Tine har fået nok af ældreplejen i Assens:
- Sengen var fyldt med afføring
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mangelfuld rengøring og dårlig medicinhåndtering. Det er bare nogle af de ting, som Tine Jensen er blevet mødt af, når hun har været på besøg hos sin 92-årige farmor. Det er dog ikke et enestående tilfælde, ifølge byrådskandidat fra Assens.
Sengetøj smurt ind i afføring og opvask, der hober sig op. Det er, ifølge Tine Jensen, den virkelighed, der udspiller sig lige nu i Assens for hendes 92-årige farmor.
- Det er jo ikke i orden, siger hun.
- Det kan ikke være rigtigt, at man som gamle mennesker, der har tjent samfundet et helt liv, ikke kan få den pleje, de skal have.
En time om ugen med deres døende søn: Bo og Heidi bønfalder om mere tid med Marco
Bo og Heidi Trawel må kun være sammen med deres døende, anbragte lille dreng i sammenlagt én time om ugen. Er det rimeligt, spørger forældrene, der bønfalder kommunen om mere tid med Marco.
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Den 10. august fylder Marco Trawel ét år. Men det er ikke sikkert, han når at leve så længe.
Marco Trawel lider af den meget alvorlige, og meget sjældne nervesygdom Leighs Syndrom. Noget der rammer i gennemsnit ét barn hvert andet år herhjemme. Der findes ingen behandling, og det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.
Så længe lever Marco Trawel sandsynligvis ikke. Sygdommen er meget fremskreden, og der er gået fem måneder, siden hans læge anslog, at han kun havde seks måneder tilbage at leve i.
Han er indlogeret på børne- og ungeafsnittet Strandbakkehuset på Hospice Djursland og får pleje døgnet rundt. Men ikke fra forældrene Bo og Heidi Trawel. De har kun lov at være sammen med deres døende søn en halv time to gange om ugen.
- Det er hårdt. Rigtig hårdt, siger Bo Trawel kortfattet.
- Vi kan ikke nå at give al den kærlighed vi har til ham. Det er simpelthen for kort tid, siger Heidi Trawel.
Ikke egnede som fuldtidsforældre
Marco Trawel har været anbragt hos en plejefamilie, siden han var knap to måneder gammel. Faaborg-Midtfyn Kommune mener nemlig ikke, at Bo og Heidi Trawel egner sig til at være forældre og varetage den fulde omsorg for deres søn.
TV 2 Fyn har fået indsigt i familiens sag.
Marco er deres eneste barn sammen. Men Bo Trawel har to sønner, som han ikke har kontakt til eller forældremyndighed over. Heidi Trawel har også to sønner. De er begge anbragt udenfor hjemmet. Den ældste bor fast hos Heidi hver anden weekend, mens hun har samvær med sin mellemste søn i tre timer hver anden uge.
Både en børneundersøgelse og en forældrekompetenceundersøgelse har konkluderet, at forældrene ikke er egnede til at tage vare på Marco som forældre.
“Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for?”
Notater i sagen viser blandt andet, at kommunens børne- og familieafdeling har vurderet, at Marco Trawels sundhed, udvikling og adfærd vil være "alvorligt truet, såfremt han ikke forbliver anbragt i nuværende plejefamilie grundet forældrenes manglende kompetencer i forældrerollen".
Men nu, hvor deres søn ligger for døden, ligger sagen ifølge forældrene et andet sted. Han får al den professionelle pleje, han har brug for. Men de kan give ham noget andet, mener forældrene:
- Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for, spørger Heidi Trawel.
Stærkt bekymrende
Af en forældrekompetenceundersøgelse fra 6. oktober 2020 fremgår det om Bo Trawel, at hans "forældrefunktioner på en række centrale områder fremstår utilstrækkelige i forhold til et tilstrækkeligt godt forældreskab og tilstrækkelig god omsorg. (...) Det fulde ansvar for et nyfødt barn vil være en alt for stor udfordring."
I samme undersøgelse står der om Heidi Trawel, at hun "(...) må forventes at kunne mange basale ting omkring forældrerollen, men vil have vanskeligt ved at møde børnene på alle deres almindelige komplekse behov. Den samlede psykologiske undersøgelse tegner billedet af en mor med begrænsede ressourcer både intellektuelt og personlighedsmæssigt. Hendes opvækst har været præget af kaos, manglende stabilitet og omsorgssvigt i en grad, som hun stadig er hæmmet af. (...) har ønsket og drømmen om at være en bedre mor end sin egen mor og give sine børn den omsorg, hun ikke selv fik. Heidis drøm om at være den gode mor fremstår imidlertid idylliseret og matcher ikke den virkelighed, hun er i."
Leighs Syndrom
Leighs Syndrom er en fremadskridende tilstand med karakteristiske forandringer i hjernen, der kan ramme børn. Der fødes cirka én med Leighs Syndrom hvert andet år i Danmark. Det vil sige gennemsnitligt mindre end én om året.
Det er en arvelig, degenerativ sygdom i centralnervesystemet karakteriseret ved tiltagende tab af færdigheder, forhøjet mælkesyre i blod og spinalvæske samt substanstab i hjernen
Der findes ingen helbredende behandling, kun symptombehandling.
Kilde: Sundhed.dk og Mitokondrie-Foreningen Danmark
Det fremgår også af akterne, at Marco er placeret på 5 på den såkaldte børnelinje. En bekymringsskala fra 1 til 5, hvor 5 er mest bekymrende.
Ankestyrelsen har også været inde i sagen og afslået forældrenes ønske om mere samvær. I sin afgørelse skrev styrelsen, at forældrene "på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Marco tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre ham den særlige behandling, han har brug for".
Mere formildende billede
Der er dog også akter i sagen der tegner et mere formildende billede af de to forældre.
Ankestyrelsen noterer blandt andet i sin afgørelse, at "Heidi Trawel og Bo Trawel har de bedste intentioner for Marco, og at de er kærlige og nænsomme over for ham".
Og Heidi Trawels familie- og psykoterapeut, der har haft hende i terapi siden januar 2019, skriver blandt andet direkte til Faaborg-Midtfyn Kommune, at Heidi har gennemgået en udvikling og har opnået kendskab til egne følelser og handlinger, og at det er en god forudsætning for at rumme og forstå andre. Og at der er mange eksempler på, at Heidi møder sin ældste søn, som hun har samvær med hjemme hver anden weekend, på en god og hensigtsmæssig måde.
"Heidi er nået langt i sit arbejde med at udvikle sin evne til mentalisering. Heidi ønsker at fastholde der, hvor hun er nået til og fortsætte sin udvikling. Jeg oplever at Heidi er ressourcestærk på mange planer, men hun har ikke haft mulighed for at udvikle sig i det miljø, hun er opvokset i. Jeg kan kun anbefale, at Heidi bliver mødt i sine ønsker om støtte til fastholdelse og videreudvikling," skriver hun til kommunen.
Han har behov for deres kærlighed
Mette Valentin, der er privat socialrådgiver og med 20 års erfaring indenfor socialt arbejde, har påtaget sig rollen som forældrenes repræsentant overfor kommunen.
- Med så mange professionelle mennesker omkring familien, burde der også være plads til, at familien kunne være der fuldtid sammen med deres søn. De er nænsomme og kærlige og opfører sig ikke forkert eller påvirker ham negativt. De gør ikke noget, der skulle tilsige, at de ikke kan få lov at være en del af teamet omkring deres døende dreng, siger hun.
Men Marco er jo også blevet anbragt af en årsag. Hvorfor har de så ret til mere tid med ham?
- Det har de, fordi han har behov for sine forældre. Han har behov for at mærke, at hans forældre er hos ham, han har behov for deres kærlighed.
- Marco får ikke chancen senere for at lære sine forældre at kende, forvaltningen får ikke chancen for at rette den her sag op igen og føre forældre og barn sammen igen. Der er ikke nogen sund fornuft i ikke at give forældrene lov at være her mere, siger hun.
Har brug for tid med forældrene
Og den biologiske tilknytning mellem forældre og barn vil altid være der - også selvom man har været adskilt gennem anbringelse. Det fortæller spædbarnsterapeut Tine Thingholm. Hun ønsker ikke at gå i detaljer i den konkrete sag, men fortæller, at der generelt skal meget tungtvejende hensyn til at adskille barn og forældre:
- Her handler det om et barn, der ligger på hospice. Så det handler ikke længere om, hvorvidt forældrene har en evne for at varetage den daglige omsorg og sikre barnets udvikling. Det handler om nærvær og om at være der, så man kan dæmpe hans nervesystem og gøre ham så tryg, som han nu kan være, når hans krop går igennem det her, siger Tine Thingholm.
Hun hæfter sig især ved, at Faaborg-Midtfyn Kommune har hævet forældrenes samvær med deres søn fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen, efter at hans tilstand er forværret.
- Hvis de trapper op, nu hvor han er kritisk, vil jeg formode, at det må være fordi, de ikke tænker, det påfører ham mere stress at være sammen med dem. Og hvis det er tilfældet, så kan jeg simpelthen ikke se andet end at han har brug for så meget tid som overhovedet muligt med de forældre, fordi det er vigtigt for hans ro og i øvrigt også for forældrenes bearbejdelse af, at de skal tage afsked med et barn.
Nødt til at sige farvel hver gang
Bo og Heidi Trawel er glade for den ekstra tid, de har fået med Marco. Men to gange en halv time med deres døende søn er slet ikke nok. Og derfor bønfalder de om mere.
- Vi vil rigtig gerne være hos ham hele tiden. Om vi kan flytte ind eller bare være i nærheden. Vi er også villige til, at der skal være fast personale på sammen med os eller at der sættes kamera op. Bare vi kan få mere tid med ham, siger Heidi Trawel.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Lige nu varetages plejen af Marco af Olivia Danmark, der er en af landets største private udbydere af hjælpeordninger. Det skyldes, at plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.
“Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte”
For hver dag bliver Marco svagere og svagere. Og derfor kan hvert et besøg være sidste gang, forældrene ser deres søn i live.
- Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte, siger Heidi Trawel.
Hvad vil mere tid med Marco betyde for jer?
- Det vil betyde alt. Simpelthen alt. Det kan ikke beskrives med ord. Det vil være en kæmpe drøm, der ville gå i opfyldelse.
Faaborg-Midtfyn Kommunes socialchef Tina Wahl skriver via mail til TV 2 Fyn:
”Vi står med en dybt ulykkelig og meget tragisk situation. Vores ansvar som kommune er at sikre den bedst mulige pleje, omsorg og stabilitet for en lille dreng, som er uhelbredeligt syg. Derfor er vi i tæt kontakt med det personale og de læger, som behandler og passer Marco, og vi får løbende deres lægefaglige vurderinger af omfanget af støttet samvær ud fra Marcos tilstand – det er de lægefaglige vurderinger, som kommunen efterkommer i beslutningerne om omfanget af støttet samvær. Udover at være en dybt ulykkelig sag, er det også en meget kompleks sag. Vi hverken kan eller vil som kommune udtale os om kompleksiteten i sagen eller om de konkrete forhold, der foreligger i sagen.”
De seneste uger har plejen af hendes farmor været så mangelfuld, at hun har følt sig nødsaget til at besøge farmoderen stort set hver dag. Bare for at sikre, at alt er, som det skal være. Men det er langt fra tilfældet.
- Det er ligesom for at følge op på det, når der ikke sker den forbedring, som jeg tænker er påkrævet, siger Tine Jensen.
“Det er desværre ikke en enlig sag”
De seneste tre uger har hun klaget over den mangelfulde pleje hele tre gange.
- Jeg regner med, at der bliver fulgt op på det, og det bliver bedre. Men så kommer jeg i lørdags til en seng, der bare er fyldt med afføring. Og så får jeg bare nok, fortæller Tine Jensen til TV 2 Fyn.
I frustration over plejen valgte Tine Jensen at oprette et opslag inde på Facebookgruppen; Assens kommune svigt af de ældre og handicappede.
En facebookgruppe, der på nuværende tidspunkt har hele 1500 medlemmer. Her beretter flere om lignende tilfælde.
Langt fra enestående
Historien om haltende ældrepleje er ikke ny i Assens. Kommunen har tidligere været udsat for skarp kritik for den pleje, som der bliver udført for kommunens ældre.
- Jeg har været rystet over det i lang tid, lyder Poul Hansen, som er byrådskandidat for Socialdemokratiet.
De seneste tre år har seks ud af ti plejeenheder i Assens kommune fået henstillinger.
Nyt bosted til unge: Drømme hjulpet på vej af Christian Eriksen
Pia Becker vil opføre et bosted for unge med fysisk og psykisk funktionnedsættelse, gerne i Middelfart. Projektet med arbejdstitlen "Det gode liv" bliver hjulpet godt på vej af fodboldstjernen Christian Eriksen.
Allerede for tre år siden startede snakken mellem Pia Becker, der er projektleder for "Det gode liv", og fodboldstjernen Christian Eriksen.
Nu er det så officielt, at fodboldspilleren fra Middelfart sammen med konen Sabrina Kvist Jensen donerer penge til opførelsen af et aktivitets- og bosted for unge med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
“Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering”
Det skaber stor begejstring hos projektleder Pia Becker, der træner samme målgruppe i fodboldklubben MG & BK i Middelfart. Selvsamme fodboldklub, hvor Eriksen startede sin spæde fodboldkarriere.
- Det betyder rigtig meget, fordi han vil rigtig gerne den her målgruppe. Han er en ven af folket, og han glemmer ikke sine venner, siger Pia Becker, der er overbevist om, at når bostedet står færdigt, vil det også afføde et visit eller to fra fodboldstjernen.
- Jeg er helt sikker på, at han vil komme og kigge, når han kan og har tid, siger hun.
- Det skal larme af livskvalitet
Projektet skal ikke blot være et sted, hvor unge med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse skal bo.
Det skal danne ramme for et liv med mening, og hvor de unge i alderen 18-30 år kan hjælpe til med madlavning, havearbejde, indkøb og andre daglige gøremål. Noget, Pia Becker ikke mener, findes i dag.
- Det skal larme af livskvalitet, siger projektleder Pia Becker, der selv har en søn med Down Syndrom.
Hun har oplevet, at i tiden under corona, hvor sønnen har boet hjemme, har han levet et mere aktivt liv. Og netop et aktivt liv danner grobund for idéen, der allerede har seks forældrepar bag sig, som har mødtes det seneste halvandet år og sparet om projektet.
- Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering, siger hun.
Efter snakken med Christian Eriksen og hans kone Sabina Kvist Jensen om projektet, begyndte Pia Becker nemlig at sprede budskabet og ønsket blandt de lokale i Middelfart.
- Og så fik jeg henvendelser fra andre forældre, som havde de samme ønsker for deres unge mennesker, siger hun.
Store planer tæt på bylivet
Pia Becker har store planer for projektet. Planer, der både rummer boliger, aktivitetshus, vandrehjem, hundepension og urtehave.
Hvis alle planerne skal blive en realitet, løber projektet op i 50 millioner. Derfor er Pia Becker endnu på udkig efter flere investorer, ellers må projektet tilpasses.
Drømmen er at opføre bostedet for 10-14 unge i Middelfart. Gerne tæt på liv og med mulighed for at tiltrække frivillige kræfter til diverse aktiviteter for både beboere og naboer i byen.
Projektet har været længe undervejs, men det er der en god grund til, ifølge Pia Becker.
- Det er en langsommelig proces.Vi har også været ramt af corona, så alt er blevet forsinket, siger hun.
Lige nu har Pia Becker indsendt høringssvar til byrådet i Middelfart. Det er dog endnu uvist, hvor aktivitets- og bostedet kommer til at ligge.
Becker har desuden etableret et netværk med samarbejdspartnere til både den finansielle del og den kommende drift af projektet.
- Jeg tænker, at vi fysisk kan gå i gang i 2022, siger hun.
Poul Hansen er med til at drive facebooksiden. Han mener, at Tines sag langt fra er enestående.
- Det er desværre ikke en enlig sag. Og vi har flere inde på facebookgruppen, der har berettet om tilsvarende situationer. Hjerteskærende situationer, både set fra de pårørende og set fra de ældres side, siger han.
Byrådskandidaten mener, at der er tale om en grundlæggende systematisk fejl i Assens kommune, der bør efterses og herfra lægges en plan.
- Det er dybt beklageligt
Signe Lunn Walls, leder af Ældre og Sundhed, Assens kommune, mener dog ikke, at der er tale om en systematisk fejl. Men derimod mangel på arbejdskraft hen over sommeren.
- På nuværende tidspunkt handler det om den situation, vi står i her hen over sommeren. Det har været svært at skaffe de nødvendige afløsere, siger hun
TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om lignende udfordring i Odense Kommune:
Presset ældrepleje i Odense:
- Vi mangler rigtig mange vikarer og afløsere
Sommerferien rammer ældreplejen i Odense, der har svært ved at dække bemandingen. Det har betydning for kvaliteten af de besøg, som kommunens borgere modtager.
For fire uger siden så planen for sommeren ud til at hænge sammen i ældreplejen i Odense. De havde ansat og oplært flere ferieafløsere til at dække hullerne.
- Men vi står nu og mangler rigtig mange vikarer og afløsere, lyder meldingen fra Charlotte Scheppan, Sundhedschef i Odense Kommune.
Ekstraordinært mange afløsere og vikarer springer i øjeblikket fra i ældreplejen i Odense, mens sommerferien gør det svært at finde erstatninger til sommerbemandingen.
- Vi er utrolig kede af, at vi nu melder ud, at man resten af sommeren ikke ved alle opgaver kan forvente helt det samme serviceniveau, siger Charlotte Scheppan.
Det vil formodentligt være opgaver som rengøring, der vil blive nedprioriteret. Derfor kan borgerne i Odense Kommune forvente dårligere kvalitet af besøgene den kommende måned.
De unge vil være podere
Udfordringen med at finde arbejdskraft over sommeren er ikke unik for Odense Kommune.
- Vi kan se, at en række kommuner landet over er ramt af den samme udfordring. Det er ikke kun noget, jeg tror, jeg ved også, at det hænger sammen med, at mange unge mennesker har fundet job som podere, lyder det fra Charlotte Scheppan.
De seneste måneder har flere kommuner meldt ud, at de mangler hænder til at udfylde vagterne hen over sommeren.
Som i Silkeborg Kommune, der til TV2 Østjylland kunne berette, at de manglede op mod 60 vikarer og ferieafløsere. Eller i Vejen Kommune, hvor ældreplejen havde samme udfordring med at rekrutere. Det kunne TV Syd allerede fortælle i starten af måneden.
I Odense Kommune har det betydning for plejecentrene, de udkørende grupper, deres rehabiliteringssted og deres akut team.
Med udmeldingen håber de på at skabe lidt forståelse for den usædvanlige situation, de står i.
- Vi kommer med udmeldingen netop for ikke at bringe medarbejderne i den situation, at de skal stå ude ved borgerne og forklare, at de desværre bliver nødt til at flytte rengøringen til næste uge.
Lige nu forsøger de i kommunen, med de midler de har og inden for overenskomstens rammer, at give medarbejdere en gulerod for at tage nogle ekstra vagter hen over sommeren.
- Vi vil meget nødig ud i, at vi skal inddrage nogle medarbejders ferie eller pålægge nogle at komme på arbejde, siger Charlotte Scheppan til TV2 Fyn.
Alligevel lyder det fra Signe Lunn Walls, at plejen af Tine Jensens farmor langt fra er god nok.
- Det er dybt beklageligt, at vi har skulle tage dialogen flere gange, før vi kunne få rettet op på det. Det er ikke godt nok. Der er ingen, der ønsker, at det skal gå sådan her, lyder det fra lederen.
TV 2 Fyn har i dag forsøgt at få en kommentar fra borgmester i Assens kommune, Søren Steen Andersen. Men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Our blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her