætter hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lempe reglerne i forhold til at bygge på fortidsminder. Men anlægslov ikke i spil.
Kulturminister Joy Mogensen (S) offentliggjorde tirsdag morgen det længe ventede udspil om Nyborgs slotsprojekt til 351 millioner, der er gået i stå.
I første omgang skal en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe træde sammen og inden udgangen af september komme med et forslag til ændring af museumsloven, og herefter vende tilbage til ministeren med sine anbefalinger.
Joy Mogensen vil også have et forslag til afskaffelsen af det meget udskældte Miljø- og Fødevareklagenævn, der med stemmerne 4-3 forkastede slotsprojektet, der har været ti år undervejs.
I stedet skal et særligt klagenævn behandle sager på kulturarvsområdet.
Generelt skal arbejdsgruppen se på og komme med forslag til bedre muligheder for at bygge på fortidsminder og fortidsminder i brug.
Flere sager på vej?
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til ændringer i museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder, der vil muliggøre ”fysiske formidlingstiltag”.
- Det drejer sig blandt andet om bebyggede fortidsminder, som for eksempel bebyggede voldsteder og forsvarsanlæg, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kan være nødt til at håndhæve en generel streng praksis, selv om det i visse tilfælde ikke er nødvendigt i forhold til det konkrete fortidsminde, fordi fortidsmindet enten er i anvendelse eller er omfattet af en bebyggelse, der ikke har relation til det historiske anlæg, hedder det.
Det var netop med henvisning til, at området ved Nyborg Slot er et fredet fortidsminde, at klagenævnet stoppede projektet.
Ifølge ministeren risikerer man at få flere sager som i Nyborg med det stigende antal fortidsminder, der dukker op fra 1. og 2. verdenskrig.
Derimod er der ikke lagt op til at gennemføre projektet i Nyborg med en anlægslov, som ellers har fyldt meget i den politiske diskussion i Folketingets kulturudvalg, og som der tilsyneladende har været flertal for at få gennemført.
Da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. december sidste år trak stikket til Nyborgs 351 millioner kroner dyre slotsprojekt, var der politisk landesorg i Nyborg.
Rekonstruktionen og nybyggeriet på byens gamle kongeslot og forventningerne om en turiststrøm på 100.000 gæster om året var med ét skudt ned.
Og fortvivlelsen blev kun større, da det efterfølgende viste sig, at der heller ikke kunne skaffes adgang til den gamle kongefløj, som byggede på, at det oprindelige slotsprojekt blev gennemført.
Tilbage på skinner
Siden har der været heftig politisk aktivitet for at få projektet ”tilbage på skinner igen”, som kulturminister Joy Mogensen udtrykte det.
For ikke alene har Realdania Fonden og A. P. Møller Fonden skudt flere hundrede millioner kroner i projektet.
Det har staten selv og Nyborg Kommune også.
Nyborg Slot er i øjeblikket lukket for offentlig adgang. Det nye slotsprojekts udstillingsbygning skulle nemlig have været ny adgangsportal til hele slottet.
I marts afleverede Slots- og Kulturstyrelsen fire forslag til kulturministeren med, hvilke løsninger, man kunne forestille sig, hvis ikke det nuværende projekt kan gennemføres.
Den billigste løsning – bygningen af et trappetårn, så der atter kan komme gæster ind i den gamle og allerede eksisterende hovedbygning - ville koste 35 millioner kroner og kunne stå færdigt i 2025.
Et andet projekt var at bebygge det område ved slottet, hvor der tidligere lå en nu nedrevet garnisons-bygning. Bygningen ville kunne indrettes til café med køkken, toiletter og garderobe - et projekt til 75 millioner kroner.
Men i første omgang skal et udvalg altså vende stenene og rapportere tilbage til Joy Mogensen.
UDVALGETS MEDLEMMER
Udvalget består af:
- Keld Møller Hansen, direktør Museum Sydøstdanmark
- Lars Chr. Nørbach, direktør Nordjyske Museer
- Jytte Nielsen, Museumsleder Museum Thy
- Lennart S. Madsen, Enhedsleder arkæologi, Museum Sønderjylland
- Anne-Christine Larsen, Museumschef og leder af Trelleborg, Nationalmuseet
- Mette Klingenberg, teamleder arkæologi og fredede fortidsminder, Holstebro Museum.
- Vi ved med udspillet intet om, hvornår vi kan gå i gang med slotsprojektet igen. Og jeg forstår ikke, at Joy Mogensen ikke forholder sig til spørgsmålet om en anlægslov. Det har jeg tænkt mig at konfrontere hende med, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer er glad for, at der nu er nedsat en kommission med fagligt anerkendte folk, der skal se på en revision af museumsloven.
I bedste fald kan en revision af loven blive vedtaget i maj næste år, fremgår det af kommissoriet.
- Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet, men vi havde også gerne set en anlægslov, så vi kunne gå i gang med projekteringen af slottet snarest muligt, siger Erland Porsmose.
Mange spørgsmål
Museumsdirektøren forestiller sig nu et forløb, hvor projektets dispensation til at bygge det 351 millioner kroner dyre slotsprojekt - en dispensation, der blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet - skal ansøge om en fornyelse af dispensationen efter den kommende nye lov.
- Men vi ved på nuværende tidspunkt for eksempel ikke, om Miljø- og Fødevareklagenævnet fortsat vil eksistere. De overvejelser er jo med i kommissoriet, siger Erland Porsmose.
Se kortet: Her kan du komme gratis med færgen til sommer
For andet år i træk har Folketinget besluttet, at en lang række færgeruter kan gøres gratis for passagerne henover sommeren. Her får du overblikket over de gratis ruter i det fynske område.
Tusindvis af danskere tog sidste år imod tilbuddet om at kunne rejse gratis med en af de mange indenrigs færgeruter i Danmark.
Igen i år bliver det en mulighed at tage på ø-ferie uden at skulle tænke på, hvad overfarten koster.
Af de 53 ruter, der sidste år var med i ordningen, hørte hele ti af dem til i det Sydfynske Øhav, og det er endnu engang her, at broderparten af de fynske gratisruter hører til.
Færgerne er gratis for passagerne, fordi et bredt flertal i Folketinget i juni besluttede at afsætte 1,6 milliarder kroner til en erhvervs- og sommerpakke, hvori de gratis færger indgår.
Endelig godkendelse 30. juni
I modsætning til sidste år har operatørerne af færgerne i år fået muligheden for selv at bestemme, hvilke afgange der skal være gratis. Det sker for at undgå, at færgerne bliver så fyldte, at øboerne ikke selv kan komme med.
23. juni var fristen for operatørerne til at søge om at komme med i ordningen, og 30. juni meddeler Trafikstyrelsen endeligt de ruter, som er med i ordningen.
Ordningen gælder for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort inklusive to personer. Hvis man skal have bilen med, skal man altså stadig have tegnebogen frem.
Ansætter flere for at følge med
En af de mest populære ture sidste år var turen med Ærøfærgerne mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Hele 180.000 passagerer tog turen i løbet af juli sidste år, hvilket var rekord.
Derfor er man også allerede nu begyndt på forberedelserne, selvom det først er 30. juni, man uigenkaldeligt ved, om man er købt eller solgt.
- Vi er nødt til at sætte mere mandskab på. Vi putter én ekstra ansat på i 12 timer på fire skibe, så det vil sige ansætter seks til otte nye til den her periode, siger Keld Møller, der er direktør for Ærøfærgerne.
På Ærø har man valgt, at det er mandage til torsdage, at det er gratis at tage færgen. Det gør man for bedre at kunne følge med efterspørgslen, fortæller direktøren.
- Der havde været flere med, hvis det var i weekenderne, men det vi fik i juli sidste år kan vi så fordele på tre måneder den her gang, siger han.
Helt generelt er han dog glad for, at Folketinget har taget stilling til projektet, og at man fremadrettet ønsker at gøre det lettere at formidle historien ved at slække på de strenge restriktioner, der er i forhold til fortidsminder – også fortidsminder, som ikke er egentlig bevaringsværdige.
- Jeg synes også, det er opløftende, at Folketinget nu har skubbet den kritik til side, der har været i forhold til, at projektet kun er blevet godkendt, fordi Slots- og Kulturstyrelsen både har været bygherre og godkendelsesmyndighed, og at projektet skulle have været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, siger Erland Porsmose.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her