Vejskilte stjålet fra udskældt vejarbejde

Borgerne i Tommerup oplever omfattende vejarbejde i byen, og nu savner entreprenøren flere vejskilte fra området.

Spærringen af Skolevej i Tommerup har den seneste tid givet trafikale udfordringer og gener i byen.

Assens Kommune erkender, at det roder gevaldigt i Tommerup og oplyser samtidig, at beboerne igen bliver generet med en omlægning af den omkørselsrute, der har været den seneste uges tid.

 

 

Arbejdet sker i samråd med Assens Forsyning, der har kigget på, hvordan kørsel med biler og lastbiler kunne ændres, så byens butikker i mindre grad bliver generet af vejarbejdet.

I den forbindelse henstiller Assens Forsyning til, at frustrerede beboere, der forsinkes af omkørselsruten, ikke fjerner eller stjæler skilte fra området. Ifølge Assens Forsyning kan det risikere at forsinke åbningen af vejen yderligere.

Efter planen vil Skolevej blive åbnet igen 21. december, oplyser Assens Forsyning.

Sådan skal du køre

Assens Kommune har offentliggjort et kort, hvor du kan se, hvilke veje der er ensrettede og spærrede. Det drejer sig om Skolevej, der er spærret ved Kirkebjerg i forbindelse med kloakarbejdet i Tommerup.

Her får du et overblik over, hvor du skal køre. 
Her får du et overblik over, hvor du skal køre. 
Foto: Assens Kommune

Der er ensrettet omkørsel for personbiler fra nord via Krengerupvej, Hovløkkevej, Maevej og fra syd i Holmehave via Knarreborgvej, Holmehavegyden og Degnegyden.

Også busserne påvirkes af kloakarbejdet. Fynbus kører omkørsel ad Møllebakken, Vesterlaugsvej og Assensvej i begge retninger, og stoppestederne på omkørslen benyttes.

Busserne er også blevet påvirket af omkørselsruten. 
Busserne er også blevet påvirket af omkørselsruten. 
Foto: Assens Kommune

Oversigt

    Oversigt