Helikoptere og fly øver evakuering i dansk luftrum
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den næste tid kan du muligvis opleve flere helikoptere flyve henover den fynske himmel.
Tirsdag begynder nemlig en stor øvelse med fly og helikoptere fra flere nationer som skal finde sted i dansk luftrum.
Det oplyser Forsvarskommandoen.
Her vil de enkelte øvelsesscenarier foregå i det meste af landet og vil skabe en vis opmærksomhed, lyder det.
Her skal blandt andet amerikanske og danske helikoptere øve evakuering af soldater i krigs- og konfliktzoner. Her skal øvelsesscenariet konkret ligne et "Ukraine-lignende nærområde", skriver Forsvarskommandoen.
Øvelsen hedder Vanguard Rescue, og der vil indgå både transportfly, helikoptere og overvågningsfly. Derudover deltager omkring 300 soldater i øvelsen, der foregår både i dansk, svensk og norsk luftrum.
Øvelsesaktiviteten fortsætter frem til 23. juni.