Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mangelfuld rengøring og dårlig medicinhåndtering. Det er bare nogle af de ting, som Tine Jensen er blevet mødt af, når hun har været på besøg hos sin 92-årige farmor. Det er dog ikke et enestående tilfælde, ifølge byrådskandidat fra Assens.
Sengetøj smurt ind i afføring og opvask, der hober sig op. Det er, ifølge Tine Jensen, den virkelighed, der udspiller sig lige nu i Assens for hendes 92-årige farmor.
- Det er jo ikke i orden, siger hun.
- Det kan ikke være rigtigt, at man som gamle mennesker, der har tjent samfundet et helt liv, ikke kan få den pleje, de skal have.
En time om ugen med deres døende søn: Bo og Heidi bønfalder om mere tid med Marco
Bo og Heidi Trawel må kun være sammen med deres døende, anbragte lille dreng i sammenlagt én time om ugen. Er det rimeligt, spørger forældrene, der bønfalder kommunen om mere tid med Marco.
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Den 10. august fylder Marco Trawel ét år. Men det er ikke sikkert, han når at leve så længe.
Marco Trawel lider af den meget alvorlige, og meget sjældne nervesygdom Leighs Syndrom. Noget der rammer i gennemsnit ét barn hvert andet år herhjemme. Der findes ingen behandling, og det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.
Så længe lever Marco Trawel sandsynligvis ikke. Sygdommen er meget fremskreden, og der er gået fem måneder, siden hans læge anslog, at han kun havde seks måneder tilbage at leve i.
Han er indlogeret på børne- og ungeafsnittet Strandbakkehuset på Hospice Djursland og får pleje døgnet rundt. Men ikke fra forældrene Bo og Heidi Trawel. De har kun lov at være sammen med deres døende søn en halv time to gange om ugen.
- Det er hårdt. Rigtig hårdt, siger Bo Trawel kortfattet.
- Vi kan ikke nå at give al den kærlighed vi har til ham. Det er simpelthen for kort tid, siger Heidi Trawel.
Ikke egnede som fuldtidsforældre
Marco Trawel har været anbragt hos en plejefamilie, siden han var knap to måneder gammel. Faaborg-Midtfyn Kommune mener nemlig ikke, at Bo og Heidi Trawel egner sig til at være forældre og varetage den fulde omsorg for deres søn.
TV 2 Fyn har fået indsigt i familiens sag.
Marco er deres eneste barn sammen. Men Bo Trawel har to sønner, som han ikke har kontakt til eller forældremyndighed over. Heidi Trawel har også to sønner. De er begge anbragt udenfor hjemmet. Den ældste bor fast hos Heidi hver anden weekend, mens hun har samvær med sin mellemste søn i tre timer hver anden uge.
Både en børneundersøgelse og en forældrekompetenceundersøgelse har konkluderet, at forældrene ikke er egnede til at tage vare på Marco som forældre.
“Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for?”
Notater i sagen viser blandt andet, at kommunens børne- og familieafdeling har vurderet, at Marco Trawels sundhed, udvikling og adfærd vil være "alvorligt truet, såfremt han ikke forbliver anbragt i nuværende plejefamilie grundet forældrenes manglende kompetencer i forældrerollen".
Men nu, hvor deres søn ligger for døden, ligger sagen ifølge forældrene et andet sted. Han får al den professionelle pleje, han har brug for. Men de kan give ham noget andet, mener forældrene:
- Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for, spørger Heidi Trawel.
Stærkt bekymrende
Af en forældrekompetenceundersøgelse fra 6. oktober 2020 fremgår det om Bo Trawel, at hans "forældrefunktioner på en række centrale områder fremstår utilstrækkelige i forhold til et tilstrækkeligt godt forældreskab og tilstrækkelig god omsorg. (...) Det fulde ansvar for et nyfødt barn vil være en alt for stor udfordring."
I samme undersøgelse står der om Heidi Trawel, at hun "(...) må forventes at kunne mange basale ting omkring forældrerollen, men vil have vanskeligt ved at møde børnene på alle deres almindelige komplekse behov. Den samlede psykologiske undersøgelse tegner billedet af en mor med begrænsede ressourcer både intellektuelt og personlighedsmæssigt. Hendes opvækst har været præget af kaos, manglende stabilitet og omsorgssvigt i en grad, som hun stadig er hæmmet af. (...) har ønsket og drømmen om at være en bedre mor end sin egen mor og give sine børn den omsorg, hun ikke selv fik. Heidis drøm om at være den gode mor fremstår imidlertid idylliseret og matcher ikke den virkelighed, hun er i."
Leighs Syndrom
Leighs Syndrom er en fremadskridende tilstand med karakteristiske forandringer i hjernen, der kan ramme børn. Der fødes cirka én med Leighs Syndrom hvert andet år i Danmark. Det vil sige gennemsnitligt mindre end én om året.
Det er en arvelig, degenerativ sygdom i centralnervesystemet karakteriseret ved tiltagende tab af færdigheder, forhøjet mælkesyre i blod og spinalvæske samt substanstab i hjernen
Der findes ingen helbredende behandling, kun symptombehandling.
Kilde: Sundhed.dk og Mitokondrie-Foreningen Danmark
Det fremgår også af akterne, at Marco er placeret på 5 på den såkaldte børnelinje. En bekymringsskala fra 1 til 5, hvor 5 er mest bekymrende.
Ankestyrelsen har også været inde i sagen og afslået forældrenes ønske om mere samvær. I sin afgørelse skrev styrelsen, at forældrene "på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Marco tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre ham den særlige behandling, han har brug for".
Mere formildende billede
Der er dog også akter i sagen der tegner et mere formildende billede af de to forældre.
Ankestyrelsen noterer blandt andet i sin afgørelse, at "Heidi Trawel og Bo Trawel har de bedste intentioner for Marco, og at de er kærlige og nænsomme over for ham".
Og Heidi Trawels familie- og psykoterapeut, der har haft hende i terapi siden januar 2019, skriver blandt andet direkte til Faaborg-Midtfyn Kommune, at Heidi har gennemgået en udvikling og har opnået kendskab til egne følelser og handlinger, og at det er en god forudsætning for at rumme og forstå andre. Og at der er mange eksempler på, at Heidi møder sin ældste søn, som hun har samvær med hjemme hver anden weekend, på en god og hensigtsmæssig måde.
"Heidi er nået langt i sit arbejde med at udvikle sin evne til mentalisering. Heidi ønsker at fastholde der, hvor hun er nået til og fortsætte sin udvikling. Jeg oplever at Heidi er ressourcestærk på mange planer, men hun har ikke haft mulighed for at udvikle sig i det miljø, hun er opvokset i. Jeg kan kun anbefale, at Heidi bliver mødt i sine ønsker om støtte til fastholdelse og videreudvikling," skriver hun til kommunen.
Han har behov for deres kærlighed
Mette Valentin, der er privat socialrådgiver og med 20 års erfaring indenfor socialt arbejde, har påtaget sig rollen som forældrenes repræsentant overfor kommunen.
- Med så mange professionelle mennesker omkring familien, burde der også være plads til, at familien kunne være der fuldtid sammen med deres søn. De er nænsomme og kærlige og opfører sig ikke forkert eller påvirker ham negativt. De gør ikke noget, der skulle tilsige, at de ikke kan få lov at være en del af teamet omkring deres døende dreng, siger hun.
Men Marco er jo også blevet anbragt af en årsag. Hvorfor har de så ret til mere tid med ham?
- Det har de, fordi han har behov for sine forældre. Han har behov for at mærke, at hans forældre er hos ham, han har behov for deres kærlighed.
- Marco får ikke chancen senere for at lære sine forældre at kende, forvaltningen får ikke chancen for at rette den her sag op igen og føre forældre og barn sammen igen. Der er ikke nogen sund fornuft i ikke at give forældrene lov at være her mere, siger hun.
Har brug for tid med forældrene
Og den biologiske tilknytning mellem forældre og barn vil altid være der - også selvom man har været adskilt gennem anbringelse. Det fortæller spædbarnsterapeut Tine Thingholm. Hun ønsker ikke at gå i detaljer i den konkrete sag, men fortæller, at der generelt skal meget tungtvejende hensyn til at adskille barn og forældre:
- Her handler det om et barn, der ligger på hospice. Så det handler ikke længere om, hvorvidt forældrene har en evne for at varetage den daglige omsorg og sikre barnets udvikling. Det handler om nærvær og om at være der, så man kan dæmpe hans nervesystem og gøre ham så tryg, som han nu kan være, når hans krop går igennem det her, siger Tine Thingholm.
Hun hæfter sig især ved, at Faaborg-Midtfyn Kommune har hævet forældrenes samvær med deres søn fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen, efter at hans tilstand er forværret.
- Hvis de trapper op, nu hvor han er kritisk, vil jeg formode, at det må være fordi, de ikke tænker, det påfører ham mere stress at være sammen med dem. Og hvis det er tilfældet, så kan jeg simpelthen ikke se andet end at han har brug for så meget tid som overhovedet muligt med de forældre, fordi det er vigtigt for hans ro og i øvrigt også for forældrenes bearbejdelse af, at de skal tage afsked med et barn.
Nødt til at sige farvel hver gang
Bo og Heidi Trawel er glade for den ekstra tid, de har fået med Marco. Men to gange en halv time med deres døende søn er slet ikke nok. Og derfor bønfalder de om mere.
- Vi vil rigtig gerne være hos ham hele tiden. Om vi kan flytte ind eller bare være i nærheden. Vi er også villige til, at der skal være fast personale på sammen med os eller at der sættes kamera op. Bare vi kan få mere tid med ham, siger Heidi Trawel.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Lige nu varetages plejen af Marco af Olivia Danmark, der er en af landets største private udbydere af hjælpeordninger. Det skyldes, at plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.
“Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte”
For hver dag bliver Marco svagere og svagere. Og derfor kan hvert et besøg være sidste gang, forældrene ser deres søn i live.
- Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte, siger Heidi Trawel.
Hvad vil mere tid med Marco betyde for jer?
- Det vil betyde alt. Simpelthen alt. Det kan ikke beskrives med ord. Det vil være en kæmpe drøm, der ville gå i opfyldelse.
Faaborg-Midtfyn Kommunes socialchef Tina Wahl skriver via mail til TV 2 Fyn:
”Vi står med en dybt ulykkelig og meget tragisk situation. Vores ansvar som kommune er at sikre den bedst mulige pleje, omsorg og stabilitet for en lille dreng, som er uhelbredeligt syg. Derfor er vi i tæt kontakt med det personale og de læger, som behandler og passer Marco, og vi får løbende deres lægefaglige vurderinger af omfanget af støttet samvær ud fra Marcos tilstand – det er de lægefaglige vurderinger, som kommunen efterkommer i beslutningerne om omfanget af støttet samvær. Udover at være en dybt ulykkelig sag, er det også en meget kompleks sag. Vi hverken kan eller vil som kommune udtale os om kompleksiteten i sagen eller om de konkrete forhold, der foreligger i sagen.”
De seneste uger har plejen af hendes farmor været så mangelfuld, at hun har følt sig nødsaget til at besøge farmoderen stort set hver dag. Bare for at sikre, at alt er, som det skal være. Men det er langt fra tilfældet.
- Det er ligesom for at følge op på det, når der ikke sker den forbedring, som jeg tænker er påkrævet, siger Tine Jensen.
“Det er desværre ikke en enlig sag”
De seneste tre uger har hun klaget over den mangelfulde pleje hele tre gange.
- Jeg regner med, at der bliver fulgt op på det, og det bliver bedre. Men så kommer jeg i lørdags til en seng, der bare er fyldt med afføring. Og så får jeg bare nok, fortæller Tine Jensen til TV 2 Fyn.
I frustration over plejen valgte Tine Jensen at oprette et opslag inde på Facebookgruppen; Assens kommune svigt af de ældre og handicappede.
En facebookgruppe, der på nuværende tidspunkt har hele 1500 medlemmer. Her beretter flere om lignende tilfælde.
Langt fra enestående
Historien om haltende ældrepleje er ikke ny i Assens. Kommunen har tidligere været udsat for skarp kritik for den pleje, som der bliver udført for kommunens ældre.
- Jeg har været rystet over det i lang tid, lyder Poul Hansen, som er byrådskandidat for Socialdemokratiet.
De seneste tre år har seks ud af ti plejeenheder i Assens kommune fået henstillinger.
Nyt bosted til unge: Drømme hjulpet på vej af Christian Eriksen
Pia Becker vil opføre et bosted for unge med fysisk og psykisk funktionnedsættelse, gerne i Middelfart. Projektet med arbejdstitlen "Det gode liv" bliver hjulpet godt på vej af fodboldstjernen Christian Eriksen.
Allerede for tre år siden startede snakken mellem Pia Becker, der er projektleder for "Det gode liv", og fodboldstjernen Christian Eriksen.
Nu er det så officielt, at fodboldspilleren fra Middelfart sammen med konen Sabrina Kvist Jensen donerer penge til opførelsen af et aktivitets- og bosted for unge med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
“Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering”
Det skaber stor begejstring hos projektleder Pia Becker, der træner samme målgruppe i fodboldklubben MG & BK i Middelfart. Selvsamme fodboldklub, hvor Eriksen startede sin spæde fodboldkarriere.
- Det betyder rigtig meget, fordi han vil rigtig gerne den her målgruppe. Han er en ven af folket, og han glemmer ikke sine venner, siger Pia Becker, der er overbevist om, at når bostedet står færdigt, vil det også afføde et visit eller to fra fodboldstjernen.
- Jeg er helt sikker på, at han vil komme og kigge, når han kan og har tid, siger hun.
- Det skal larme af livskvalitet
Projektet skal ikke blot være et sted, hvor unge med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse skal bo.
Det skal danne ramme for et liv med mening, og hvor de unge i alderen 18-30 år kan hjælpe til med madlavning, havearbejde, indkøb og andre daglige gøremål. Noget, Pia Becker ikke mener, findes i dag.
- Det skal larme af livskvalitet, siger projektleder Pia Becker, der selv har en søn med Down Syndrom.
Hun har oplevet, at i tiden under corona, hvor sønnen har boet hjemme, har han levet et mere aktivt liv. Og netop et aktivt liv danner grobund for idéen, der allerede har seks forældrepar bag sig, som har mødtes det seneste halvandet år og sparet om projektet.
- Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering, siger hun.
Efter snakken med Christian Eriksen og hans kone Sabina Kvist Jensen om projektet, begyndte Pia Becker nemlig at sprede budskabet og ønsket blandt de lokale i Middelfart.
- Og så fik jeg henvendelser fra andre forældre, som havde de samme ønsker for deres unge mennesker, siger hun.
Store planer tæt på bylivet
Pia Becker har store planer for projektet. Planer, der både rummer boliger, aktivitetshus, vandrehjem, hundepension og urtehave.
Hvis alle planerne skal blive en realitet, løber projektet op i 50 millioner. Derfor er Pia Becker endnu på udkig efter flere investorer, ellers må projektet tilpasses.
Drømmen er at opføre bostedet for 10-14 unge i Middelfart. Gerne tæt på liv og med mulighed for at tiltrække frivillige kræfter til diverse aktiviteter for både beboere og naboer i byen.
Projektet har været længe undervejs, men det er der en god grund til, ifølge Pia Becker.
- Det er en langsommelig proces.Vi har også været ramt af corona, så alt er blevet forsinket, siger hun.
Lige nu har Pia Becker indsendt høringssvar til byrådet i Middelfart. Det er dog endnu uvist, hvor aktivitets- og bostedet kommer til at ligge.
Becker har desuden etableret et netværk med samarbejdspartnere til både den finansielle del og den kommende drift af projektet.
- Jeg tænker, at vi fysisk kan gå i gang i 2022, siger hun.
Poul Hansen er med til at drive facebooksiden. Han mener, at Tines sag langt fra er enestående.
- Det er desværre ikke en enlig sag. Og vi har flere inde på facebookgruppen, der har berettet om tilsvarende situationer. Hjerteskærende situationer, både set fra de pårørende og set fra de ældres side, siger han.
Byrådskandidaten mener, at der er tale om en grundlæggende systematisk fejl i Assens kommune, der bør efterses og herfra lægges en plan.
- Det er dybt beklageligt
Signe Lunn Walls, leder af Ældre og Sundhed, Assens kommune, mener dog ikke, at der er tale om en systematisk fejl. Men derimod mangel på arbejdskraft hen over sommeren.
- På nuværende tidspunkt handler det om den situation, vi står i her hen over sommeren. Det har været svært at skaffe de nødvendige afløsere, siger hun
TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om lignende udfordring i Odense Kommune:
Presset ældrepleje i Odense:
- Vi mangler rigtig mange vikarer og afløsere
Sommerferien rammer ældreplejen i Odense, der har svært ved at dække bemandingen. Det har betydning for kvaliteten af de besøg, som kommunens borgere modtager.
For fire uger siden så planen for sommeren ud til at hænge sammen i ældreplejen i Odense. De havde ansat og oplært flere ferieafløsere til at dække hullerne.
- Men vi står nu og mangler rigtig mange vikarer og afløsere, lyder meldingen fra Charlotte Scheppan, Sundhedschef i Odense Kommune.
Ekstraordinært mange afløsere og vikarer springer i øjeblikket fra i ældreplejen i Odense, mens sommerferien gør det svært at finde erstatninger til sommerbemandingen.
- Vi er utrolig kede af, at vi nu melder ud, at man resten af sommeren ikke ved alle opgaver kan forvente helt det samme serviceniveau, siger Charlotte Scheppan.
Det vil formodentligt være opgaver som rengøring, der vil blive nedprioriteret. Derfor kan borgerne i Odense Kommune forvente dårligere kvalitet af besøgene den kommende måned.
De unge vil være podere
Udfordringen med at finde arbejdskraft over sommeren er ikke unik for Odense Kommune.
- Vi kan se, at en række kommuner landet over er ramt af den samme udfordring. Det er ikke kun noget, jeg tror, jeg ved også, at det hænger sammen med, at mange unge mennesker har fundet job som podere, lyder det fra Charlotte Scheppan.
De seneste måneder har flere kommuner meldt ud, at de mangler hænder til at udfylde vagterne hen over sommeren.
Som i Silkeborg Kommune, der til TV2 Østjylland kunne berette, at de manglede op mod 60 vikarer og ferieafløsere. Eller i Vejen Kommune, hvor ældreplejen havde samme udfordring med at rekrutere. Det kunne TV Syd allerede fortælle i starten af måneden.
I Odense Kommune har det betydning for plejecentrene, de udkørende grupper, deres rehabiliteringssted og deres akut team.
Med udmeldingen håber de på at skabe lidt forståelse for den usædvanlige situation, de står i.
- Vi kommer med udmeldingen netop for ikke at bringe medarbejderne i den situation, at de skal stå ude ved borgerne og forklare, at de desværre bliver nødt til at flytte rengøringen til næste uge.
Lige nu forsøger de i kommunen, med de midler de har og inden for overenskomstens rammer, at give medarbejdere en gulerod for at tage nogle ekstra vagter hen over sommeren.
- Vi vil meget nødig ud i, at vi skal inddrage nogle medarbejders ferie eller pålægge nogle at komme på arbejde, siger Charlotte Scheppan til TV2 Fyn.
Alligevel lyder det fra Signe Lunn Walls, at plejen af Tine Jensens farmor langt fra er god nok.
- Det er dybt beklageligt, at vi har skulle tage dialogen flere gange, før vi kunne få rettet op på det. Det er ikke godt nok. Der er ingen, der ønsker, at det skal gå sådan her, lyder det fra lederen.
TV 2 Fyn har i dag forsøgt at få en kommentar fra borgmester i Assens kommune, Søren Steen Andersen. Men han har ikke ønsket at stille op til interview.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Tømrerfirma i stor sorg efter medarbejder afgik ved døden
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
De pårørende er underrettet.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
- Ikke sikker
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
De pårørende er underrettet.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
- Ikke sikker
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her