Kæmpe sundhedsmæssig udfordring: Over halvdelen af fynboerne dyrker ikke nok motion
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ærøboerne er de mindst aktive i Danmark, viser nye tal. En professor og en sundhedsforsker giver her deres bud på, hvordan fynboerne kan ændre de dårlige vaner.
Tre ud af fem fynboer bevæger sig ikke nok.
Og i Region Syddanmark opfylder 60,4 procent ikke anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for fysisk aktivitet, hvilket er det højeste tal af alle regioner i Danmark.
Det viser nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, der er baseret på undersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er gennemført af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, SDU.
Ifølge Peter Krustrup, der er professor i Sport og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, er tallene ringe for Region Syddanmark.
- Det er en kæmpe sundhedsmæssig udfordring. Den her rapport er et bevis på, at der skal gøres rigtig meget på motionsfronten i 2022 og fremover, siger han.
DBU har fundet Lars Høghs afløser
FC Københavns målmandstræner Kim Christensen er blevet tilknyttet herrelandsholdet resten af året.
Tabet af målmandstræner Lars Høgh har fyldt meget på det danske fodboldlandshold siden legendens død i december.
Et nyt kapitel skal nu skrives på det danske herrelandshold, og afløseren for den tidligere OB-keeper er fundet.
Valget er faldet på FC Københavns målmandstræner Kim Christensen, der skal varetage jobbet resten af året og dermed også til og med VM i Qatar i november og december.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) mandag på Twitter.
Kim Christensens første opgaver bliver Danmarks testkampe mod Holland og Serbien 26. og 29. marts.
- Når herrelandsholdet på søndag rejser på træningslejr i Spanien, er Kim Christensen med som målmandstræner.
- Den 42-årige målmandstræner fra FC København er blevet tilknyttet som del af trænerstaben til og med VM senere på året, oplyser DBU.
Kim Christensen har før vikarieret som målmandstræner på landsholdet, når Lars Høgh har været fraværende.
Lars Høgh døde i december efter længere tids kræftsygdom. Han blev 62 år og spillede hele sin karriere i OB, hvor han nåede 817 førsteholdskampe.
Anbefalingerne fra WHO lyder på mindst 150-300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet ugentligt for den voksne befolkning. Ved hård fysisk aktivitet anbefales minimum 75-150 minutter ugentligt.
- Det gælder om at bruge alle tænkelige værktøjer til at få mere motion. Når 60,4 procent af personer i Region Syddanmark ikke opfylder anbefalinger for fysisk aktivitet, så er der brug for at tage mange metoder i brug, siger professoren i Sport og Sundhed.
Ærø Kommune ligger højst af kommunerne i Danmark med 67,2 procent. Se hvordan de resterende fynske kommuner ligger i tabellen nedenunder.
Fynske kommuner der ikke opfylder WHO's minimums anbefaling for fysisk aktivitet |
---|
Ærø 67,2 % |
Langeland 65,2 % |
Faaborg-Midtfyn 62,8 % |
Nordfyns 62,8 % |
Nyborg 62,3 % |
Assens 62,0 % |
Svendborg 60,2 % |
Middelfart 59,3 % |
Kerteminde 58,5 % |
Odense 57,2 % |
Der er generelt flere kvinder end mænd, der ikke opfylder kravet til anbefalingerne for fysisk aktivitet i Region Syddanmark.
For de 25-34-årige opfylder 62,6 procent af kvinder ikke anbefalingerne. Til sammenligning gælder det 57,6 procent af mænd.
Coronanedlukningen har været en stor udfordring for fysisk aktivitet og generelt sundhed og velvære i Danmark, siger Peter Krustrup.
- Vi skal hjælpe hinanden med at komme i gang efter corona, tilføjer han.
Sjovt og socialt
Ifølge Peter Krustrup er der mange ting, man kan gøre for at blive mere aktiv.
- Det gælder om at lave motion, der er sjovt og socialt, hvor man ikke kommer for at vinde eller præstere. Det kan være i en idrætsforening, hvor det er muligt at spille fodbold-fitness. Det er noget, jeg virkelig kan anbefale, siger professoren.
- Der er derudover stor gavn af at bruge cyklen til og fra arbejde.
- Vi skal have flere til at benytte sig at gode vaner med løbeture, som man kan få med naboen eller familiemedlemmer. Det får man rigtig meget ud af.
Sjældent syn på Fyn: Grønt nordlys set på nattehimlen
På himlen over Odense og Sydfyn kunne man blandt andet natten til mandag være heldig at se nordlys med det blotte øje.
Natten til mandag kunne fynboerne gøre sig et spektakulært syn på den fynske nattehimmel.
Flere steder på Fyn var det nemlig muligt at se nordlys. Det gælder blandt andet Odense og ved Gudbjerg på Sydfyn.
- Det er altså ikke særlig tit, at vi kan se nordlys så langt mod syd (Sydfyn, red.). Men det har altså alligevel været muligt at se og fotografere nordlyset på himlen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Men nordlyset vil kun kunne ses i de mørke timer. Når solen først er stået op, så er nordlyset væk med det samme, uddyber hun.
I Odense fangede Søren Rosenberg Jensen det heldige øjeblik omkring klokken 01. Her så han et tydeligt grønt nordlys svævende over himlen i nordlig retning, skriver han til TV 2 Fyn.
Sjældent fænomen i Danmark
Nordlys er et relativt sjældent fænomen i Danmark. Modsat i de polare områder som eksempelvis den nordlige del af Skandinavien, Island og Grønland forekommer det mere dagligt, fordi de har flere mørke timer i døgnet.
Ifølge TV 2 Vejret ligner nordlys mest et lys i det fjerne, når det bliver spottet i Danmark. Men hvis man kommer længere nordpå som Norge, så vil det ofte være mere farverigt og blafrende i sine bevægelser.
For en måned siden var det også muligt at se nordlys i Danmark.
Her blev det iøjenfaldende syn spottet flere steder heriblandt Odsherred på Nordvestsjælland og ved Hirtshals i Nordjylland.
Nordlys bliver også kaldt sydlys på den sydlige halvkugle. Det specielle lys på himlen opstår, fordi solen i varierende mængder spreder en form for elektriske partikler ud i rammet. Dette laver så forstyrrelser i jordens magnetfelt, som til sidst giver det farverige skær.
Hvis løbeskoene ikke er blevet slidt op eller er placeret længst væk i skabet, bør man nok se sig selv i øjnene og indse, at det nok ikke er løb, der kan få en til at bevæge sig 30 minutter dagligt, fortæller Peter Krustrup.
- De må finde et andet alternativ. Det kan for eksempel være i en fodbold- eller håndboldklub, hvor man aldrig bliver skiftet ud uanset ens niveau, men hvor træneren forventer deltagelse.
Lidt har også ret
Bente Klarlund Pedersen, der er sundhedsforsker og professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet, giver tre bud på, hvordan fynboernes aktivitetsniveau kan forbedres.
- Først og fremmest bør man kigge på, om man kommunalpolitisk kan gøre noget. Der er brug for, at man ser på det strukturelle, siger hun.
Et andet bud lyder på, at man kigger på, om fritidslivet er gået i stå under corona-nedlukningen.
- Man kan kigge på idrætsorganisationerne, hvor der er der sket det under corona, at mange er faldet fra, siger Bente Klarlund Pedersen.
Et tredje bud lyder på at minde folk om, at lidt har også ret.
- At rejse sig fra sofaen og tage sine 10.000 skridt er også motion, siger hun.
- Kan man lade bilen stå og gå eller cykle i stedet? Kan man finde en makker, man kan gå og cykle med? Kan man være mere aktiv i dagligdagen, spørger professoren.
Det bliver dyrt at handle og spise: Fem gode råd til at spare på madbudgettet
Der er prisstigninger på en lang række områder for tiden så som på mad, gas og benzin. Her er fem gode råd til at spare de rigtig steder.
Næste gang du handler, kan der stå et større beløb på bonen, elregningen er blevet dyrere og bagerbrødet koster lige lidt mere en vanligt.
Der er nemlig høje prisstigninger på en lang række område, som kun ser ud til at blive værre som følge af krigen i Ukraine.
For nogen vil det bliver omkring ti procent dyrere at leve, og et husholdningsbudget på 2.000 kroner vil pludselig i stedet være 2.200 kroner om måneden. Det er 2.400 kroner mere om året, bare på indkøb - altså for de samme varer.
Oven i det kommer gas, benzin og andre områder, der også kun stiger stødt.
Cheføkonomi hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, kommer derfor med fem råd til, hvordan man sparer på dagligdagens udgifter, der vil stige inden længe. Selvom det ikke kan isoleres til mad at lave kæmpe besparelser, er der noget at hende på en række områder.
Fem råd til at spare i dagligdagen
Lav en madplan
Det er en fordel at lave en madplan, som giver et overblik over hele ugen. En god idé er at lave den efter, at man kan have råvarer eller rester tilovers fra den ene dag, der kan bruges dagen efter.
En madplan kan lave en besparelse på en femtedel af madbudgettet om året.
Kig tilbudsaviser
Forsøg at være prisbevidst og se, om man kan finde de produkter, man bruger meget, i andre butikker. Brug eventuelt søndagen på at løbe ugens tilbudsaviser igennem.
Lav en sammenhængende indkøbsseddel
Inden indkøbsturen er det en god idé at skrive en liste over de varer, der skal købes. På den måde undgår man de helt store impulskøb.
Medbring selv mad og kaffe
Køb kaffe i butikker og tag en termokande med i stedet for at købe en dyr café latte i en kaffebar. Det kan hurtigt løbe op.
Det samme gælder for mad - medbring en madpakke i stedet for at købe i kantinen på arbejde eller i skolen.
Lav storindkøb
I stedet for at handle sporadisk, er det en god idé at tage på indkøbstur én eller to gange om ugen og lave hele indkøbet. På den måde bliver man ikke fristet på samme måde til at købe ting, man ikke har brug for.