Corona-forlængelse ærgrer: Jensens Bøfhus havde håbet på fulde huse i påsken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der går mindst tre uger mere, før der kan serveres i restauranterne landet over. Det ærgrer Jensens Bøfhus-direktøren, selv om han bakker fuldt op om beslutningen.
Lige nu står restauranterne tomme hos Jensens Bøfhus, og det kommer de til at gøre i hvert fald i tre uger endnu.
For mandag eftermiddag måtte bøfdirektør Anders Nikolaisen se et lille håb slukke, da statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede det, der blandt befolkningen er blevet til nedlukningen af Danmark frem til 2. påskedag den 13. april.
Kan du hjælpe sundhedssystemet?
- Så er det denne vej
Myndighederne har gjort det nemmere for virksomheder at stille sig til rådighed i "Danmark hjælper Danmark"-kampagnen.
Med en simpel kontaktformular gør myndighederne det nemmere for virksomheder, at stille sig til rådighed i bekæmpelsen af smitte af coronavirussen covid-19.
Der har de seneste dage været lokal mangel på værnemidler som for eksempel åndedrætsværn, visirer og håndsprit i sundhedsvæsenet.
Sundhedssektoren risikerer således at løbe tør for værnemidler og andet vigtigt udstyr som covid-19-tests i kampen mod coronavirus.
Blandt andre Nyborg Destilleri har midlertidigt stoppet produktionen af spiritus og vil levere sprit til desinfektion af danske hænder.
På mandag eftermiddagens pressemøde fra Statsministeriet siger Stephanie Lose, formand i Region Syddanmark og formand for regionerne, at der arbejdes "intenst på at få fyldt lagrene op".
Sundhedssektoren er i bekneb for række udstyr som alkoholswabs, flasker i lommestørrelse til håndsprit, diverser masker, sikkerhedsbriller og visir.
Kan du hjælpe "Danmark hjælper Danmark", så kom videre ved at klikke på dette link, hvor der er en formular.
- Det er brandærgerligt. Vi havde gerne set stolene være fyldt i vores restauranter i påsken, siger Jensens Bøfhus-direktøren.
Trods ærgrelsen nyder statsministerens beslutning alligevel Anders Nikolaisen opbakning - situationen er for alvorlig til andet.
- Vi bakker op om de tiltag, der laves lokalt og nationalt fra vores dygtige politikere. Jeg har kun stor ros tilovers for dem. Det er en enorm opgave, siger han.
Hvilke konsekvenser det kan få for restaurantkæden og de ansatte, kan Anders Nikolaisen ikke på stående fod vurdere.
- Det er for svært at sige på nuværende tidspunkt. Regeringen er meget opmærksom på erhvervslivet, men det regnestykke kan vi ikke lave lige nu.
- Men vi kæmper hver eneste dag for ikke at skulle afskedige en eneste af vores 700 medarbejdere, siger Anders Nikolaisen.
Takeaway med taxa
Godt nok er både stolene og bordene tomme, men i køkkenerne er der masser af liv.
Jensens Bøfhus luner sig nemlig lidt i denne corona-tid ved, at deres tiltag med mad ud af huset fungerer.
- Vi synes, at folk har taget godt imod tilbuddet, siger direktør Anders Nikolaisen og tilføjer:
- Det går fornuftigt, men det bliver aldrig det samme som at have gæster i restauranten.
Vildledende og udokumenteret: Strid om reklame for maskine, der 'fjerner coronavirus fra luften'
Jimco's MAC500s fjerner coronavirus fra luft og overflader - det kunne læses i fredagens udgave af Politiken. Det har Rudkøbing-virksomheden dog ikke direkte dokumentation for er sandt.
’Dansk produkt fjerner coronavirus fra luft og overflader’.
Sådan står overskriften trykt sort på hvidt på en annonceside i Politiken fra fredag den 20. marts.
Annoncen er for den langelandske virksomhed Jimco's produkt MAC500s, der efter sigende skulle kunne fjerne coronavirus uden brug af kemikalier. Produktet bruger ifølge annoncen UV-lys til at desinficere overflader og luft.
- Coronavirus er en virus, der kan slås ihjel ved hjælp af UV-lys og ozonteknologi. En coronavirus er sart overfor det, vi arbejder med, fortæller direktør Jimmy Kjølby Larsen til TV 2/Fyn.
Men der er ingen garanti for, at den virker på Covid-19, og derfor er annoncen problematisk, mener professor i mikrobiologi ved SDU, Hans Jørn Kolmos.
- Den påståede virkning bygger tilsyneladende på en 17 år gammel rapport udført af et firma i Singapore, og dokumentationen er mildt sagt sparsom, siger professoren til TV 2/Fyn.
Ingen dokumentation for Covid-19
I 2003 analyserede virksomheden deres MAC500S i forbindelse med udbredelsen af SARS, der er i coronafamilien ligesom Covid-19. Der virkede produktet ifølge analysen desinficerende.
Ifølge Jimmy Kjølby Larsen bør der ikke være den store forskel, selvom resultaterne er 17 år gamle.
- Virus er virus. Virus kan ikke overleve UVC-teknologi. I virkeligheden kan man jo basere det på naturen. Ude I naturen kan vi alle sammen færdes forholdsvist sikkert, og det er på grund af UV-lyset, forklarer han.
Men indtil videre er det en påstand, de ikke kan dokumentere.
- Vi arbejder hårdt på at få en professionel analyse udført fra et institut, der er akkrediteret til at lave de her analyser med Covid-19, så folk får den viden, som de bør have, forklarer han.
Ekspert fraråder køb
Indtil dokumentationen er i hus, er det ikke et produkt, man som fynbo skal skynde sig ud at købe, vurderer professor Hans Jørn Kolmos.
Han har læst den dokumentation igennem, TV 2/Fyn mandag har fået fra Jimco, og som de baserer deres markedsføring på. Han vurderer, at folk istedet bør fousere kræfterne på at efterleve Sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd.
- Jeg vil på det foreliggende grundlag fraråde, at man anskaffer apparatet til brug i den nuværende alvorlige situation, hvor det kan risikere at gøre mere skade end gavn, fordi det indgyder folk en falsk sikkerhed, forklarer han.
Politiken undskylder
Annoncen, der blev bragt i fredagens avis, har fået flere vrede kommentarer på de sociale medier. Det har fået både Politikens chefredaktør og annoncedirektør til at undskylde for annoncen.
- På vegne af Politiken Annoncer beklager jeg mange gange, at annoncen blev bragt i annoncetillægget, der udgives af annonceafdelingen. At lade et sådan budskab slippe igennem vores korrekturgange er dybt beklageligt. Vi har nu ændret proceduren for godkendelse af annoncer, skriver Thomas Larsen, der er annoncedirektør hos Politiken, på Twitter.
Også chefredaktøren undskyldte.
- Dybt beklagelig fejl. Vi undskylder både her og i avisen mandag, skriver han på Twitter.
Overskriften er problematisk
Professor ved juridisk institut på SDU, Steen Schaumburg-Müller, forstår godt, at Politiken undskylder.
- Overskriften er problematisk. Den virker vildledende i forhold til markedsføringslovens paragraf 5, forklarer han.
Markedsføringslovens § 5
- En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Kilde: Danskelove.dk
Årsagen til, at han kun fremhæver overskriften, er fordi at teksten sådan set er uproblematisk. Han er dog ikke klar over, hvem der har det direkte ansvar for den.
- Markedsføringsloven forudsætter bare uagtsomhed, og der er tre, der kan handle uagtsomt i det her tilfælde. Annoncøren (Jimco A/S red.), den der har bistået i at få annoncen indrykket og redaktøren for avisen. De burde have opdaget det her, siger professoren.
- Politiken tilbyder en artikellignende annonce. Det var deres forslag, ikke vores. Hvis det er etisk forkert at lave den type materiale, så må det være Politiken, der skal stå til ansvar for det, siger Jimco-direktør Jimmy Kjølby Larsen.
Jensens Bøfhus' tre fynske restauranter begyndte i sidste uge at levere mad ud af huset i samarbejde med Taxa Syd. Idéen er at ramme et behov hos de danskere, der er hjemme og som måske har brug for at forkæle sig selv.
Anders Nikolaisen roser samarbejdet med Taxa Syd, som bringer maden ud og glæder sig også over, at have slået to fluer med ét smæk ved at holde gang i køkkenet og samtidig have skabt arbejde for taxachaufførerne.
Men der skal også ske noget for oplevelsesindustrien og de relaterede brancher, hvis de skal komme igennem den omsiggribende corona-krise i bare nogenlunde balance, påpeger han.
- Jeg tror på, at al den aktivitet, vi kan skabe lige nu, kan være med til at holde på arbejdspladser, og det vil vi rigtig gerne. Vi er rigtig glade for vores medarbejdere, og vi vil gerne beholde dem.
Jensens Bøfhus har omkring 700 ansatte fordelt på 21 restauranter landet over, og selvom hele 500 ansatte er sendt hjem, ønsker direktøren at holde på dem ved at holde hjulene bedst muligt i gang.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.