9. feb. 2022 kl. 23:01
Ole Holbech

Lastbil med fugletårn sad fast: - Ikke alt går efter planen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Friluftsrådet har doneret 150.000 kroner til et fugletårn, der skal stå i Mindelunden i Seden. Tårnet ankom onsdag over middag, men det står der ikke endnu.

Mindelunden i Seden får en ny bygning, et fugleudkigstårn, som det lokale menighedsråd længe har ønsket sig. Tårne, der ankom onsdag over middag, er endnu ikke helt på plads, men det vender vi tilbage til.

Tårnet i Mindelunden skal medvirke til at gøre området til et attraktivt, rekreativt område, hvor naturen kan opleves på en skånsom måde.

Sidste år bevilligede Odense Kommune gennem initiativet Borgerne Bestemmer 50.000 kroner til medfinansiering af fugleudkigstårnet.

Læs også: Nyborg Slot: Er museumslov eller anlægslov hurtigst?
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 18:51

Nyborg Slot: Er museumslov eller anlægslov hurtigst?

3. marts kommer Folketinget til at tage stilling til et beslutningsforslag fra Venstre, der vil fremskynde slotsprojektet i Nyborg med en ny anlægslov.

Konservative har tilsluttet sig forslaget, mens regeringen hidtil har fastholdt, at lovforslaget bag en ændring af museumsloven bør være hovedvejen, der får slotsprojektet i Nyborg tilbage på skinnerne. 

Forslaget skulle gøre det lettere at få lov til at formidle historien og mindre restriktivt i forhold til at bygge på fortidsminder.

Men Venstre fastholder, at en ny museumslov svarer til at køre med bumletog, mens en anlægslov vil være eksprestoget, der får slotsprojektet i Nyborg først i mål.

Forslaget er blevet endnu mere centralt i den politiske debat, efter at A. P. Møller Fonden har trukket sit tilsagn om støtte til projektet. Det skete onsdag med henvisning til, at man savner en realistisk tidsplan for et endeligt projekt og projektets økonomi.

Normalt vedtager Folketinget anlægslove til motorveje eller metrobyggeri - projekter, som Folketinget ønsker gennemført på den hurtigste og mindst bøvlede måde.

Tilhængerne af en anlægslov fremhæver ofte den anlægslov, som Folketinget tidligere har brugt til at vedtage byggeriet bag Statens Naturhistoriske Museum i København tilbage i 2017.

Det projekt mødte både lokal modstand og modstand på Christiansborg, fordi anlægslove i deres natur er mindre demokratiske end den planvej, der blev valgt til Nyborg Slot, der som bekendt blev stoppet i Miljø- og Fødevareklagenævnet efter at have været næsten ni år undervejs.

Et flertal på 4-3 satte en effektiv stopper for det 340 millioner kroner dyre projekt.

Den nye museumslov får sit eget sagkyndige klagenævnt i stedet for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I en korrespondance fra daværende transportminister Ole Birk Olesen til transportudvalget fra februar 2017, understreger ministeren anlægslovens fordele: 

- Anlægslove giver en klar retslig retning, så man i videst muligt omfang undgår fordyrende forsinkelser og understøtter projekterne, så de holder sig indenfor de fastlagte tidsplaner og budgetter. Det giver sikkerhed for, at projektet ikke går i stå på grund af lange klagesagsforløb, skriver han.

Han henviser bl.a. til, at nogle af miljøgodkendelserne under normale omstændigheder vil kunne havne i Miljø- og Fødevareklagenævnet med risiko for forsinkelser.

- Det er baggrunden for for forslaget om anlægslov med fravigelse af visse love samt klageadgange. Uden en anlægslov skulle projektet have et helt andet anlægsbudget med væsentlig større reserver, hedder det.

Anlægsloven suspenderer ikke pr. automatik tilladelser efter natur- og miljøbeskyttelsesloven.

Statens Naturhistoriske Museum holder sig også inden for gældende lokalplan, og desuden kan man fortsat indbringe sager for domstolene.

Der har hidtil kun været gisnet om, hvor hurtigt godkendelsen af slotsprojektet kan komme igennem med henholdsvis museumsloven og en anlægslov, og hvornår byggeriet i givet fald kan gennemføres.

Hos Østfyns Museer har et kvalificeret gæt været, at projektet tidligst kan være klart i 2025 med den nye museumslov og i 2024 med en anlægslov.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde onsdag til TV 2 Fyn, at det ikke har været meldingen til hende, at en anlægslov ville fremskynde projektet.

 

 

Siden har de frivillige arbejdet på at skaffe den resterende finansiering. Den er nu kommet fra Friluftsrådet, der har doneret yderligere 150.000 kroner.

- Der er to sponsorer, Odense Kommune og Friluftsrådet, og det er vi dybt taknemmelige for, siger Niels Erik Mertz Rasmussen, der er kasserer i Seden Menighedsråd.

Unikt udsyn

Udsigtstårnet er tegnet af Skov- og Naturstyrelsen. Tårnet er velegnet til fugleobservationer over fjorden. 

Nærheden til shelterklyngen, skoven og strandengen giver masser af muligheder for naturoplevelser og socialt samvær, mener de i menighedsrådet.

Læs også: Tidligere orkan kommer med sne til Fyn
Gå tilbage Del
9. feb. 2022 kl. 18:40
Fyn

Tidligere orkan kommer med sne til Fyn

Sune Jørgensen

En kraftig orkan ved navn Landon har de seneste døgn huseret i området mellem Grønland og Island med vindhastigheder, der har nået 50 meter i sekundet.

Onsdag morgen har Landon mistet pusten, men ligger dog fortsat som et stormlavtryk syd for Island.

Det næste halvandet døgns tid bevæger Landon sig mod Danmark, hvor den natten til fredag forventes at ankomme som et almindeligt lavtryk.

Med sig har den blæst og vinterlige byger, som fredag morgen kan iklæde dele af Danmark i hvidt.

Dermed er der flere, der formentlig kan gå på vinterferie med lidt sne udenfor. Det er dog ikke noget, der vil ligge særligt længe. Allerede i weekenden bliver det nemlig igen mildere og ustadigt.

Sådan rammer sne Danmark

Allerede torsdag morgen er der mulighed for, at enkelte byger kan have et hvidt islæt over sig. Størst chance for vinterlige byger er der i Nordjylland.

Ellers er det først fra torsdag sent aften, at chancen for hvidt nedbør stiger. Det er nemlig her, at lavtrykket går i land.

I første omgang vil nedbøren primært falde som regn eller slud, men i takt med at lavtrykket bevæger sig henover Danmark, vil meget af nedbøren efterhånden gå over i sne.

I kortet herunder kan man se, hvor sandsynligheden for sne er størst.

TV 2 Vejret
Her er der størst chance for, at vinterferien starter med et hvidt landskab.

De, der måtte få et vinterlandskab i løbet af natten til fredag, har mulighed for at nyde dette under en blå himmel. En stor del af landet forventes nemlig at ligge badet i solskin fredag formiddag.

Eneste undtagelse er Bornholm, hvor lavtrykket fortsat vil hænge ved med regn og slud.

Det milde vejr vender tilbage

Mens fredagen kortvarigt byder på et koldt pust, vil det mildere vintervejr allerede vende tilbage i weekenden.

Her vil temperaturen endnu engang komme op mellem 4 og 7 graders varme. Samtidig ventes et større regnvejr i slutningen af weekenden at bevæge sig op til Danmark fra sydvest.

Dermed er det ikke lang tid, at sneen kan få lov til at blive liggende i denne omgang.

- Det bliver unikt, for du har udsigt over hele den sydlige del af Odense Fjord, spændende fra Munkebo, Vigelsø til Stige Ø. Og så har du jo et shelter i nærheden, så du kan kombinere det med at kigge på fugle med socialt samvær med dem, du kan lide at være sammen med, siger Niels Erik Mertz Rasmussen.

Må vente lidt endnu

Det var ellers meningen, at fugleudkigstårnet skulle op at stå på sin plads onsdag eftermiddag, men det må vente lidt.

Lastbilen, der kom med det færdigbyggede tårn, sad nemlig fast i det bløde underlag og måtte efterfølgende trækkes fri af en gummiged.

Ole Holbech

Derfor er fugletårnet endnu helt nået til sit endelige bestemmelsessted og klar til at blive taget i brug.

- Vi havde troet, at tårnet kom op nu her i eftermiddag (onsdag eftermiddag, red.), men det kan godt være, at det varer et par dage endnu. Der skal muligvis lægges køreplader ud. Det er ikke alt, der går efter planen, men det skal nok lykkes, siger Niels Erik Mertz Rasmussen.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

28. nov. 2024 kl. 6:12
Fyn
Kort nyt

Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte

LYT
Del

Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.

Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.

Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.

Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.

I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her