I Odense fik forældrene afslag - men i Ebberup er historien en helt anden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En milliondyr legeplads til børnene i Ebberup er en realitet efter flere års hårdt arbejde af forældrene, der har skaffet pengene. Forældre i Odense vil også bygge og betale for en stor legeplads, men de har fået afslag.
Nedslidte gynger og rustjebaner er hverdag for børnene på Fyn.
Flere steder er legepladserne så slidte, at man bliver nødt til at pille redskaberne ned.
Det har fået forældre til at gå sammen om at finde midler til at renovere eller bygge nye legepladser, men der er stor forskel på, om det kan lade sig gøre, afhængig af hvor de bor - også selv om forældrene kan skaffe de mange penge.
Som TV 2 Fyn fortalte tidligere på ugen, har forældrene i Børneborgen i Odense fået afslag af kommunen til at genopbygge en nedslidt legeplads for deres egne penge. Årsagen er, at kommunen skal bruge penge på at sikkerhedsgodkende og vedligeholde legepladsen, og det er der ikke råd til.
Forældre samler penge ind til ladcykler for at komme væk fra dårlig legeplads
I 2022 mistede Børneborgen en bålplads, og i år er en rutsjebane og tre legehuse pillet ned, fordi det blev vurderet, at de var for nedslidte.
På Børneborgens legeplads er der for tiden ni gynger, tre sandkasser, to træheste – og 105 børn.
Den store daginstitution i Odense har hen over de senere år oplevet, hvordan dens legeplads er blevet mindre og mindre, efterhånden som de slidte legeredskaber er blevet pillet ned og fjernet.
- Det ender med bare at blive en stor have, siger Camilla Nørgaard, der er Børneborgens forældrerådsformand.
Hun fortæller, at som det ser ud nu, ryger der tre gyngestativer og en sandkasse næste år, og om to år forsvinder også de to træheste. Dermed vil de 51 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn i institutionen have mistet stort set hele deres legeplads.
Ikke midler til at undgå reduktionen
Børneborgen er en af mange af Odense Kommunes daginstitutioner, som har så gamle og nedslidte legepladser- og redskaber, at de allerede er blevet – eller snart bliver – pillet ned.
Fyens Stiftstidende skrev tidligere på sommeren, at en opgørelse kommunen lavede i december 2023 viste, en tredjedel af alle børnehusenes stationære legeredskaber vil være udtjent inden for to år, hvis de altså ikke sættes i stand inden.
Og det er ikke planen for hverken Børneborgens legeplads eller kommunens andre institutioner.
Der er nemlig ikke afsat tilstrækkelige midler ”til at undgå en kraftig reduktion i antallet af nuværende redskaber,” som avisen citerede en mødedagsorden i Børn- og Ungeudvalget fra april.
Afslag
Camilla Nørgaard har haft børn i Børneborgen siden 2020. To år senere blev en populær multibane fjernet.
Blandt forældrene var der både tømrere og gartnere, som gerne ville hjælpe med at genopbygge den. Men der skulle søges om tilladelse hos Odense Kommune, og efter et års tid kom der et afslag.
- Vi fik at vide, at vi ikke må opføre faste ting på legepladsen for egne midler. Det gør, at vi ikke må bruge vores egne ressourcer, for så skal kommunen bruge sine ressourcer på at sikkerhedsgodkende og vedligeholde, siger Camilla Nørgaard.
I 2022 mistede Børneborgen også en bålplads, og i år er en rutsjebane og tre legehuse pillet ned, fordi det blev vurderet, at de var for nedslidte. Ifølge Camilla Nørgaard havde flere af lejepladsens dele en længere levetid, end det blev vurderet.
Penge og prioriteter
Odense Kommune vil frem mod 2030 bruge 400 millioner kroner på at bygge nye børnehuse, blev byrådspolitikerne enige om for fire år siden. Kommunen har endda inviteret odenseanske forældre til at besvare et spørgeskema om, hvordan man skaber de bedste fysiske rammer for børn.
Men samtidig står flere af de etablerede børnehuse nedslidte hen. Og det er en bekostelig affære at stable en legeplads på benene. En halv million kroner vil en ordentlig naturlegeplads koste, er Camilla Nørgaard blevet orienteret om.
Og skal man have erstattet alle de nedslidte legepladser, vil det over de næste 10 år koste 275 millioner kroner, lød det ifølge Fyens Stiftstidende i en orientering til Børn- og Ungeudvalget.
Camilla Nørgaard mener, at den bedste løsning ville have været, hvis kommunen løbende var kommet for at vedligeholde legeredskaberne, inden de endte i en forfatning, som ikke kunne sikkerhedsgodkendes mere.
- Men det har man ikke prioriteret. Lidt af det hele skal prioriteres, men man skærer ind til benet ved dagtilbuddene, fordi forældrene jo skal arbejde, så vuggestuerne og børnehaverne skal jo nok blive fyldt op, selv når forholdene er ringe, siger Camilla Nørgaard.
Vækker opmærksomhed
Den socialdemokratiske byrådspolitiker Mads Thomsen er medlem af Børn- og Ungeudvalget, og han siger, at man ikke har renoveret, fordi "det værste, man kan komme i tanke om, ville være, hvis nogle børn legede i et legehus, som styrtede sammen."
- Derfor har man af omtanke lavet de her principper for, hvornår noget skal tages ned. Men det forældrene kan have en pointe om er, at måske er det princip lidt for bredt eller for centraliseret, så man måske i nogle tilfælde piller legeudstyr ned, der relativt let kunne vedligeholdes, siger Mads Thomsen.
Han fortæller, at han har sat emnet på dagsordenen i sin egen gruppe på rådhuset, og så referer han til dagtilbudsloven:
- Hvis man vil dyrke udelivet og udepædagogikken, som der står i dagtilbudsloven, så skal man jo også have faciliteterne og rammerne til det. Så det er da noget, der vækker min opmærksomhed, siger Mads Thomsen.
Kan ikke blive ved med at kigge på blade
For at finde på noget andet end at vente på en legeplads, ingen måske får råd til, har Forældrerådet søgt om penge til nogle store ladcykler, så man kan komme ud.
For nylig var der et forældrepar, som syntes, det hele var blevet så kedeligt, at de havde lejet en hoppeborg til Børneborgen i en dag.
Og når børnene er uden for, er der stadig træerne, buskene og hullerne, som de kan gemme sig og klatre i.
- Men man kan ikke blive ved med at gå ud og kigge på blade og vende en træstub for at konstatere, at der er bænkebidere. Jeg har den største respekt for pædagogerne i Odense Kommune, som hver dag skal opfinde en ny leg, siger Camilla Nørgaard.
Sådan er det ikke i Ebberup.
Her har forældrene skaffet knap tre millioner kroner til en ny, stor legeplads ved Ebberup Skole, og her har Assens Kommune taget imod det nye legeunivers med åbne arme.
- Vi havde ikke noget på legepladsen i børnehuset og på skolen. Legepladsinspektøren havde stille og roligt fjernet det hele. Vi trængte til noget nyt, og vi var klar over, at kommunen ikke havde økonomi til at sponsorere det, siger Kristina Gisselmann Hansen, der er formand for fællesbestyrelsen på Ebberup Skole.
- Vi fik indsamlet en masse penge med fondsansøgninger, og så kom vi i mål med det efter et par år med små tre millioner kroner. Det var helt fantastisk, siger hun.
Kommunen betaler sin del
I Ebberup har forældre og børn været heldige. Assens Kommune er - i modsætning til Odense Kommune og eksemplet på Børneborgen - gået med til at betale for fremtidig vedligeholdelse af legepladsen. Nu er legepladsen en realitet.
I Assens Kommune glæder borgmester Søren Steen Andersen (V) sig over, at civilsamfundet hjælper til, når der mangler gode legepladser i byen, og kommunen giver igen ved at dække omkostninger til vedligeholdelse.
- Legepladsen er ekstraordinær. Den tror jeg ikke, kommunen nogensinde ville have betalt alligevel, erkender Søren Steen Andersen.
Er det ikke en kommunal opgave at sørge for legepladser til børnehaven og skolen i Ebberup?
- Ikke kun. Man kunne godt komme med nogle kommunalt betalte faciliteter til en legeplads, men slet ikke i det omfang som her. Det er også en opgave for alle mulige andre. Velfærdssamfundet er afhængig af, at civilsamfundet byder ind, og det vil folk gerne, siger Søren Steen Andersen.
Derfor er det ikke muligt i Odense
At finde midler til en ny legeplads kunne dog ikke lade sig gøre i Odense, hvor kommunen ikke havde mulighed for at dække omkostninger til vedligeholdelse.
Ifølge Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune er der lige forhold for byens 125 børnehuse, når det gælder penge til at få renoveret legepladserne.
- Politikerne i Odense har afsat en legepladspulje, som går til at vedligeholde legepladser. Vi ønsker at have lige forhold for alle 125 børnehuse. Det betyder, at By- og Kulturforvaltningen og Dagtilbudsafdelingen i samarbejde vurderer hvert år, hvilke legepladser der trænger mest til en kærlig hånd, siger Søren Weber, der er sekretariatschef i Dagtilbud i Børn- og Ungeforvaltningen, i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- På nuværende tidspunkt kan legepladspuljen kun sikre en lille del af renovering og genetablering af de eksisterende legeredskaber. Det betyder, at hvis forældre i et børnehus skaffer penge til helt nye legeredskaber for eksempel via en fond, vil der være afledte vedligeholdelsesudgifter, der ikke er finansiering til i det afsatte budget, forklarer han.
Derfor hjælper det altså ikke Børneborgens forældre, selv om de skulle finde et millionbeløb til en ny legeplads eller bygge den selv.
Vigtigt for børnene
At børnene har gode legefaciliteter, har stor betydning, fortæller Karin Christiansen, der er leder af Landsbyordning Ebberup, som tæller skole, børnehave og vuggestue.
- Det har stor betydning, at vi har nogle fine udefaciliteter, vores børn kan boltre sig på - både i forhold til deres motoriske udvikling og at skabe gode fællesskaber, siger Karin Christiansen.
- Hvis vi skulle have finansieret det inden for vores eget budget, havde det ikke været muligt, fastslår hun.
Mens børnene i Ebberup kan slå sig løs på deres nye legeplads, forsvinder legepladsen på Børneborgen år for år. Om få år står institutionen til at have mistet hele sin legeplads.
